Min klogeste beslutning - ikke at gå på universitet
Kathy Saidle“Det har jeg ikke.”
Det
er mit svar når nogen spørger mig, hvor jeg gik på universitetet. 30 år
efter jeg tog den skæbnesvangre beslutning, da sidder den sætning
undertiden stadig fast i halsen på mig.
Hvorfor
jeg ikke gjorde det -- et naturtalent, kvik, unaturligt belæst i min
high schools “avancerede” verden - går på universitetet (som vi kalder
colleges her i Canada) og får en BA?
For det første var det Reagan æraen. Hver aften på nyhederne (for ikke at nævne taleshows og komedierne) blev vi forsikret om at Ronald Reagan var i færd med at påbegynde 3. Verdenskrig. Rul blot med øjnene om du lyster, men masser af mennesker ældre og formodentlig klogere end jeg så ud til at tro på det.
For det andet: Pyt være med den stortudende Zuni dukke fra Trilogy of Terror,
eller noget andet af det gyselige stof læserne delte på
Kindertrauma.com. Det som gjorde mig rædselsslagen på TV da jeg var barn
var The Paper Chase (1973).
Sagaen
om den unge, nærmest intellektuelle, mands kamp for at komme gennem
juraskolen - jo nærmere bestemt hans kamp for at komme fra den ene ende
af det enorme Ivy League universitetsområde til det andet uden at komme
for sent til næste klasse og blive fornærmet af John Houseman når han
var bedst (eller er det værst?) - se den skræmte mig virkelig.
Muligvis
- fordi - grund nummer 3 -- ingen i min familie har gået på
universitet. Faktisk var jeg den første til at afslutte high school. At
udfylde ansøgninger, søge efter fonde, flytte ind i en sovesal - du
kunne ligeså godt have talt om at rejse til Månen.
OK, jo de grunde lyder ret så tåbelige. Men ikke at gå på universitet var en af de klogeste beslutninger i mit liv.
I
stedet fik jeg eksamen fra et toårigt medieprogram ved et college der
var spækket med en prisvindende såvel produktions- som
manuskriptportfolio. I en tid med tocifret arbejdsløshed og renter, fik
jeg mit første “ægte” job hos et kommunikationsfirma i Toronto, og det
endda ret så let, og fik tilbagebetalt mine relativt tunge studielån på
kort tid (ikke som nogle af mine venner der fik BA’s - og så gik
fallit). Jeg vil sige at 90% af de jobs jeg har haft har været indenfor
mit fag.
Når det drejer sig om at gå på college, er Aaaron Clarey og jeg enige om en masse. Han blogger som “Captain Capitalism” og har netop skrevet bogen Worthless: The Young Person’s Indispensable Guide to Choosing the Right Major.
I
dag er der flere og flere der jagter flere og flere værdiløse
eksamener. De af os uden, hverken børn eller eksamener, ja da ligner
skuespillet nærmest noget fra en zombiefilm, en scene fra Tulipanhysteriet tilbage i tiden.
At læse Worthless var undertiden gysende. Som jeg, har Clarey, i årevis sagt at BA’ere
er i dag hvad high-school diplomer plejede at være: Det vil sige så
almindelige at det ikke at have en ikke gør nogen forskel, hvis du er et
geni, en energisk iværksætter eller begge dele.
Ligesom
jeg tror han, at alt for mange mennesker bliver presset til af få en
uddannelse (det vil sige hjernevasket med junk videnskab og politisk
korrekthed som de selv kommer til at betale for) når de i stedet skulle
lære et håndværk eller blot få lov at passe sig selv.
Både Clarey og jeg mener at masser at potentielle studerende i stedet burde benytte de penge de spilder på læring som en startkapital.
Nogle
vil indvende at hans råd om omhyggeligt at vælge sit college - skulle
du insistere på at gå på universitetet trods alt der taler imod - blot
er almindelig sund fornuft. Dog kender vi alle til formodede “kloge”
unge mennesker med middel- og overklassebaggrund (og som derfor “burde
vide bedre”) der ikke desto mindre frivilligt spilder titusinder af
dollars på at gå på en eller anden skole eller få en bachelor i
‘kvindestudier' og som nu alligevel bor hos deres forældre.
(Note:
Da jeg først flyttede hjemmefra som 21 årig er jeg aldrig flyttet hjem
igen selv efter at være ramt af en uhelbredelig sygdom. Dengang, for to
årtier siden, var det at bo hos mor og far efter man var fyldt 25, bare
ikke noget der kunne ske)
Her følger nogle af Clarey’s tips om, hvad man skal vælge, hvor man vil læse.....
Når
vi nu har nævnt de unge som “alle kender” har du så ikke bemærket, hvor
mange af dem der kan fortælle dig (eller journalisten fra Forbes og
Time) at de er “chokerede” og “overraskede” over at de ikke kan få
arbejde, trods det at de har en splinterny eksamen.
De
har fået at vide hele livet at det at få en eksamen betød de var
garanteret et arbejde efter uddannelsen. Deres rådgivere havde grafer og
statistikker der beviste det!
Dog
er jeg den der er “chokeret” og “overrasket” over at høre dette. Først
og fremmest er alle vittigheder om “filosofidoktorer der kører taxi”
eller “vender burgere” helt almindelige da jeg begyndte at høre om dem
tilbage i 1970’erne.
For det andet: Hvis din rådgiver er så klog, hvordan kan det være han så ‘kun’ er en rådgiver...?
Som Clarey forklarer i Worthless,
jovist så er mennesker med eksamener de der tjener flere penge end
mennesker der ‘bare’ har et diplom fra high scool - MEN kun de som har
eksamener på studieområder som der er bud efter i det ægte erhvervsliv.
Hvorfor,
ja hvorfor hyler de progressive over at professionelle atleter så
tjener flere millioner mere end lærere? Ganske enkelt svarer Clarey:
Udbud og efterspørgsel.
Der er en overflod at lærere på arbejdsmarkedet, og måske 300 spillere sådan cirka der skiller sig ud i baseball.
Clarey
formår at få sine elever til at opliste alle de ting de ønsker eller
planlægger at købe i den nærmeste fremtid. Ganske forudsigeligt skriver
de ting som - biler, benzin, telefoner, computer.
Så
spørger han dem hvad de vægter højest. Også forudsigeligt svarer de:
Sociologi. Studier i kvinders forhold. Politiske videnskab. Psykologi.
Uddannelse.
Han bemærker:
Ingen
var villig til at studere de områder der i sidste ende producerer disse
ting.....Alle ønskede de benzin, men ikke et eneste ingeniørønske på
det område var i gruppen.
Clarey tilføjer:
Det
var også ironisk så mange prioriteter for sociologi, men ikke en eneste
skrev “socialt arbejde” på ønskelisten. Der var altid det med studier i
kvindeforhold, men jeg har endnu ikke set en elev bede om orientering i
hvad det egentlig er.
Clareys andet råd?
De bedst betalte professioner falder indenfor “VTIM” kategorien - videnskab, teknologi, ingeniør, matematik.
Han
fastholder, modsat Barbie, at matematik ikke er så svært, og fremhæver
VTIM kategorien ved at forklare, hvorfor ikke alle ingeniørgrader er ens.
Man
kan ikke komme udenom at sige, at Clarey mener eksamener i engelsk er
nytteløse, men han mener det samme om bachelors i “business
administration” og også “finans.”
Clarey
afklæder også den nederdrægtige forretningsmodel som lærernes
fagforeninger og universiteterne benytter for at få profit ud af dig
og/eller dine børns værdiløse eksamen, til melodien af milliarder af
dollars. (Bemærk: Det omfatter deres smarte brug af ordet “medianindkomst,” når man i beskrivelsen af dine jobmuligheder efter eksamen, man i stedet burde se på “minimumindkomst.”)
Han
forklarer også, hvorfor denne eksamensinflation har gjort rektors liste
til en vittighed, hvorfor “kritisk tænkning” er præcis det modsatte af,
hvad du havde forventet, og hvorfor ‘jobtræningsprogrammer er (de mest)
tåbelige. Han får også andre myter til at eksplodere (“du har brug for
en bachelor blot for at komme indenfor”).
Beretningen
om, hvordan han gik fra at være en overuddannet sikkerhedsvagt til at
tjene 350 dollars i timen ved at lave noget du aldrig ville have gættet
er ren inspiration.
Dog
en indvending: Jeg deler Clareys forbehold over eksamener i engelsk,
men han har brug for at ansætte en korrekturlæser til sit næste
manuskript. Nogle andre øjne ville have tifold forbedret den myndighed
som Worthless besidder.
Når det så er sagt er Aaaron Clarey’s Worthless en
befriende læsning som selv den mest utålmodige unge kunne få noget ud
af i et hug, eller i små doser. (lad den dog stå på toilettet).
Jeg er ikke sikker på denne bog dog vil kunne afbalancere de mange år med fuldstændig de uopdaterede kulturelle- og familieformodninger -- se blot på den kritik Rick Santorum fik fordi han bragte emnet på bane - men det er en medvirken til et øget modpres mod disse myter der har været længe undervejs. I den henseende er Worthless virkelig værd at dykke ned i.
Kathy Saidle
http://pjmedia.com/lifestyle/2012/04/12/why-skipping-college-was-one-of-the-smartest-decisions-of-my-life/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar