Dhimmitude, Obama-Style
George Neumayr
Implikationerne ved, at han underkaster sig Islam.
Den
eneste religion som liberale kan undskylde er den allermest uliberale -
Islam. Mens de fortolker Kristendommen i det værst tænkelige lys -- ved
Obama administrationen placerer Katolikker og Evangeliske modstandere
af bøsseægteskabet i den samme moral-kategori som racister -- sætter de
Islam i det mest rosenrøde skær.
Det
er “en stor religion” meddelte Hillary Clinton i sidste uge, selvom
dens tilhængere satte ild til ambassader og hylede af begejstring over
drabet på U.S. diplomater og Navy Seals.
Jo
mere vold Islam producerer des mere insisterer liberale på den er
“fredelig.” Fejheden ville være komisk om ikke dens implikationer var så
alvorlige. I sidste uge dukke Voltairelignende liberale, der normalt
skvulper over om ytringsfrihedens hæder, op på tankeløse morgen TV shows
for at støtte fængslingen af Islams kritikere. MSNBC klogeågen Mike
Barnicle opmuntrede Jusitstsministeriet til af gribe fat i præsten fra
Florda Terry Jones, som “medvirkende” til forbrydelser.
Barnicle's kolleger syntes at være helt uforbeholden over hans fascistiske forslag. En af dem tonede ind med “jeg sad netop og tænkte på det samme.”
Barnicle's kolleger syntes at være helt uforbeholden over hans fascistiske forslag. En af dem tonede ind med “jeg sad netop og tænkte på det samme.”
Det
var så den kamp til døden for ytringsfriheden. Heller ingen i Obama
administrationen, som klump betragtet bestående af tidligere ACLU
ansatte, refuserede over administrationens pres på YouTube for at fjerne
“Innocence of Muslims” videoen. Pludselig giver begrænsninger på kunst
mening for liberale.
Obama administrationen fik ikke succes med deres forehavende, men de
forsøgte så sandelig. Måske burde de, når de nu er i gang, bede Barnes % Noble konfiskere alle kopier af Dantes ‘Inferno’ da han jo placerer Muhammad i Helvedet.
William Blakes illustration til Dantes ‘Inferno’ Muhammad i Helvedet.
Siden
hvornår har venstrefløjen bekymret sig om farer ved ytringsfrihed.
Kunst er “provokation” belærte liberale amerikanerne der var fortørnede
over Robert Mapplethorpe’s krucifiks-i-urin fotografier. Ytringsfriheden
bør være “robust” plejede de at sige, som for at være fjerne vigtige
sandheder.
Men nu er beskuernes “følelser” det altafgørende, forudsat at beskuerne er muslimer, ikke
kristne. Obama støtten Tom Hanks der kaldt kristne modstandere af
bøsseægteskaber for “u-amerikanske,” men har ikke noget problem med de
onde løgne af Dan Brown.
Terroristerne i Libyen havde ikke set YouTube videoen og det er ikke klart om de endog har menneskelige følelser overhovedet. Uanset hvad så holder Obama administrationen fast ved denne historie, mens den absolverer præsidenten for den blodige fiaskos virkelige årsager: Hans grove mangel på opmærksomhed om sikkerheden på en 9/11 årsdag og hans yderst naivie tilgang til militant Islam.
Denne nationale ydmygelse stammer for en stor dels vedkommende fra hans forkærlighed for anti-amerikanske muslimske demokratier til pro-amerikanske diktatorer. Ligesom Carter foretrak de populære ayatollaher fremfor de upopulære monarker foretrækker Obama Det Muslimske Brdoerskab fremfor Mubarak.
Den grumme ironi ved alt hans ævlen om det “Arabiske Forår” er at det slet ikke involverede en fremme af Islams moderate pro-amerikanske varianter. Moderate muslimer har vedholdende klaget over at Obama administrationen synes at stille sig på samme side med demokratisk valgt teokrater frem for dem.
På grund af hans refleksive Islamofili vil Obama aldrig anerkende Islams rolle i terrorisme. Muslimske terrorister har skudt ved en militær base ved Fort Hood, forsøgt at sprænge et fly i luften over Detroit, forsøgt at bombe turister på Times Square, og nu har de dræbt diplomater i udandet.
Samtidig nægter Eric Holder at lade embedsmænd fra Justitsministeriet sætte navn på “radikal Islam” som motivet for terrorismen og Obama sikkerhedsrådgiveren John Brennan holder fast ved at jihad er en uskadelig opfattelse af selvforbedring “med det formål at en person renser sig selv eller personens samfund.”
Obama siger at Amerika ikke skal gå på kompromis med sine “værdier” i forfølgelsen af fjenden, selvom han sælger ud af 1. Amendment til jihadisterne. Han vil lade Amerikas fjender definere grænserne for ytringsfrihed.
Man bør ikke råbe ‘Brand!’ i et overfyldt teater kunne forsvarere for præsidenten sige. Men faktisk sagde Oliver Wendell Holmes, (ophavsmanden)at denne tilskyndelse kun gjaldt “når man på falsk vis råbte ‘Brand!’ i et teater.”
Terroristerne i Libyen havde ikke set YouTube videoen og det er ikke klart om de endog har menneskelige følelser overhovedet. Uanset hvad så holder Obama administrationen fast ved denne historie, mens den absolverer præsidenten for den blodige fiaskos virkelige årsager: Hans grove mangel på opmærksomhed om sikkerheden på en 9/11 årsdag og hans yderst naivie tilgang til militant Islam.
Denne nationale ydmygelse stammer for en stor dels vedkommende fra hans forkærlighed for anti-amerikanske muslimske demokratier til pro-amerikanske diktatorer. Ligesom Carter foretrak de populære ayatollaher fremfor de upopulære monarker foretrækker Obama Det Muslimske Brdoerskab fremfor Mubarak.
Den grumme ironi ved alt hans ævlen om det “Arabiske Forår” er at det slet ikke involverede en fremme af Islams moderate pro-amerikanske varianter. Moderate muslimer har vedholdende klaget over at Obama administrationen synes at stille sig på samme side med demokratisk valgt teokrater frem for dem.
På grund af hans refleksive Islamofili vil Obama aldrig anerkende Islams rolle i terrorisme. Muslimske terrorister har skudt ved en militær base ved Fort Hood, forsøgt at sprænge et fly i luften over Detroit, forsøgt at bombe turister på Times Square, og nu har de dræbt diplomater i udandet.
Samtidig nægter Eric Holder at lade embedsmænd fra Justitsministeriet sætte navn på “radikal Islam” som motivet for terrorismen og Obama sikkerhedsrådgiveren John Brennan holder fast ved at jihad er en uskadelig opfattelse af selvforbedring “med det formål at en person renser sig selv eller personens samfund.”
Obama siger at Amerika ikke skal gå på kompromis med sine “værdier” i forfølgelsen af fjenden, selvom han sælger ud af 1. Amendment til jihadisterne. Han vil lade Amerikas fjender definere grænserne for ytringsfrihed.
Man bør ikke råbe ‘Brand!’ i et overfyldt teater kunne forsvarere for præsidenten sige. Men faktisk sagde Oliver Wendell Holmes, (ophavsmanden)at denne tilskyndelse kun gjaldt “når man på falsk vis råbte ‘Brand!’ i et teater.”
Hovedtemaet
for den had-forbrydelses-lignende liberalisme er at forhindre mennesker
i at råbe ‘Brand’ når teatret faktisk står i flammer. Liberale
foretrækker at ytringsfriheden suspenderes i en sådan grad at de ønsker
visse ubehagelige sandheder ikke skal høres dersom de sandheder
modsiger Stats propagandaen.
Det
som gør tale om Islam “uansvarligt” for dem er ikke at den er falsk,
men at den er sand. Muslimsk pøbel der trak diplomater gennem gaderne og
satte ild til ambassaderne passer perfekt på den stereotype som de
angiveligt er imod.
Ifølge Obama administratioen formodes vi ikke at bemærke røgen fra disse brændende ambassader for ikke at komme til at råbe Brand om Islams jihadteologi.
Det er som Hillarys ansatte i ambassaden i Cairo ville sige - “misbrug” af ytringsfriheden.
Ifølge Obama administratioen formodes vi ikke at bemærke røgen fra disse brændende ambassader for ikke at komme til at råbe Brand om Islams jihadteologi.
Det er som Hillarys ansatte i ambassaden i Cairo ville sige - “misbrug” af ytringsfriheden.
George Neumayr, a contributing editor to The American Spectator, is co-author, with Phyllis Schlafly, of the new book, No Higher Power: Obama's War on Religious Freedom.
http://spectator.org/archives/2012/09/18/dhimmitude-obama-style
Ingen kommentarer:
Send en kommentar