Verdensregering - uha, hvilken skræk!

Orwell's verden i det 21. århundrede?

Wes Vernon

Amerikanere kan meget vel mene at ved at stemme, som millioner af os gjorde i sidste måned da har de givet de vindende kandidater politiske direktioner som vil blive respekteret. Måske.

John Fonte, en kendt forfatter med en PhD i verdenshistorie fremlægger med bemærkelsesværdig detalje de kræfter der arbejder på at gøre vor Forfatning uden betydning samtidig med vi blot bliver endnu en af mange nationer på planeten under den tætte kontrol af en global myndighed.

 

Presset

De kræfter der skubber os i den retning omfatter universiteter i Vesten. NGO (ikke regerings organisationer) (Amnesty International, Menneskerettighedsgrupper mv.), Amerikanske Fonde (Rockefeller, Ford, etc.) internationale organisationer (FN, Den Internationale Domstol etc.) og globale virksomheder.

Dr. Fonte afklæder med detaljer hele dette billede i Suverænitet eller Underkastelse: Vil Amerikanerne Styre sig Selv eller blive Styret af Andre? Forfatteren er hele vejen iført sin underviser hat. Der er ingen brug for overdrivelse. Kendsgerningerne han fremlægger er skræmmende i sig selv. Det er måske derfor han forkaster udtrykket “verdensregering,” for ikke at nævne “verdens diktatur.” Læseren må helt sikker tilgives hvis vedkommende fortolker forfatteren scenario som en præcis refleksion af en mulig fremtid der passer på begge udtryk.

Hvorfor?

Bestræbelsen på at forvandle Amerika til blot et appendiks til en global myndighed er som lavet med godbidder at nogle mennesker der tror de har anstændige og uskadelige motiver.

Mange andre (både her og i udlandet) ved præcist hvad de har gang i, herunder de som mener Amerika er for rigt, for magtfuldt, og har brug for at blive bragt lidt mere ned på knæ.

For andre igen er det virksomhedsinteresser som med formanden for Colgate Palmolive, der er citeret for at sige at United States ikke har første prioritet i hans virksomheds ressourcer. Mange af det 20. århundredes virksomheder med base i USA betragtede som første loyalitet netop USA som deres hjemland. Sådan er det ikke nødvendigvis i det 21. århundrede.

Udover pengeincitamenterne og misforstået “medfølelse,” så presser eksterne og interne kræfter USA til at forlade sin suverænitet (igen ikke i løbet af natten), de har kun lidt brug for dette lands love, dets Forfatning, dets tradition, det entreprenørånd, dets helligdage. 

 

De tror lidenskabeligt på en Global Ledelse af en eller anden form. Forfatteren John Fonte citerer Harold Koh, Jurarådgiver for Udenrigsministeriet som skriver til fordel for “lov der er ‘downloaded’ fra international lov til hjemlig lov.”

Selvfølgelig bliver vi i bogen Suverænitet eller Undertrykkelse mindet om at amerikansk lov formodes at være vedtaget af de folkevalgte repræsentanter til Kongressen, underskrevet af præsidentent, og at de skal være i overensstemmelse med Forfatningen. Det er Civics 101, men bevægelsen for global myndighed har desværre hjulpet med til at underbetone eller eliminere amerikansk historie/borgersind i vore skoler. Hvad andet kunne man forvente når et medlem af Kommunist Partiet USA - den afdøde Howard Zinn - skrev så meget at den historie der undervises i i amerikanske skoler (fra børnehaven til de højere uddannelser) og det i generationer?

"Respektable" advokater

Anfaldet mod Amerikas suverænitet har også kastet en bekymrende skygge over meget af Amerikas juraverden og profession. Mere end blot nogle få amerikanske dommere, herunder dommere i Højesteret citerer fra udenlandske lov og oversøiske domsfortolkninger som et rationale for beslutninger i amerikanske retssale. Domsmæssig “downloading?” Jovist, og “respektabelt” pres på vore dommere for at få det med.

Ulovlig immigration

Dagsordenen mod en global myndighed indkluderer selvfølgelig (men er ikke kun begrænset til) bevægelsen “åbne grænser.” Inkluderet i dens dagsorden er at kunne stemme på fremmede sprog i U.S. valg; multikulturelle uddannelser der favoriserer etnisk identitet frem for amerikansk borgerskab; og særrettigheder til minoriteter (omvendt diskrimination).

For at citere Dr. Fonte: “Alle disse værktøjer arbejder sammen mod dannelsen af en amerikansk national identitet hos de nyankomne som var visionen hos amerikanske ledere fra George Washington til Theodore Roosevelt og støttet af latino ledere som Juan Rangel i Chicago. I stedet fremmes (den slags) etnisk gruppebevidsthed der tenderer til at betragte det førende amerikanske på en fjendtligt vis.”

Assimilation

Det sidstnævnte eksempel fik forfatteren John Fonte til at opsummere i en enkelt paragraf hvad denne klumme har bestræbt sig på med masser af ord:

 

"Anti-Islamist Amerikanske muslimer påpeger at de fleste af det gennemsnit af muslimer der går i moske i USA ikke er islamister og ikke har det godt med den islamistiske propaganda og det pres der ligger bag taktikken. Men dette ‘tavse flertal’ af amerikanske muslimer er uorganiserede og mangler medieoplæring, politiske færdigheder, ressourcer og den intensitet som muslimer der dominerer muslimske institutioner i Amerika besidder. At skabe et anti-islamist amerikansk Islam vil være ekstremt vanskeligt.”

Det drejer sig om problemet “assimilation” hvilket - sammen med andre former for patriotisme og kærlighed til landet - vil blive ihærdigt nedtonet af nogen global myndighed.

Hvert skridt du tager...

Der er ingen ende på opfordringerne blandt internationale elitære på at gå dybt ind i den personlige opførsel og familieanliggender, alt sammen under positivt lydende etiketter, der til gengæld ser bort fra de utilsigtede konsekvenser:

...Amerika bedes se bort fra “reservationen” (i 1. Amendment) og “forbyde” hadtale som defineret af en international komite.

...Sådanne internationalister — under FN paraply — har krævet at Tyskland forklarer, hvorfor fædre der er så tøvende med at tage forældreorlov.

...Man har henvendt sig til USA fordi 90% af telefonbetjenere er kvinder (åh nej), 99% af bilmekanikerne er mænd. Personligt valg? Det ville forstærke gamle stereotyper.

...Slovenien er omtalt for landets “mangel”: Kun 30% af landets børn er i børnehave. For mange (er du klar til dette?) blev opfostret af deres forældre (skandaløst!). Men forældrene ønskede at opfostre deres egne børn, hvad behager? Dårlig undskyldning. Det forstærker jo de gamle stereotyper.

...FN rådene har en liste med hvor præcist hvor mange familieiansvarsområder der skal deles i hjemmet.

Det seneste eksempel

U.S. har nægtet at føje sig til noget af denne indtrængen, skønt presset aldrig ophører. U.S. Senatet har netop besejret et forsøg på at ratificere FN Konventionen om Rettigheder for Personer med Handicaps (CPRD). Den ville have negligeret statslove om emnet, og krævet at forbundslov revideres for at passe til traktaten.

CPRD ville have omfattet abort; nægtet forældre sundhedsomsorg og uddannelsevalg for deres børn med specielle behov; og krævet at alle husejere gør deres private hjem handicapvenlige. 61 senatorer stemte for (man opnåede ikke totredjedelsflertal) 38 senatorer stemte imod.

Sameksistens

Fonte minder os om af afdøde Walter Cronkite foreslog en verdensregering, med en udøvende, lovgivende og dømmende myndighed. Forfatteren citerer også den politiske filosof Leo Strauss der argumenterer for at et sådan formodet “homogen verdensstat” ultimativt ville ende med “et terrortyranni,” hvis “Endelige Tyran” ville være tvunget til at undertrykke enhver aktivitet der kaster tvivl om hans myndighed. “Den politiske flygtning ville ikke have noget sted at søge hen.”(læs denne på synopsis om Cronkite)

Forfatteren glemmer dog at nævne navnet George Soros, en magtfuld “en verden” forkæmper helt ind til benet,eller “NAFTA highway” (U.S.-Canada-Mexico) foreslået i 2006, med nogle problemer der ligner dem EU kæmper med, men som skulle være en model for en fremtidig global myndighed.

Bortset fra denne reservation er bogen bare en der skal læses af amerikanere der ønsker at Amerika skal være Amerika for deres børn og børnebørn.

http://www.renewamerica.com/columns/vernon/121210