Vagina Monologerne er tilbage!

Demokratiske kvinder og deres besættelse af kropsåbninger

Ilana Mercer
                                

Husker du “Vagina Monologerne,” et teaterstykke der havde premiere i 1996, hvor en ‘kropsmunding’ indtog scenen.

Manuskriptforfatteren der var ansvarlig for disse ‘enetaler’ fra ‘forneden’ var Eve Ensler. Fr. Ensler insisterede på, at dersom kvindeligheden skulle overleve da afhang det af, at der var en vulgær dialog med og om “denne meget tys-tys del af kroppen.”

2012 Democratic National Convention viste mens det kørte der ud af at have denne følelse af en genkomst af “Vagina Monologerne.”

Dog med undtagelser.    

De grædkvalte kvinder der dominerede begivenheden beviser at Demokraternes spindeside er kommet langt siden Enslers trup indtog scenen for at sable Priapus ned. (græsk mandlig frugtbarhedsgud med en enorm svaber synopsis-kommentar) Ikke længere tilfreds med at samtale med en ‘kropsmunding’ i teatrets rammer ønsker disse kvinder at påtvinge samtalen på hele landet, på en bedragerisk hyklerisk facon.

Feministen fra Florida, Democratic National Committee forkvinden Debbie Wasserman Schultz, demonstrerede at hun er allergisk overfor sandheden, behændigt hjulpet af  vennerne i medierne med kvindelist.

 

Debbie Wasserman Schultz

En “alternativ virkelighed” er den postmoderne snak, hvormed Wasserman Schultzs lumpne opførsel blev blødgjort af hendes kæmpende medsøstre i medierne (y-kromosombærerne inkluderet).

Wasserman Schultz blev fanget på kamera i en af de mange “åbenlyse løgne” hun fortæller med åbent ansigt for at betjene præsident Obamas centralplanlægning.

Ulig den stakkels Hr. Todd Akin, der er gennemristet over sagte ild, vil den nederdrægtige Wasserman fortsætte med at benytte sin fløjsstemme og påtrængende personlighed i en hensynløshed fremme af alt der er Obama.

Når vi nu nævner en suveræn foragt for sandheden - så må vi nævne Bill Clinton - den eneste hvide mand ved Charlotte Convention Center - kvinderne (y-kromosom kommentaren foroven gælder også her) i en tale der sendte kuldegysninger op ad Chris Matthews brunstige ben. Her forleden dag, havde Clinton forsvaret Mitt Romneys indsats for jobs i den private sektor. “Dette er flot arbejde,” sagde den tidligere U.S. præsident om den Republikanske kandidat. “Jeg mener ikke vi bør gå ind på en holdning, hvor vi siger dette var dårligt arbejde,” skældte han.

Men nu havde Bill Clinton siruppen klar. .

Pligtskyldigt kanoniserede den Demokratiske præsident, der (på en måde) reformerede velfærden nu Obama ved at hylde ham for de 5,4 billioner dollars - for det er så meget Barack Obama har føjet til den nationale gæld mellem 20. januar 2009 og 3. september 2012 - og som derpå har tilbagerullet de selvsamme reformer. I sine forberedte bemærkninger for Democratic National Convention for 5. september sagde Clinton om Obama: Han var et økonomisk vidunderbarn, der vogtede landet som en god hyrde gennem en mirakuløs, dog usynlig, økonomisk genopbygning.

“I de sidste 29 måneder har økonomien skabt cirka 4,5 millioner jobs i den private sektor,” tordnede Bill Clionton, selvom Pinocchios berømte ‘snabel’ begyndte at vokse. Denne ‘kendsgerning’ var tidligere på dagen blevet totalt afvist på CNN. “Om de 4,5 millioner jobs,” fremførte CNN Fack Checker følgende: “....overordnet set, er der stadig færre mennesker der arbejder nu end da Obama overtog embedet på toppen af recessionen.” 

 

Som om de havde brug for at blive overbevist forsikrede den mand, der har fortjent på ærefuld vis at blive kaldt “den første sorte præsident”, (således er Clinton blevet omtalt - synopsis-kommentar) en mængde der bestod først og fremmest af minoriteter, meget mere sandsynligt er det, at de er modtagere af skatteydernes ‘gavmildhed,’ at Det Demokratiske Parti var lige sagen for dem, og at “Præsident Obamas tilgang” var indbegrebet af dyderne fra Amerikas grundlæggelse.

Barske ord havde Clinton til den Republikanske sag med “ophæv  og udskift statismen,” men ikke så langt borte fra sandheden. Faktisk kan der på den anden siden ses en lignende uærlighed med trommeriet for skattenedsættelser som bydende nødvendigt for at man skal glemme at udgifterne til militæret øges.

Til dessert var der så Sandra Fluke (hvilket forklarer hvorfor NBC valgte at afslutte den anden dag af konventet med NFL fodbold). Den vaginacentrerede aktivist anses som endnu en pil i Demokraternes pilekogger.

Sandra kræver at Bolsche-far-Sam tvinger amerkerikanerne der strides med forsikringsverdenen om at give hende antikonceptionsmidler.

Det kunne se ud som at Georgetown Law School ikke har oplæst damen hendes forfatningsmæssige naturlige rettigheder. Fluke har enhver ret til at arbejde for at købe sine egne Trojans (eller er det Trivora?). Hun har ingen ret til at lassoe andre amerikanere for at de skal betale for hendes forsyninger af disse forebyggelsesmidler.

“Vagina Monologerne” var tilbage med fuld styrke. Men denne sidste solipsistiske søster var Democratic Convention nu blevet til en perfekt cirkel.

Ilana Mercer
is a classical liberal (libertarian) writer and a fellow at the "Jerusalem Institute for Market Studies." She is the author of "Into the Cannibal's Pot: Lessons For America From Post-Apartheid South Africa." "The titular tease," explains Ilana in the book, "is meant as a metaphor and is inspired by Ayn Rand's wise counsel against prostrating civilization to savagery." Ilana's website is IlanaMercer.com.. She blogs at www.barelyablog.com
http://www.wnd.com/2012/09/democratic-women-and-their-orificial-obsession/