FN kræver afgivelse af mere og mere suveræniet

RUMSFELD: FN Traktat underminerer US interesser

DONALD H. RUMSFELD  
                                                            

United States står igen over for ratificeringen af FN’s Law of the Sea Treaty. (LOST) Som i 1982 er der en betragtelig støtte til denne traktat - fra U.S. forretningsgrupper, vort militære korps og diplomatiske korps, tidligere Udenrigsministre, cirka 160 nationer, Obama administrationen og U.S. senatorer fra begge partier.

 

Præsident Reagan var overbevist om at LOST’s indflydelse ville erodere amerikansk suverænitet ved at overføre vor forfatningsmæssige ret til selvstyre til et internationalt råd der ikke er valgt og ikke kan stilles til ansvar. Det er derfor han bad mig arbejde som særlig udsending og mødes med vigtige verdensledere for at søge deres støtte i modstanden mod traktaten.

Reagan forstod udmærket det der lå bag LOST, at det var et nyt koncept med enorme konsekvenser - at oceanernes rigdomme, som befandt sig under de nationale grænser er “menneskehedens fælles arv” og således ejedes i fællesskab af alle mennesker. Denne “ejerskabets” hidtil ukendte ide forudsætter at enhver der finder en metode til at gøre brug af sådanne rigdomme skal betale ‘afgifter’ af ukendt størrelse - potentielt tifold eller endog hundredvis af milliarder dollars - til omfordeling i mindre udviklede nationer.

Traktaten har en besynderlig tilgang til at betragte industri, investering, talent, risiko og held, der, efter min mening, er fundamentalt uforenelig med kapitalismens grundlære og med det frie marked. 

 

Omfordeling af en betragtelig portion af værdien af de mineraler der befinder sig på havbunden, til nationer og organisationer der absolut intet har haft at gøre med udvidelsen, er et hidtil uset og farligt princip der samtidig ingen tydelige grænser har. Forestil dig at fiskere der anstrenger sig for at fange fisk på det åbne hav blev pålagt af en FN Traktat at betale en del af deres fangst til lande der intet har at gøre med fiskernes farlige og omkostningskrævende anstrengelser. Traktatens støtter der fremfører argumentet om verdens “ejerskab” til havbunden kunne fremføre lignende argumenter for Rummet i fremtiden.

Der er praktiske og moralske argumenter til fordel for at udviklede lande yder finansiel hjælp og andre former for hjælp til fattige lande. Men beslutningen om at give en sådan hjælp har altid, og bør forblive, en hver nations suveræne ret. I tilfældet United States, er det et valg for de amerikanske borger og deres valgte repræsentanter. Jeg er overbevist om at United States ikke burde indgå i en sådan traktat der gør en sådan massiv omfordeling af velstand til en lovmæssig forpligtelse.

Det som yderligere gør en sådan overførsel af velstand endnu mere forkastelig er den ringe udformning. Mekanismen der er tegnet i traktaten er lavet af den nyligt skabte International Seabed Authority, der i bund og grund er et FN Råd, der ville blive udstyret med magt til at regulere al minedrift og olie og gas aktivitet på havet. De som holder af udvidelsen af regerings/forbunds reguleringer til at omfatte flere og flere aspekter af privat forretning vil i endnu højere grad elske de nye internationale regulativer under Traktaten.

Donald Rumsfeld


Read more: Family Security Matters http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/rumsfeld-americas-lost-sovereignty-treaty-undermines-us-interests?f=must_reads#ixzz20z5YSUdO