Romney er ingen Frelser - heldigvis!

Romney er ingen Frelser og det er hele humlen!

Et alvidende og altseende menneske er Venstrefløjens sygdom ikke vores.

Sarah Hoyt

Da jeg voksede op i Portugal var den allerførste historie jeg hørte om Kong Sebastian, der forsvandt under Slaget ved Alcazar Quibir, sådan siges der. Historien fortsætter med at han vil komme igen, en tåget morgen, når landet er i en dødelig fare.

Sandheden er selvfølgelig noget anderledes. Den unge konge - en længe ventet arving der gik på tronen som teenager - var en tåbe med drømme om ære og hæder. Han gik i gang med en unødvendig krig og døde vanæret, og med sig tog han de fleste af de unge adelsmænd i landet. Efter en stribe af uduelige efterfølgere overtog Spanien Portugal og behandlede det som man behandler besejrede. Der gik 60 år før Portugal igen fik uafhængighed.

Det er forståeligt at mens Portugal var i en durance vile, da ville legenden om den unge tabte konge bare vokse. Det er forståeligt at den ville opnå nærmest mytiske proportioner, om at han engang ville komme og blive konge i fremtiden, - den Ene der ville komme og frelse sit folk fra alle problemer.

Det er der ikke noget usædvanligt i. Europa er oversået med forsvundne konger og konger der sover og konger der vil komme igen så sandt og lige så snart tingene går galt. 

Dette giver selvfølgelig fuldstændig mening i Europa, hvor land og race og område er et, og hvor kongen i århundreder var - om ikke årtusinder - den man mente var salvet af Gud eller guderne og derfor herskede ved guddommelig myndighed, mere end blot et menneske.

Måske er det en oldgammel fejl ved menneskeheden at man ønsker at besegle kongen med guddommelige kræfter og evner. Egypterne gik selvfølgelig helt ud i det ekstreme, og selv romerne gik fra ideen om republikken til ideen om guddommelige Kejsere.

Og vi - nu bliver du ikke vred når jeg siger dig? - er i risiko for at gøre det samme. Ih nej, jeg giver ikke dig skylden, ejheller mig selv. Ingen af os var født da dette nonsens begyndte. På en måde er det en slags tyvendeårhundrede nonsens, i det mindste for United States, forestillingen om af en suveræn mand vil blive fundet, en der vil lgemliggøre republikkens dyder og uden fejl lede folket.

Lad os se det i øjnene, indtil 2. Verdenskrig viste os rædslerne bag tæppet, havde Vestens civilisation ladet sig forføre af en genetisk overherredømmeindstilling og ideen om Den Store Mand. Og selv 2. Verdenskrig udslettede ikke den forestilling helt. FDR var i en vis grad vor Cæsar, Manden der var perfekt til at føre Statens fartøj og sejle det til en “progressiv” fremtid, hvor kun de oplyste ville kunne tage beslutninger og alt ville være som det bør være.

Lad blot være med at løfte øjenbrynene. Jeg ved udmærket at han var omtrent ligeså perfekt som den tåbelige teenagekonge. Men det var det billede der blev præsenteret og mange mennesker tror stadig på det. Hvis man skulle holde sig til den venstre side af vor politik, da er FDR deres engang og fremtidige konge, den der vil komme tilbage/være reinkarneret til at lede nationen til en stor fremtid af ubegrænset statisme, hvor alt er planlagt og intet spildes, og folk som dem får ordre til føre os til vor egen gavn. Obama ved dette udmærket. Derfor fremmaner han FDR i sin tale ved Demokraternes Konvent.

Det forstår jeg til en vis grad. Den anden side (venstrefløjen) - og må deres hjerter blive velsignet, de stakkels tåber- er aldrig rigtig gået særlig langt bort fra deres racehygiejniske rødder.. Ydermere, så tror de at mennesker kan være perfekte. Som du ved, hvis man sover med hunde så vågner man med lopper, ikke sandt? Nuvel de sov sammen USSR og fik denne ide, at det perfekte menneske ville dukke op når kommunismen (lille eller stor, betyder intet) gav ham ham lov til at komme frem. Kults! Hvad skal man dog gøre?

De vil have deres Græske Søjler (henvisning til Obama konventet i 2008 der var omkranset af græske søjler synopsis-kommentar) (det viser sig at det måske var en budbringer af den retning de ønskede os at gå, da de har ført os ud i en gæld af græske dimensioner) og deres billeder med glorier og.....

Når det er sagt da må jeg bare spørge - hvorfor har vor side så også fået sygdommen? Er det rigtigt? Passer det? På blog efter blog hører jeg mennesker beklage sig over at Romney ikke er en som Reagan, at de ikke kan se nogen i partiet der er som Reagan, og at det vi har brug er Reagan.

Har I da helt mistet forstanden?

Jeg vil overhovedet ikke gøre Reagan ‘mindre’. Ligesom mange andre i min generation er jeg et af Reagans børn. Det han udrettede, når han gjorde det, og hvordan var nærmest et mirakel. Han var den mand vi havde brug for i den ‘time’ vi havde behovet.

Men lad nu være med at narre dig selv. Jeg var tilstede ved valget i 1980. Tilbage dengang var mange konservative ikke sikker på han var den som der var brug for. Selv da han var præsident, var mange konservative ikke sikker på dette. Jeg husker P.J. O’Rourke - en skribent som jeg ellers beundrer - kalde ham “hans dumrian” i et essay.

Under alle omstændigheder vi var heldig med Reagan. Han var lige præcis det vi havde brug for på den tid. Og jeg mener han gav os den forkerte forestilling at alt det vi har brug for er den rette mand som præsident.

Hvis det var tilfældet ville vor Forfatning have en slags arrangement, hvorved den rigtige mand kunne udskilles, ikke sandt? Det ville være med specifikke kendetegn således at man kunne finde personen - måske en proces der ligner den der benyttes når Dalai Lama skal findes. Helt sikkert ville ‘Grundlæggerne,’ ligesom de forudså vejen foran os, have givet os i det mindste det. 

I stedet efterlod de os et system af velafbalancerede regeringsgrene, hvor den øverste formodes at være kun en og lige så meget fyldt med fejl og menneskelighed som alle os andre. Ydermere fortalte de os i utvetydige termer at Folket var det som skulle lede.

Hvad så, hvis der ikke er nogen “engang og fremtidig Reagan”? Kunne vi bruge en nu? Åh javist så. Og det med klokker og trommer og cymbler.

Imidlertid - og undskyld mig - Reagan reddede os ikke, og endnu en Reagan ville næppe gøre det bedre. Når Folket tror de kan tro på en mand helt uden forbehold og lægge deres magt over til den mand, selvom den mand er Reagan, så vil det i sidste ende, være det bedste man kan håbe på at efter hans embedsperiode at glidebanen mod Statismen vil fortsætte ...som den gjorde efter Reagan.

Faktisk ville en Reagan 2 kunne forværre problemet, ved at overbevise folket om at det jo blot er et spørgsmål om “kommer timen, kommer manden.”

Men hvad skal vi dog gøre? spørger du. Hvad er der at gøre om ingen vil redde os?
Kan du høre hvad du selv siger? Du er amerikaner, ikke europæer. Du er frugten af en nation med grundlag i frihed og baseret på den ide at Folket kan styre sig selv. Du burde ikke vente på Kongen der sover under mulde.

Åh, nu indser jeg det - jeg ser - du har øje på 1980 og nu ser du lighederne og så råber du “Romney er ingen Reagan.”

Det er godt, fordi Obama er ingen Carter. Og vor situation er på mange måder langt værre end dengang.

Mestendels er det godt, fordi Obama var slem nok ved at vække den ‘styrke’ der beskytter dette land. Den har være sovende i 70 år, sovende godt indpakket i mørkets Statisme. Den er nu ved at vågne, og er aktiv. Den er i bevægelse. Tea Partierne er bevis på det, ligesom den massive gang tæsk den Politiske Korrekthed fik over Chick-fil-A problematikken.

Romney er en anstændig forretningsmand. Han er et ordentligt menneske. Han elsker Amerika. Han ønsker at Amerika skal elske ham. Han vil ikke gå i færd med at afmontere den måde vi lever på, som den anden der har magten nu gør. Der vil ikke blive nogen angreb mod religionsfriheden, ingen vilde udfald for at få magten over Internettet, ingen direktiver der krænker landets love. 

Han vil ikke brændende ønske mere “fleksibilitet” så han kan give mere af det til Putin. Og - dette er en detalje, men vigtig for, hvordan verden betragter os - han vil hverken undskylde eller bøje sig for fremmede ledere.

Er han perfekt? Så sandelig ikke. Er han det vi har brug for? Muligvis ikke. Hvem er det? Kender du ikke til de problemer vi er kommet ud i, ved at stole for meget på præsidenter? Det er en faldgrube. Den er der ingen mand der kan få os ud af. Kun os selv. Og det kræver tid.

Men helt i orden. Han vil ikke blive salvet af nogen guder. Der vil ikke være nogen glorie eller græske søjler. I stedet vil han blive valgt af folket og for folket - det suveræne folk i dette frie land - der nu er vågen vil stå klar til at sikre sig han ved det.

Måske vil vi endnu engang redde vor demokratiske republik i endnu en generation. Måske vil vi få vendt skuden og påbegynde den lang vej tilbage fra den mørkeblå statisme.

Til sidst, som nogen har sagt, måske er vi dem vi har ventet på. Ingen helt vil komme ridende til vor redningen - vi vil.

Vi er amerikanere. Vi har ikke brug for Kejsere (hvis det er det du ønsker, for at citere Romney, “så skal du stemme på den anden.”) Vi ønsker ingen overherrer og mestre. Vi er frie og nu endelig klar over at vi arbejde hårdt for at forblive det.

Sarah Hoyt lives in Colorado with her husband, two sons and too many cats. She has published Darkship Thieves and 16 other novels, and over 100 short stories. Writing non-fiction is a new, daunting endeavor. For more on Sarah and samples of her writing, look around at Sarah A. Hoyt.com or check out her writing and life blog at According to Hoyt.com.

http://pjmedia.com/blog/romney-is-no-savior-and-thats-the-point/?singlepage=true