Sport - en kultisk besættelse?

At se sport - en kultisk beskæftigelse
           
Daniel Allott

       

Er vores besættelse af at se sport ved at slå os ihjel?

       

Det siges ofte at amerikanerne er “besatte af sport.” Men selvom vi som besatte ser på, følger med og indgår væddemål om sport, da deltager vi selv sjældent aktivt. 

                   

Reklamerne under fodboldkampe understreger, hvordan sport dominerer livet hos mange amerikanere. En ølreklame spørger “Ved du hvad kærlighed er?” og viser hvor langt nogle NFL fans er villige til at gå for at bevise deres troskab overfor holdet. For eksempel udstiller en Pittsburgh Steeler fan med stolthed tallene på alle seks Steeler Super Bowl sejre, som han har tatoveret på sin skulder og arm. 

En reklame for Visa Card viser Larry, et medlem af “Går aldrig glip af en Super Bowl kamp Klub.” “Jeg har ikke været til bryllupper, jeg har ikke været med ved børnefødsler, Men jeg har aldrig tænkt mig at undvære en Super Bowl,” siger Larry. Så med stor alvor tilføjer han, “aldrig.” Don et andet medlem af klubben siger, Super Bowl III, det var ligesom da et af mine børn blev født.”

Reklamen opfordrer seerne til at benytte deres Visa Card for at være med i at vinde en gratis rejse til Super Bowl “hvert år, resten af livet.” Jo, det er rigtigt - brug en masse på kredit og du kan også blive ligesom Larry og Don, og lade det at se på at andre spiller være centrum i dit liv. 

Disse reklamer virker, fordi der en masse sandhed i dem. Millioner af amerikanere ville nyde at overvære Super Bowl hvert år. Mange af os kender mennesker der ikke kan genemføre en romantisk middag med deres udvalgte uden, som besatte at holde øje med deres smartphone for at få de seneste opdateringer om deres holds præstationer, som det kan ses i en AT&T reklame.

Livet for millioner af amerikanske mænd drejer sig hovedsageligt om sport. Det er sådanne mænd der tilbringer store dele af deres weekends på sofaen - ofte i deres “mande huler” - med at se sport; fyre for, hvem den mest spændende dag på året, i deres fantasi, er når fodboldligaen går igang; fyre hvis inderste følelser og lidenskabelige øjeblikke kan fremkaldes af op- og nedturene hos deres favorithold. 

Spørg disse fyre hvilket hold der burde spille i BCS National Championship og de vil have svar på rede hånd, og sandsynligvis et godt informeret svar. Spørg dem om den seneste politiske debat, eller om noget som helst der foregår i verden og de vil ‘svare’ med et tomt blik. De fleste af de fyre er ikke selv atleter - i hvert fald ikke længere. De lever et erstatningsliv gennem deres helte og deres hold. 

Fodbold er så langt den meste populære tilskuersport i Amerika. Af de 45 mest sete netværks TV-udsendelser af alle tider, er de 21 Super Bowl. Ifølge National Football Legue (NFL) udgøres en rekord af 22 kampe med mindst 20 millioner seere i løbet af de første 11 uger af denne sæson. 

I 2002 kunne NFL påvise at gennemsnitsmanden, der var med i undersøgelsen, brugte næsten 7,5 timer om ugen på at se sport. Det tal er uden tvivl øget i løbet af det sidste årti, med introduktionen af kæmpe fladskærme og HD TV, kabeltv, og som fodboldspil på spillemaskine er blevet mere populært.

   

Anslået spiller en ud af hver fem amerikanere på et fodboldspil, en milliard dollar industri. En 2010 ESPN undersøgelse afslørede, at halvdelen af amerikanske voksne har spillet på sport i det sidste år.

Sport er blevet centrum på vore ferier. Baseball er ganske traditionelt en del af Uafhængighedsdagens højtideligholdelser. Thanksgiving handler ligeså meget om at se NFL, som det handler om kalkun eller give gaver. Og det er blevet fortalt, at NBA skyndte sig med at komme frem til en arbejdsaftale så man kunne sende kampe på deres mest lukrative dag, Juledag. 

Mens flere amerikanere følger mere sport, oftere og oftere og på mange måder, kan det se ud som om at der er færre der faktisk selv deltager. 

Jovist får de fleste forældre deres unger beskæftiget med sport, og mange teenagers og studerende spiller selv. Men på et tidspunkt efter college holder de fleste op. 

Der er mange gode grunde til at skære ned på sportsdeltagelse, herunder arbejde og familieforpligtelser. Men skønt de holder op med at udøve sport, fortsætter mange mænd med at bruge timevis med at se på og følge med. 

Alle kender til effekten af inaktivitet på vort helbred. Utallige undersøgelser har bevist forbindelsen mellem at se TV og så et dårligt helbred. 

Undersøgelser viser rent rutinemæssigt at de fleste amerikanere får mindre end minimum af den anbefalede fysiske aktivitet, cirka 30 minutter med moderat-intensiv aktivitet om dagen. Faktisk så er det kun, ifølge CDC, en tredjedel (35%) af de amerikanske voksne der har en regelmæssig fysisk aktivitet.Omtrent samme antal (33%) har slet ingen form for aktivitet. 

Vor inaktivitet er med til at forklare hvorfor 2/3’dele af amerikanske voksne kan betegnes som i det mindste overvægtige, ifølge Kaiser Family Foundation. 

Og det er derfor der har været en “dramatisk øgning” i overvægt og fedmeraterne i de to sidste årtier, ifølge Center for Sygdoms Kontrol og Forebyggelse. I 2010 “havde ingen stat en fedmetilstedeværelse på mindre end 20%,” iflg. CDC. 

Mangel på aktivitet er forbundet med en vrimmel af andre dårligdomme, herunder hjerteproblemer, diabetes, depression og hyperspænding. Hvert år i USA er mindst 250000 dødsfald knyttet sammen med mangel på fysisk aktivitet. 

Slår vor kærlighed til sport os således ihjel? Lad os blot sige at når millioner af amerikanere tilbringer de fleste af weekendens timer med at se sport og lade det udgøre deres fantasi, da er der langt mindre tid til aktiv udfoldelse.

Sundheden er ikke det eneste det går ud over. Vi morer os over kvinder hvis sportstossede mænd har gjort dem til “sporteenker.” Men en klinisk psykolog fra University of Alabama advarede fornylig om at fodboldfanatismen kan betegnes som en afhængighed der kan have alvorlige effekter på vor evne til at indgå i forhold. 

Andre psykologer har diskuteret, hvordan sport er blevet en erstatning for religion. 

Og vor sportafhængighed kan få os til ikke at være opmærksomme på alvorlige problemer. 

Som tidligere Minnesota backen Robert Smith har skrevet, “Hvis folk ville bruge ligeså meget tid på at undersøge og se på vor regering eller nogle af de beslutninger der tages i dette land, som de gør med at lære spillernes navne udenad, så ville de have en bedre forståelse af verden og ville være i stand til at foretage gode beslutninger.” 

Jeg hader ikke sport. Da jeg voksede op brugte jeg timesvis hver dag på at se på, spille og følge sport. Jeg spillede high school sport og var en glimrende atlet i college. Jeg brugte tusinder af timer i Tecmo Bowl og Madden Football. Jeg er en stolt to gange vinder af den fodboldlige jeg plejede at spille i. 

Nu er jeg i 30’erne, jeg fortsætter med at udøve sport adskillige timer om ugen og jeg nyder stadig at deltage i en frisk kamp. Men i den grad det at se sport dominerer livet for mange amerikanske mænd - se det forekommer mig patetisk. 

Sport har så meget at give. De kan fremme teamwork, det at være en god sportsmand og et godt helbred og indøve disciplin og ydmyghed. Men de flestre af de goder kommer ikke at blot at se på, at indgå væddemål eller fantasere om sport. De kommer når man faktisk selv deltager.

   

Daniel Allott is senior writer at American Values, a Washington Fellow at the National Review Institute, and Co-Executive Producer of the forthcoming documentary film Flashes of Color: Disability in the Age of Perfection.

http://spectator.org/archives/2011/12/14/the-cult-of-watching-sports/1