Mormon Amerika: En politisk profil
Mormonerne har ikke altid været en udpræget Republikansk base.Patrick Reddy
“Af alle beretningerne om de amerikanske pionerer og bosættere er ingen mere inspirerende end Mormon Rejsen. Karakteregenskaberne hos grundlæggerne af dette samfund er de kvaliteter vi søger i Amerika, de kvaliteter vi føler dette land har, mod, tålmodighed, tro, tro på os selv, udholdenhed og fremfor alt en ubetvingelig beslutning om at se det rette sejre.” -- Præsident Kennedy ved Mormon Tabernacle, september 1963.
Præsidentkampagnerne hos Mitt Romney og Jon Huntsman har henledt opmærksomheden på Jesu Kristi Kirke af De Sidste Dages Hellige, også kendt som LDS og Mormon troen. Hvis Romney vinder den Republikanske nominering, så kan mormonerne forvente betragtelig mistænkeliggørelse fra både, verdens medier som fra almindelige vælgere. Hvad nu følger er en kort politisk historie om Mormon troen. Hvor mange amerikanske mormoner er der? Hvor lever det, og hvordan stemmer de? Mormonerne var engang “populistiske” Demokrater, en af de særlige minoriteter i New Deal koalitionen der voksede op under Depressionen og som med tiden forlod partiet efter hurtigt at have opnået økonomisk succes.
Der er næsten seks millioner mormoner i Amerika, cirka 2% af befolkningen og deres antal øges hurtigt på grund af konversioner og en høj fødselsrate. Romney har fem børn, og Huntsman 7, og Utah har den højeste fødselsrate i nationen.
De ti stater med de højeste procentsatser af mormoner er alle vest for Kansas City. Utah, grundlagt af Brigham Young, er sædet for Mormon kulturen og indflydelsen - over 70% af indbyggerne er troende mormoner. Nabostaten Idaho har næsten en tredjedel mormoner. Alle bjergstaterne undtagen New Mexico og Colorado har mindst 5% mormoner. Rundt regnet 60% af de amerikanske mormoner bor i Utah, Idaho, Wyoming, og overraskende nok Nevada.
Mormonernes livsstil - det at drikke, ryge, og endog koffein er forbudt - har ført til sunde mennesker og familier: Mormonerne har en lavere skilsmisserate, selvmordsrate, cancerrate, fedmerate, sygdomme med relation til rygning, sygdomme med relation til alkohol, fødsler udenfor ægteskabet, kriminalitet og fattigdomsrater. Deres forventede livslængde er adskillige år højere end nationens gennemsnit. Mormonerne er også bedre uddannede, sundere, og mere velhavende end det nationale gennemsnit - de er den mest succesrige hvide religiøse gruppe efter jøderne og Episkopale.
Utah er også den stat der er førende i nationen med velgørenhed. De har dog den laveste tilslutning til de væbnede styrker på grund af den kendsgerning at de unge mænd forventes at drage på Mormon mission (Romney var i Frankrig i 1960’erne).
Mormonernes politiske historie er kompliceret. Mormonerne der bosatte sig i Vest i det 19. århundrede førte til at Republikanske administrationer i tiden efter Civil War holdt Utah ude af Unionen, indtil 1896, på grund af frygt for mormonindflydelsen. Republikanske talere der forkastede (dengang) mormoners praksis af polygami skabte en følelse blandt mange mormoner af at Demokraterne var mere tolerante. Utah og Idaho stemte på Bryan i 1896; de stemte sædvanligivs på vinderen, på national basis, i den næste generation. I 1928 svingede mormonstemmerne til den katolske Al Smith, ligesom det var tilfældet med de fleste af de Demokratiske stemmer udenfor Bibelbæltet.
Depressionen ramte Utah meget hårdt, og mormonerne var førende med at støtte Franklin D. Roosevelt’s New Deal programmer - de stemte på FDR med næsten nøjagtig de samme procentsatser som nationen. I 1948 modtog Truman en anelse højere procentandel af mormonstemmer end hans gennemsnit på nationalt basis - 50%
Valget 1952 synes at være vendepunktet i mormonpolitik. Ligesom de velstående borgere i Syden, som Sydvestens ranchere og forstædernes katolikker begyndte mormonerne at gå bort fra det Demokratiske parti i 1950’erne delvist tiltrukket af Dwight Eisenhower’s heltestatus og delvis på grund af at de gamle traditioner fra Depressionen betød mindre i lyset af velstanden der kom efter 1945.
Træt af Truman og Koreakrigen gav mormonområderne i Utah og Idaho Ike en kæmpesejr på 66-34%; han klarede sig endnu bedre hos mormonerne i 1956. Mormonerne svingede mod JFK i 1960 i omtrent samme omfang som nationen. I 1964 efter Kennedy drabet inviterede Præsident Lyndon Johnson LDS præsidenten David McKay til Det Hvide Hus. LBJ, blev den eneste og sidste Demokrat der fik flest mormonstemmer i Utah og Idaho siden 1950.
Ikke overraskende så skabte al postyret i 1960’erne en omvæltning i mormonernes stemmer og det i hobetal. Hubert Humphrey kollapsede i 1968 til blot 29%, med 63% af mormonerne der stemte på Republikaneren Richard Nixon. Siden da er mormonernes stemmer gået til Republikanerne i andele der går fra 2-1 for Gerald Ford i 1976 og til rekorden 6-1 for George W. Bush i 2004. Utah var den mest Republikanske stat i nationen i 1976, 1980, 1984, 1988, 1996 og 2004. Mormonerne ligger næsten uden undtagelse i top tre grupperne som støtte for Republikanske præsidentkandidater sammen med cubanerne i Florida, og hvide rige borgere i Syden.
På de lokale plan har LDS Ældste foretrukket at være uden partitilknytning og indtil midt 1970’ernes Utah havde man en U.S. senator fra hvert parti. Orrin Hatch’s sejr over veteran Demokraten Senator Frank Moss i 1976 symboliserede afslutningen på det mønster. Utah har ikke valgt en Demokratisk senator siden 1970.
Faktisk fik Barack Obama en fremgang hos mormonerne; han fik det Demokratiske stemmetal op med 5 point - fra 14 - 19%.
I Nevada caucuses viste det sig i foreløbelige undersøgelser, at Romney vandt 915 af sine trosfæller stemmer. Hvis han er Republikanernes nominerede, så forvent at han vil slå alle rekorder i støtten fra mormoner. Selv om Romney ikke når nomineringen så forvent ikke at det er en åbning for Obama. På grund af deres økonomiske og sociale konservatisme er det yderst sandsynligt, at mormonerne vil forblive på den Republikanske grund i mange år. Hvilken indflydelse, om nogen, ville Romneys tro have på en mulig Romney administration?
Sandsynligvis meget lidt: Romneys forkærlighed for virksomheder er i mormonernes ånd, men den er også et standard Republikansk synspunkt. Mens Romneys sociale holdninger er traditionelle, har han aldrig vis megen interesse i at indføre dem på nogen. Han har støttet bøssers rettigheder i Massachusetts. Han har gentagne gange sagt at han tror på adskillelse af kirke og stat.
Som guvernør i Massachusetts hævder han han var pragmatiker ved at underskrive liberal lovgivning som det overvejende Demokratiske lovgivningsapparat sendte ham, selvom han selvfølgelig var den som fik indført Romneycare. Han synes helt sikker at føre et ‘dydigt’ privatliv, men Mitt Romneys mormon overbevisning vil med stor sandsynlighed medføre at han som præsident holder en lav profil.
Patrick Reddy is a political consultant and co-author of "California After Arnold". He is now writing, 21st Century America: How Suburbanites, Immigrants and High Tech Voters Will Choose Our Presidents.
Artiklen er fra marts måned 2012.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar