mandag den 31. december 2012

Året 2012 på bloggen!

Året 2012 på bloggen


30.12.2011 passeredes tallet 100000 besøgende af bloggen. Når man påbegynder en blog skal man ikke forvente at mange besøger den - i begyndelsen. Jo, måske hvis det er en blog der lokker ‘husarerne’ til altså noget hel/halvpornografisk. Læsere af denne blog vil have erfaret at det ikke er et trick der bliver benyttet her.

Jeg begyndte i marts 2008 og nåede altså de magiske 100000 -  3 år og 9 måneder senere. I begyndelsen havde jeg ikke tæller på så måske er tallet ikke helt retvisende. Al erfaring viser at det nok heller ikke var mange. Nok om det.

Det er altid dejligt når man mærker en interesse for det arbejde der trods alt ligger i at udvælge, oversætte, sætte billeder ind mv. Her i 2012 var der et uheld med tælleren som blev nulstillet. Heldigvis kunne jeg erindre, indenfor + - 100 hvor mange besøg der havde været til da.

Hvilke artikler kan jeg så fremhæve som værende, for mig, væsentlige og spændende?

Rigtig mange artikler havde fokus på præsidentvalget i USA, hvor resultatet for mig personligt  var yderst skuffende, ja nærmest chokerende. Stakkels USA og den frie verden, men sådan er demokratiets spilleregler.

Demokrati kan afgøres af popkultur og følelser frem for viden om de reelle problemers alvor, hvilket er med til at understrege, at en grundig undervisning og dermed viden om historien, og vor egen kultur er nødvendigt for at dæmme op for den udprægede uvidenhed der åbenbart hærger vælgerkorpset, også i Danmark. Skal vi have en form for undervisning i almindelig økonomi og samfundsforhold hos vælgerne, og hvis der ikke kan svares på de mest elementære spørgsmål - skal der nægtes tilladelse til at afgive sin stemme? Skal det være muligt at kunne stemme sig til andres ejendom og begrænsninger i de individuelle friheder? Er det ægte demokrati vi oplever nu er, eller kan det blive det til pøbelstyre?

Derfor er mange artikler her på bloggen under etiketten - historie - og medier og bedrag - og magtmisbrug - samfund. Rigtig mange artikler omhandler derfor naturligvis også Islam.
 
Denne tegning illustrerer fint formålet med bloggen

Mange af artiklerne er forholdsvis lange set i blogsammenhæng, hvor budskabet ofte skal være kortfattet, hipt og provokerende for at fange læserens interesse. Den grøft vil jeg ikke falde i. Grundighed i analyser og argumentation er vigtigere, end måske overfladiske poppede slogans. Hvis det er det man søger er bloggen ikke stedet. Jeg har en fornemmelse af at mange finder mange artikler væsentlige ved at der ofte henvises til dem på andre blogs og på facebook. Tak til de som således gør arbejdet sjovere og mere inspirerende.

Det er mit håb at nogle af artiklerne har åbnet for en anden synsvinkel, og måske endda givet anledning til refleksion, rysten på hovedet over, hvordan de særdeles alvorlige problemer verden står midt i håndteres til skade for frihedselskende mennesker.

Det er til dato blevet til 2324 artikler, og 2012 har givet et besøgstal på hele 67996. I alt 167996 besøgende.

2013 forventer jeg ikke have samme succes, men vil da forsøge at holde tempoet, og håber så at trofaste læsere vender tilbage og lader det rygtes, at der måske er noget brugbart her.

Den største tak skal dog gå til de skribenter som leverer 'varerne' i form af, efter min mening, særdeles spændende tanker og oplysninger, som ofte ikke kommer frem i de medier vi bliver 'spist' af med i trykt og æterbåren form.

Godt Nytår
Olsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar