Forløbet op til Den Kolde Krig

Tiden op til Den Kolde Krig (og hvorfor der gik så lang tid med at få den afsluttet) Del 1.

Wes Vernon

Ronald Reagan vandt Den Kolde Krig ved at følge sine instinkter og igorere en masse elendige råd fra Republikanernes indercirkel i og udenfor hans administration. En ny bog der netop er udgivet fortæller den forbløffende historie om Jeane Kirkpatrick, engang en liberal Demokrat, hvis intellektuelle ærlighed og sunde sind førte hende til inderkredsen af Reagans udenrigspolitiske strateger. Denne begavede, indsigtfulde kvindes rolle i det som blev til “Reagan Doktrinen” udforskes i Peter Collier’s "Political Woman: the Big Little Life of Jeane Kirkpatrick.

Bogen giver et perfekt fokuspunkt for en vurdering af det som førte til Den Kolde Krig. Ms. Kirkpatricks påvirkning af Reagans politik var en af adskillige, og Hr. Collier ´forsyner os med ny information.

Lad os derfor ikke glemme.......

Før Den Kolde Krig falmer for langt bort i vor fortid så kunne vi høste gavn af en gennemgang at det halve århundredes mareridt nu da vore besejrede fjender har omgrupperet sig med terrorkoalitioner der inkluderer jihadister.

Selv mange af de førende medier vil anerkende -- undertiden på en bagvendt måde -- Præsident Reagans rolle i at få brudt Sovjetunionen ned. Det som ikke er så kendt for yngre amerikanere - eller blot ældre borgere der voksede op i klasseværelser med fordrejninger eller ikke blev undervist i ordentlig amerikansk historie, for den sags skyld -- er at Reagan og hans allierede (herhjemme og i udlandet) var oppe imod årtier med propaganda fremmet af magtfulde kræfter (nogle velmenende, andre absolut ikke).

Mindst to generationer i det 20. århundrede var kraftigt influeret af et eensidigt bombardement mod konventionel visdom der dominerede den offentlige debat.

Med det i tanke, hermed følgende baggrund:

Når "Johnny came marching home"

Efter 2. Verdenskrig var amerikanerne forståeligt nok krigstrætte. De mange facetter ved Depressionen før krigens New Deal var begyndt at miste deres appel, og det blev åbenbaret i det overvældende antal stemmer i 1946 for en konservativ Kongres. Det ville selvfølgelig have været ærværdigt om vi så “levede lykkeligt til vore dages ende.” Men som altid er det håb kun noget der indfries i eventyr.

Den Kolde Krig

Vi indså snart at mens vi havde besejret en ond mand i Tyskland (Hitler), da havde vi hjulpet med til at gøre verden sikker for en anden ond mand (Stalin). Amerikanerne begyndte at spørge sig selv om hvornår det mon igen bliver krævet af vore kæmpende mænd at “de iførte sig uniformer igen.”

På Capitol Hill, var Senator Robert A. Taft (R-Ohio.)alarmeret. Han vidste, at den krigsførende stat (uanset årsagen) ville være med til at styrke velfærdsstaten, og således skabe en aldrig sluttende vækst af regeringen, komplet med den indbyggede trussel mod de fundamentale friheder.

International propaganda

FN blev oprettet - i ledsagelse af en nærmest Pravda-lignende krydsild af skinhellighed, hvormed amerikanerne blev belært om at vi forhåbentlig har “lært lektion,” at vi kunne have forhindret 2. Verdenskrig om vi blot havde tilsluttet os Folkeforbundet efter 1. Verdenskrig, og vi bare kunne vove på at gentage “fejltagelsen” med at “trække os tilbage fra verden.” medmindre vi igen blev bedt om “at opruste.”

At afsløre alle præmisserne for den klichefyldte gang sludder ville kræve en hel bog -- ikke kun en klumme. Kort fortalt: 1. Verdenskrig var en latterlig krig som vi blev lokket ind i af Woodrow Wilson og andres  bedrag. I sidste ende blev 4 imperier væltet for blot at blive erstattet med efterfølgere der var langt værre.

Amerikanerne konkluderede da, retrospektivt, at det at hjælpe med til at rage Det Britiske Imperiums kastanjer ud af ilden ikke var tilstrækkeligt til at retfærdiggøre vor indblanding i 1. Verdenskrig. Vi nægtede at gå med i Folkeforbundet, i det store og hele af bekymring for dettes potentielle indgriben i vor suverænitet.

Versailles Traktaten - for størstedelen skabt af Wilson - plantede frøene til 2. Verdenskrig og gav en åbning for en fremkomst af en Adolf Hitler. Tyranner med ondt i sigte kræver sædvanligvis en sag.

I 1945 efter at have kæmpet i to verdenskrige (den anden et direkte resultat af den første) blev vi nærmest pisket til at rydde op i rodet ved at slutte os til Folkeforbundets efterfølger FN, der i årtier har lænset os for skattepenge, forkælet vore fjender og rutinemæssigt sat os udenfor eller forsøgt af mindske vor suverænitet (og forresten “ oprustede” vi i adskillige krige provokeret af kommunist og terrorfjender, herunder nogle som havde indtaget respekterede stillinger i FN).

Venstredrejet “konsensus”

Den holdning at konservatismen med alle dens hensigter og formål ikke eksisterede før 2. Verdenskrig i Amerika blev sammenfattet i 1950 af Lionel Trilling, den berømte litteraturkritiker og professor der skrev: “I USA på denne tid, er liberalismen ikke alene den dominerende men endog den eneste intellektuelle tradition.

Trilling en kontroversiel person på sin tid, reflekterede blot over den opfattelse, at der var et overvældende monopol af liberal internationalisme der - med få undtagelser - dominerede ideernes markedsplads. Trilling selv, var kritisk overfor kommunismen, mange af hans liberale samtidige var  anti-kommunister, der troede at enhver kritik af ‘hjemmefødte’ kommunister kun tjente som foder for den “reaktionære højrefløj” og underminerede visionen om “en verden.”

Hjemlige fjender

Ved krigens slutning var medlemstallet af Kommunist Partiet i USA (CPUSA) det højeste nogensinde, man havde nydt godt af New Deal æraens “forenede front” under Den Store Depression og så under krigen - efter først at have samarbejdet med Hitler - da Stalin blev Amerikas allierede, men kun fordi han ikke havde andet valg.

Åbenlyse kommunister og deres medrejsende infiltrerede regeringen (349 blev det opgjort til ved en optælling) teatrene, filmene, musikken, radioen akademiet - enhver mulighed for offentlig indflydelse. De blev hjulpet af anti-kommunisterne (som nævnt før) der gennem forstyrrelserne gjorde opmærksom på dem.

Vækkelsen

Den konsensus blev rystet da det liberale “etablissement” mente at Goldwaters nederlag i 1964 samtidig betød at venstrefløjen stod med en permanent intellektuel og politisk sejr.

De voldelige protester -- gødet af venstrefløjens anti-krigsbevægelse, de nye kræfter med “politisk korrekthed” og nogle underafdelinger af borgerrettighedsbevægelserne - havde forårsaget at meget af Mellemklassens Amerika nu revurderede den måde som verden burde betragtes.

Virkeligheds kontrol

Dette er den verden der hilste Ronald Reagan velkommen, og de på hans hold der var med ham intellektuelt (Jeane Kirkpatrick var en af dem). Den tidligere guvernør for Californien var kommet ind i Det Hvide Hus med det mål i sigte at få Sovjetunionen på knæ.

Spørgsmålet var så: Hvordan ville de nyankomne i Det Hvide Hus gå imod stormen og overvinde den moralske udfordringer fra en dødelig fjende, hvis endemål var intet mindre en verdensdominans.

Pladsen kræver at vi må bruge endnu en klumme for at afslutte denne korte opsummering af historien, der resulterede i Sejr over Sovjet, mens kampen mod terrorister og FN trusler mod U.S. suveræniteten og sikkerheden, herunder den aktuelle Laws of the Sea traktat (forkastet af Reagan, og stort set også forkastet af Jeane Kirkpatrick lige før hendes død).

http://www.renewamerica.com/columns/vernon/120607