Romney i Israel

Harold Goldmeier

Mitt Romney ankommer til Israel denne weekend, og sætter dermed kampagnens spotlys på ikke kun Israel, men på de amerikanske vælgere der bor i Israel.

Jeg kan stemme på den næste amerikanske præsident, som en ny oleh, indvandrer i Israel, der samtidig beholder sit amerikanske statsborgerskab. Jeg er registreret som vælger til valget i november. Fordi jeg bor her er det vigtigt ved at det gør mine forpligtelser overfor Israel endnu mere nødvendige. Mine synspunkter om administrationen og begivenhederne ændrer sig når jeg ser nyhedsreportager (på engelsk) på israelske, russiske, franske, kinesiske og arabiske TV-stationer der sender her, men ikke til Amerika. De har en noget anderledes indgang til historierne, end den amerikanske presse.  

Der kan spores en udpræget anti-Obama holdning i det amerikanske jødiske samfund i Israel. Vi har det ikke godt med og er skeptiske overfor hans indstilling til Israel. Nogle mener at hr. Obama, om ikke han er muslim, så dog har dyb sympati for den muslimske verden. Ved at blive valgt for endnu en periode, vil præsidenten komme til at presse Israel hæmningsløst til at komme med livstruende indrømmelser til araberne i bytte for hjælp og beskyttelse under det amerikanske militærs paraply. Denne administrationen har sat rekorder i militær hjælp til Israel og samarbejde med Israels forsvar og efterretningstjenester. 

Mange flere amerikanske borgere der bor i Israel er åbenlyst mere skingre i deres antipati mod Obama og udenrigsminister Clinton, end de jøder jeg samtaler med i USA. Præsidenten har foretaget adskillige rejser til regionen, men han har aldrig besøgt Israel. (som præsident)Han bukkede sig dybt for kongen af Saudi Arabien. Hans tale i Cairo var chokerende. 

 

Hans offentlige bemærkninger om 1967 grænserne som udgangspunkt for forhandlinger med palæstinenserne forekommer at være en hån, og de gør hans administration foragtet. Den så velkendte uvenlige behandling af premierminister Nethanyahu i Det Hvide Hus er med til at gøre amerikanske jøder i Israel mere fortørnede; vi tager det næsten personligt. 

Den palæstinensiske ledelse, der nu nægter at forhandle fred med Israel indtil der er en nedfrysning i byggeriet i bosættelserne; dette har aldrig hindret dem før hr. Obama besluttede, at det skal være hans administrations politik. Præsidenten er som forelsket i Det Arabiske Forår, mens mennesker der bor i Israel frygter de reaktionære kræfter, som Det Muslimske Broderskab, der overtager magten i arabiske lande. IVoteIsrael, en NGO vælger registrering, mener, at der vil være den største vælgeropbygning af amerikanere i Israel nogensinde. 

Hr. Romney går målrettet efter de amerikanske stemmer i Israel. Han giver udtryk for næsten ubetinget støtte til dette land. Hans fortalere,  som Ari Fleischer, bearbejder her medierne, og viderebringer budskabet til vælgerne. Romney bruger kostbar tid fra sin kampagne hjemme for at flyve til Israel for at holde en tale i forbindelse med Tish’a B’Av, (højtid til minde om opførelsen af det 1. og 2. tempel) og føre kampagne i vort samfund. Dermed lægger han vægt på Israels plads i den igangværende Romney kampagne.

Hvorfor er de amerikanske jødiske stemmer i Israel livsvigtige i år? Der er 163395. Flere end halvdelen forventes at stemme denne gang, og 66% mener at Israel relaterede problemer er de langt vigtigste. Kun 63% af dem der indrømmer de stemte på hr. Obama sidste gang forventer at stemme på ham denne gang, ifølge en meningsundersøgelse bestilt af  IVoteIsrael. Præsidenten og udfordreren ligger lige for tiden side om side hos vælgerne i USA. Tænk på Florida, hvor mindre end 600 stemmer gav hr. Bush præsidentskabet.  

På den anden side så “er det økonomien, dumme,” som Bush’ far, præsident George Senior så passende blev mindet om i kampagnen (af Clinton)der kan værer afgørende. Amerikanske vælgere stemmer ikke på en præsident for hans fremragende udenrigspolitik og det han opnår. Jeg holder af rigtig mange middelklasse jøder, undertiden glemmer de dog at vi ikke er hvide. Jeg er mismodig over præsidentens fiaskoer med at klare økonomien, at der stadig er fanger på Guantanao, og tilbageholdelsen af Pollard trods anmodningerne om hans løsladelse fra endog Justits og CIA embedsmænd. Jeg er virkelig forarget over førstefamiliens forkærlighed for dyre ferier. 

En virkelig fremragende forfatter, Daniel Eisenbud, skriver om de ‘giftige’ mennesker vi alle har i vore liv. Vi lader dem have for megen indflydelse på vore handlinger. Der er de som smadrer drømme, og de som hyler op hele tiden, de som er indsmigrende som chokoladekager.(Death by Chokolate) . Israel er oversvømmet af disse sidstnævnte: FN personale, ledere fra EU, UK premierministre får os til at føle os som eftertragtede, en del af holdet, de er vore venner, men de vender ryggen til når oddset ikke står godt, taler som om vi ikke er  tilstede, og giver os hele tiden skylden. 

 

Er Obama en ægte ven? Hans taler smadrer drømmene for os. Han hyler op, forsøger at suge al lykke ud af vore liv, mens Time Magazine skriver fuldstændig utroværdigt om, hvordan israelerne lever lykkeligt. 

Måske er Obama og Clinton mere som konditorer, der fremstiller Chokoladekager for at vi skal føle os som meget, meget værdsatte, de forekommer som venner, men de vender ryggen til os.

Dr. Harold Goldmeier recently sold his business in Chicago and moved to Israel with his wife to teach business management in the Jerusalem College of Technology.  He is a business development advisor to several start-ups, a writer, and a public speaker on social and business matters.

Read more: http://www.americanthinker.com/2012/07/romney_in_israel.html#ixzz21hvgdpxW