Analogier til valgkampen

Lignelser og analogier til en valgkamp

Pat Boone
                                

Så er vi i gang igen. Kampen er i gang - må den bedste mand dog bare vinde. For Guds skyld.

Kandidaterne er blevet valgt, scenerne er sat og temaerne for kampen er klarlagt. Barack Obama har beskrevet sig som “en verdensborger” og Mitt Romney siger han er amerikaner der ønsker “at hjælpe dig og din familie.” Sikken dog et valg.

Jeg var ved Republikanernes konvent i Tampa og gik ned langs rækken af radiojournalister og blev interviewet af radiofolk fra hele landet. Og jeg opdagede at jeg desperat ledte efter analogier til at forklare mine følelser om de besværligheder vort land står midt i, og hvordan vi kunne arbejde os vej ud af dem. I en kampagne som denne, med så mange komplekse emner at tænke over og forsøge at løse, så kan det være en hjælp at udtrykke dem i meget enkle termer.                                                      

Du ved, at Jesus gjorde således. Helt bevidst indpakkede han meget dybsindige ting i ganske enkle lignelser, små historier eller billeder som selv børn kunne fatte og forstå. Faktisk forstod masser af børn hans beretninger, mens betydningerne synes at undslippe de ældre mere lærde religiøse ledere. Ganske besynderligt.

Derfor - om emnet rettighederne, Medicare og Social Security, og hvordan hver kandidat kan redde disse værdsatte programmer og holde løfterne der er givet til seniorer - uden at landet går fallit - tilbyder jeg dette billede:

“Man kan ikke kan give småkager til børn, når kagedåsen er tom. Og du kan ikke lægge nogen småkager tilbage i dåsen, medmindre der er nogen der bager småkagerne. Det vil sige at du skal have en sund økonomi, med folk der arbejder, tjener penge og kan bage småkager!”

Om den konstante forhånelse af Mitt Romneys velstand og succes i forretningsverdenen, som var det noget grænseoverskridende kriminelt, og præsidentens vedholdende krav om at “den 1% i toppen skal betaler mere i skat,” tilbød jeg denne:

“Præsidenten er blevet ganske velhavende og er med i top 1% i de sidste fire år siden han blev præsident. Forbløffende, ikke sandt? For Mitt Romney tog det 25 års hårdt arbejde, med store risici og enorm dygtighed. Som en af hans belønninger, kommer han, og resten af den 1%, inklusive Obama selv,  allerede til at betale 40% af alle skatterne! Det minder mig om talemåden ‘det kan du selv være!’”

Jeg hørte en radiovært proklamere at han bare ikke kunne støtte Romney, fordi han var rig og succesrig, og derfor ikke kunne identificere sig med den almindelige arbejder - Joe. Plus at han ikke har den udadvendte snakkesalige personlighed han kunne lide. Derfor imødegik jeg ham med:

“Lad os formode du får en stærk smerte i brystet. Du ved du har brug for en hjertespecialist. Vil du så ringe til en ‘rar fyr’ med en behagelig personlighed ....eller ville du hellere besøge en ægte specialist, uanset om du bryder dig om ham, en hvis patienter beholder livet?”

Det er det valg vi har. Jeg har endnu en analogi, en lignelse, for det valg vi foretog for fire år siden:

Du sidder ganske komfortabelt i en spritny Boeing 777 Stratoliner på dens jomfrurejse. Mens I begynder at taxie ud til startbanen meddeler en venlig stemme., “Dette er kaptajnen. Velkommen ombord på den første flyvning i dette enestående fly. Sæt Jer tilbage og slap af, I er i gode hænder. Jeg er kaptajn Barack Hussein Obama og jeg lover Jer jeg på grundlæggende vis til forvandle hele flyveoplevelse for Jer! Jeg har aldrig fløjet dette fly før. Helt ærligt, jeg har faktisk aldrig fløjet et fly før ... men jeg kan regne ud hvordan elle disse knapper og instrumenter og lamper fungerer når vi nu kommer i gang. Vær ikke spor bekymret. Jeg er kaptajnen, jeg er lederen.

Nå, lad mig nu se,....hvordan starter man denne tingest?”

I denne lignelse ser jeg helt bogstaveligt enhver passager der rejser sig i ekspresfart og strømmer mod udgangsdøren skrigende - ‘Luk mig ud!’ Og det illustrerer kun et fly - virkeligheden det repræsenterer er den største økonomi, den stærkeste nation og det stærkeste militær, den mest komplekse og succesrige regering på planeten som er blevet overdraget til en charmerende mand der absolut ingen erfaring har i at klare nogen af de nævnte opgaver eller noget som helst der kunne ligne dem for den sags skyld!

 

Kompetent commander in chief??

Om immigration, et meget komplekst følsomt emne har jeg delt denne lignelse før, men en kort version dukker hele tiden op i min erindring for at gøre valgene tydelige.

Hr. og fru Middelklasse Amerika vågner op en morgen og finder 16 fremmede siddende i køkkenet og vente på morgenmad. De er kommet ind gennem kældervinduet, og en af dem kan på gebrokkent engelsk forklare, at de kom fra særdeles fattige forhold og blot ønsker at få del i det helt åbenbare bedre liv i familien Amerika. De tilbyder at udføre mærkelige jobs i haven, vaske bilen, husarbejde - og de beder alle om permanent opholdstilladelse, skoleuddannelse til deres ni børn, tre gode måltider om dagen, sundhedspleje når den er nødvendig, kørekort, kreditkort og borgerskabs ID.

.

Den forbløffede amerikanske familie der er meget forbløffede over de som har trængt sig på ved at de bare ikke har råd til at gøre, hvad de beder om, og ringer til politiet - som enhver af os ville. For yderligere at føje spe til spot får de at vide, at politiet har fået ordre til bare at vende det blinde øje til, og ikke håndhæve lovene om indbrud og ran overfor den private ejendomsret. Da Hr. Amerika så kræver at vide ,hvem der gav sådanne ordrer til politiet, finder han ud af at det er vort eget Justitsministerium, på en ordre højere oppe - fra præsidenten!   

Når den meget vrede husejer så kræver en forklaring af præsidenten ved at spørge, “Hvad i al verden er der sket med lov og orden og vor Forfatningsmæssige pligt til at bevare og forsvare vore love?” får han dette svar: “Hør her, jeg er præsident, og det er du ikke. Jeg kan benytte mit privilegium som øverstkommanderende som jeg finder det for godt, og det gør jeg. Jeg står overfor et meget tæt valg, og jeg må få fast greb i vælgerblokkene, såsom de homoseksuelle, og abortaktivisterne, alle fagforeningerne, og minoriteterne, og de grønne, og de som ryger Pot, og fredshippierne for at beskytte min administration i tilfælde af at borgerne bestemmer sig for at barrikadere Det Hvide Hus”

“Lad mig være i fred. Jeg må passe på mig selv. Hvad nu hvis jeg taber dette valg?”

Lige præcis. Tænk over det. Og så af sted til afstemningstederne.

Egentlig ganske enkelt, ikke sandt?
 
Pat Boone, descendant of the legendary pioneer Daniel Boone, has been a top-selling recording artist, the star of his own hit TV series, a movie star, a Broadway headliner, and a best-selling author in a career that has spanned half a century. During the classic rock & roll era of the 1950s, he sold more records than any artist except Elvis Presley.

http://www.wnd.com/2012/08/parables-and-analogies-for-the-campaign/