Året 2012 på bloggen!

Året 2012 på bloggen


30.12.2011 passeredes tallet 100000 besøgende af bloggen. Når man påbegynder en blog skal man ikke forvente at mange besøger den - i begyndelsen. Jo, måske hvis det er en blog der lokker ‘husarerne’ til altså noget hel/halvpornografisk. Læsere af denne blog vil have erfaret at det ikke er et trick der bliver benyttet her.

Jeg begyndte i marts 2008 og nåede altså de magiske 100000 -  3 år og 9 måneder senere. I begyndelsen havde jeg ikke tæller på så måske er tallet ikke helt retvisende. Al erfaring viser at det nok heller ikke var mange. Nok om det.

Det er altid dejligt når man mærker en interesse for det arbejde der trods alt ligger i at udvælge, oversætte, sætte billeder ind mv. Her i 2012 var der et uheld med tælleren som blev nulstillet. Heldigvis kunne jeg erindre, indenfor + - 100 hvor mange besøg der havde været til da.

Hvilke artikler kan jeg så fremhæve som værende, for mig, væsentlige og spændende?

Rigtig mange artikler havde fokus på præsidentvalget i USA, hvor resultatet for mig personligt  var yderst skuffende, ja nærmest chokerende. Stakkels USA og den frie verden, men sådan er demokratiets spilleregler.

Demokrati kan afgøres af popkultur og følelser frem for viden om de reelle problemers alvor, hvilket er med til at understrege, at en grundig undervisning og dermed viden om historien, og vor egen kultur er nødvendigt for at dæmme op for den udprægede uvidenhed der åbenbart hærger vælgerkorpset, også i Danmark. Skal vi have en form for undervisning i almindelig økonomi og samfundsforhold hos vælgerne, og hvis der ikke kan svares på de mest elementære spørgsmål - skal der nægtes tilladelse til at afgive sin stemme? Skal det være muligt at kunne stemme sig til andres ejendom og begrænsninger i de individuelle friheder? Er det ægte demokrati vi oplever nu er, eller kan det blive det til pøbelstyre?

Derfor er mange artikler her på bloggen under etiketten - historie - og medier og bedrag - og magtmisbrug - samfund. Rigtig mange artikler omhandler derfor naturligvis også Islam.

 

Denne tegning illustrerer fint formålet med bloggen

Mange af artiklerne er forholdsvis lange set i blogsammenhæng, hvor budskabet ofte skal være kortfattet, hipt og provokerende for at fange læserens interesse. Den grøft vil jeg ikke falde i. Grundighed i analyser og argumentation er vigtigere, end måske overfladiske poppede slogans. Hvis det er det man søger er bloggen ikke stedet. Jeg har en fornemmelse af at mange finder mange artikler væsentlige ved at der ofte henvises til dem på andre blogs og på facebook. Tak til de som således gør arbejdet sjovere og mere inspirerende.

Det er mit håb at nogle af artiklerne har åbnet for en anden synsvinkel, og måske endda givet anledning til refleksion, rysten på hovedet over, hvordan de særdeles alvorlige problemer verden står midt i håndteres til skade for frihedselskende mennesker.

Det er til dato blevet til 2324 artikler, og 2012 har givet et besøgstal på hele 67996. I alt 167996 besøgende.

2013 forventer jeg ikke have samme succes, men vil da forsøge at holde tempoet, og håber så at trofaste læsere vender tilbage og lader det rygtes, at der måske er noget brugbart her.

Den største tak skal dog gå til de skribenter som leverer 'varerne' i form af, efter min mening, særdeles spændende tanker og oplysninger, som ofte ikke kommer frem i de medier vi bliver 'spist' af med i trykt og æterbåren form.

Godt Nytår

Olsen

Egypten bag overskrifterne

Yderst seværdig video, med et fokus på, hvor Egypten er på vej hen. En skarp velformuleret Raymond Ibrahim smukt assisteret, inspireret af Robert Spencer.

Fra det 48. minut beretter han om det tidspunkt, hvor det begyndte at gå galt i Vesten med vores alt omfavnende betagelse af alt fremmedartet, og en nedgøren af vor egen kultur samt et moralsk fordærv der foragter andre kulturer.

Især fremhæver han at Vesten så gerne vil høre om alt det positive i Islam. Årsagen kan være at vi i vor tradition ikke har samme bedrageriske tilgang til andre mennesker.Naivitet der er dødsensfarlig. Vi sluger alle de islamiske lederes ‘kønne’ ord om fred, fordragelighed og samarbejde, samtidig med at de ihærdigt arbejder på det modsatte.

Lever vi i Vesten som i en drømmeverden, hvor vi ikke vil acceptere virkeligheden, hvor vi er forført af vore egne utopiske drømme om en verden i fuld harmoni? Sådan opfatter Raymond Ibrahim det ved at vor holdning til realiteterne i Islam er lunken, skvatten. Er der noget Islam ikke kan tolerere, og omgående vil udnytte - er det en skvatten holdning. Vi bliver manipuleret, og vi lader det ske.  

http://frontpagemag.com/2012/frontpagemag-com/raymond-ibrahim-and-robert-spencer-egypt-behind-the-headlines/

Dræbende opfindelser - 7.

Otto Lilienthal (1848–1896)

Otto var selv som oftest piloten på de forskellige drager han byggede. Under en flyvning i 1896 var styrtet dog for voldsomt. Den følgende dag døde han af de skader han havde pådraget sig. Lufthavnen Berlin-Tegel har tilnavnet Otto Lilienthal til hans ære.

Lilienthal's forskning var velkendt for brødrene Wright, og de krediterede ham da også som en stor inspiration i deres kamp for bemandet flyvning. Imidlertid forlod de hans aeronautiske data efter to sæsoner med drageflyvning, og begyndte at benytte data indhentet ved vindtunnel.

"Af alle de mænd der gik i kast med flyveproblemet i det 19. århundrede var Otto Lilienthal den vigtigste ....Det er sandt at forsøg på glideflyvning var foregået i århundreder før ham, og at i det 19. århundrede havde, Cayley, Spencer, Wenham, Mouillard, og mange andre gjort ihærdige forsøg på glideflyvning, men deres fiaskoer var så fuldstændige, at det ikke gav anledning til resultater af værdi.”—Wilbur Wright

I 1909 besøgte Orville Wright Lilienthals enke i Berlin, og på egne og brorens vegne hædrede han Lilienthal for hans indflydelse på flyvningen og deres egne begyndelses eksperimenter i 1899. 

 

The Lilienthal monument, Berlin 2006

   

Venstrefløjens "Helgener!"

Venstrefløjens Fup Helgener

James Lewis

Jeg kender ingen konservative der mener de er helgener. Sjovt nok -- så kender jeg masser af venstreorienterede der bare så absolut ved at de er bedre end dig. (Altså lige præcis dig - kammerat!)

Da de jo altså er helgener så er de som er uenige med dem nødt til at være ....ja, det er rigtigt.

Jeg kender radikale venstreorienterede der leder et lille college, og som afskediger deres ansatte på fakultetet, igen og igen. Af de samme helgenagtige grunde, selvfølgelig. Det er nemlig pinedød nødvendigt med radikale-venstreorienterede det sted, de skal være pro-fagforeninger, undtagen for deres eget lille Imperium af Gode Mennesker, der har lov til at bryde ansættelseskontrakter og afskedige mennesker helt bevidst. Fordi de er jo Gode Mennesker.

Jeg kender helgenagtige venstreorienterede kristne der kan blive ret så ubehagelige i kirkepolitik, og helgenagtige venstreorienterede jøder der bare ikke kan lade velgørenhedsforeninger gå konkurs. Al den helgendom, og ingen stiller spørgsmål ved den (hvis du vover at betvivle en venstreorienterede - så pas på!) og de kan ikke være i stue med hinanden.

Venstreorienterede stemte på Obama -- ikke fordi de vidste noget for ham (det gør de stadig ikke), men fordi de mente Amerika havde brug for en ordentlig rystetur på grund af dårlig opførsel.

Derfor stemte de på Obama igen. De bryder sig sådan set ikke om ham længere, men de har en fælles fjende (os). Jeg er sikker på Saul Alinsky mente han var en eller anden slags helgen, sammen med sine gode venner i mafiaen. Det er den gamle helgenkåring hos den Moralsk Overlegne venstrefløj om igen.

 

Aldous Huxley skrev gennemborende romaner om den bedrageriske stolthed ved hævdede helgener i Den Katolske Kirke. Både Huxley’s Grey Eminence og Witches of Loudun er fremragende romaner om det emne.

Grey Eminence handler om Fader Joseph, en selvpinende præst, der bogstaveligt talt går barfodet på de mudrede og frosne veje fra den ene europæiske hovedstad til den næste i det 16. århundrede, og opfører sig som Kardinal Richelieus diplomat. Fader Joseph var overbevist om at det at oppiske til krig mellem Frankrig og dets naboer var en helgenagtig ting at gøre, fordi Frankrig helt åbenbart var forudbestemt til at bringe fred på jord i Europa. Jovist.

Det er en rigtig god bog fordi den er så relevant. 

Selvbedrageriske helgener findes overalt. Ayatollah Khomenini troede uden tvivl på han var en Allahs helgen, og således også hans discipel, Mahmoud Ahmadinejad der er ved at skubbe 70 millioner mennesker i Iran ud i et atomhelvede.

Obama mener han gør alle en tjeneste ved at tillade ham at blive valgt som præsident for det afskyelige USA. Det er derfor han bare ikke kan forestille sig han kan begå fejl; han er den fjerde bedste præsident nogensinde, og det er hans mest beskedne bedømmelse.

Dette er et gennemført dystert bedragerisk system.

Traditionel Jødedom og Kristendom troede sjældent på helgener. De har set for mange af de falske. I Den Katolske Kirke skal man først dø for at komme i betragtning til helliggørelse. Jødedommen har endog ikke plads til helgener. Jødedommen og Kristendommen anerkender i stedet “den retfærdige,” men retfærdige mennesker praler aldrig af deres moralske overlegenhed.

Selv-proklamerede helgener klarer sig aldrig i de traditionelle religioner -- undskyld kære venstreorienterede. Det er kun verdslige venstreorienterede der bliver snydt af messianske efterlignere som Obama. Jim Jones byggede sin selvmordskult i San Franciso. (Fortæller det dig ikke, et eller andet?)

Når militante venstreorientede holder inde med at skrige af Guvernør Sarah Palin og Herman Cain, så vil jeg vædde om de blot dermed mener de er helgener. De kan slet ikke se modsætningen mellem deres personlige helgenstatus og så det at slå mennesker ihjel.

"Der er bare så ærgerligt at slå de dårlige mennesker ihjel, men nogen skal jo gøre det."

Med den ene hjernehalvdel er de venstreorienterede overbevist om at de er fredelige, kærlige og uskyldige mennesker, mens den anden hjernehalvdel koger over af vrede, oprør og misundelse. Faktisk er det at finde syndebukke og lynche det de helt naturligt foretager sig. Vi så det netop med Occupy pøblerne, med alle top Demagogerne der fortæller verden, hvor gode og helgenagtige de demonstrerende skidtsprede faktisk var. Så måtte New York Renovations afdelingen - for det meste hispanic og sorte -- skulle rydde op og gøre rent efter tonsvis af banebrydende lort.

Se på Demagog Partiet. Se på Obama og Hillary. De er klassiske pøbel-ledere, men jeg er ganske så sikker på de i egne øjne selv mener de er helgener. Hillary led for Bills synder, trods alt.

Helgener kan brænde frafaldne efter ægte eftertanke -- men hvis de ødelægger dig som racist, en billig tøs, en kvindehader eller en bøsse-basher så vil de gøre det. Fordi du fortjener det, må du kunne forstå. De bekymrer sig jo om dig. Det er jo for det større godes skyld.

Næste gang en eller anden grøn fanatiker beder dig om penge, så kunne du passende spørge til hans helgenstatus på en skala fra 1 - 10. Med benyt ikke ordet “helgen.” Spørg i stedet fyren om han er en rigtig god fyr, og se ham rødme fordi det er lige netop det han mener han er.

De plejede at være Hare Krishna dansere. I dag tigger de om penge til Greenpeace. Samme bedrag, forskellig udgangspunkt.

Det er let at se forskelle på ægte og falske helgener.

De falske helgener er de som fortæller verden hvor gode de er.

De ægte helgener gør blot det gode.

http://www.americanthinker.com/2012/01/the_phony_saints_of_liberal_land.html#ixzz1k0oQMO00

Skandinavien og jødehadet!

Skandinavien: Den liberale anti-semitiske helligdom

Giulio Meotti
                    
Sverige der i så lang tid blev kendt som et ly for U.S. militærnægtere (Vietnamkrigen), for chilenske dissidenter og andre i eksil, er blevet et af de mest anti-semitiske lande i verden.

Adskillige hundrede kippah-klædte jøder og ikke jøder har fornylig marcheret i Sverige som et tegn på solidaritet med Malmøs jøder. Malmø, Sveriges tredjestørste by, hovedstaden i den velstående provins Skåne, har 270000 indbyggere. Men byen har en befolkning der er næsten 40% af fremmed herkomst, og jøderne forlader byen på grund af overfald og at de bliver generet. I 1990 boede der 2000 jøder i Malmø; nu er der færre end 700.

 

Tidligere i år blev en rabbi fra Malmø overfaldet. I 2010 sagde borgmesteren Ilmar Reepalu at en gruppe jøder der blev overfaldet at lokale muslimer under en fredelig protest til støtte for Israel selv var skyld i overfaldet, fordi de ikke tog afstand fra Israel og Zionismen.

Se på Skandinavien siger de lokale; vi har fjernet krig, nationalisme og religion; vi fører ikke krig, vi forhandler; vi er det moralske kontinent og det eneste vi ønsker er at verden bliver et bedre sted. Men anti-Zionismen spreder sig som en virus over hele Nordeuropa. Sverige er blevet “et centrum for anti-semitisme,” fortalte præsident for European Jewish Congress, Moshe Kantor sidste vinter.

Sverige er det ultra-sekulariserede, ultra-liberale og anti-nationalistiske fyrtårn (danskerne foragtes der som “chauvinister”) stolte over deres “mangel på fordomme.” Sverige behandlede sin Sovjetnabo med fløjshandsker, og dette er landet som the Guardian beskrev som “den største succes verden har kendt.” Men anti-semitismen og anti-Zionismen er den mørke side af “folkhemmet,” hvilket er det svenske ord for “alle folks hus.” Det er den multikulturelle ideologi Stockholm har bygget sin model for integration op om.

Sverige er et land der holdt af at kalde sig en “moralens supermagt,” og hvor velfærdsstaten betaler for at man kan skifte køn om ønskes. Men jøderne har ingen fremtid der. Sverige rangerer ikke blot blandt den lille håndfuld af verdens rigeste lande, men også det land der har den største og meste givende velfærdsstat. Man giftede solidariteten med velstanden. Men i forstæderne af de største byer er den nu en “intifada mod politiet.”

Den svenske avis Aftonbladet har endog antydet at israelske soldater transplanterer organer fra døde palæstinensere. Og det svenske Parlament debatterede, hvordan man kan regulere den jødiske omskærelse, det første sted i Europa med restriktion mod dette ritual siden Nazitiden. Det er det samme liberale Parlament der ikke har noget moralsk problem med at fremme medlidenhedsdrab, sterilisation af handicappede.  

Norge er ikke meget bedre. Under 2. Verdenskrig forbød tyske universiteter berømte jødiske intellektuelle, såsom T.W.Adorno og Albert Einstein. Sidste år afviste tre universiteter i Norge den jødiske advokat og forfatter Alan Dershowitz, der havde givet tilsagn om gratis forelæsninger om Israel og international lov. (se denne på synopsis)

Jøderne i Norge udgør blot 0,003% af befolkningen, men Oslo er et hjemsted for anti-semitismen og Israel-fordømmelse. Norge er paradiset for politisk korrekthed, multikulturalismen og anti-krigs følelser. Det er landet, der ifølge Global Peace Index står øverst på listen over de meste “fredelige” steder i verden. Oslo er medgrundlægger af FN og den første FN generalsekretær, Trygve Lie, var nordmand.

De drømmefyldte Oslo Aftaler, hvor de palæstinensiske terrorister fik våben og land fostredes i en eventyrbog - Oslo. FN placerede Norge i toppen af kvinders rettigheder og nordmændene holder af udøve deres indflydelse gennem international aktivisme under en dagsorden af en kollektiv vision om et godt globalt samfund.

Men sidste år, trak Norges suveræne velstandsfond sig (man administrerer olieindtægterne) sig fra det israelske selskab Elbit, fordi dette har arbejdet på hegnet i Israel der blokerer for selvmordsbombere. Forfatteren til det litterære verdenskendte fænomen “Sophies Verden” nationalhelten Jostein Gaarder, ønskede at Israel forsvandt.



Anti-semitiske karikaturtegninger kan ses i de førende aviser. I Norges største avis Dagbladet, så man den tidligere israelske premierminister Ehud Olmert skildret som leder af en Nazi dødslejr. Her fornylig var der en anden tegning i Dagbladet. Tegneren Finn Graff skildrede palæstinensiske fanger der blev løsladt i bytte for Gilad Shalit, til endnu et “fængsel” - Gaza, og indsatte Buchenwald tegnet: “Jedem das Seine” (for enhver det han fortjener).

Hvordan er det muligt at land der kalder sig “fredsnationen,” Ibsens land, Munchs, Nobels og Griegs land er blevet et hjemsted for had mod Israel? Norge, landet med de smukke landskaber og et af de rigeste lande i verden per indbygger har erklæret krig mod Zionismen. Dette rolige, liberale, fredselskende land af utrolig skønhed, velfærdsstat og smørgåsbord, ligger i top over nationer, hvor der trykkes flest bøger per indbygger og er ivrigt optaget af at fremme demokrati, gøre noget ved klimaforandringen og beskytte menneskerettighederne. Men ikke menneskerettighederne for israelere.

I Skandinavien, dæmoniserer venstreorienterede anti-semitter jødiske nationalister, jødiske bosættere og jødiske soldater i stedet for jødiske ågerkarle, jødiske kapitalister og jødiske kommunister. Hvis i fortiden anti-semitter var kulturløse og muskelbundter så er de i Skandinavien flamboyante og ungdommelige.

Skandinaviens anti-semitter er afnationaliserede og sekulariserede og ønsker at menneskeheden “bortkaster åget med nationale fordomme” (Rousseau). De forkaster Zionismen som årsagen til anti-semitsimen, ikke som et modsvar  til den. De ser bombningen af en synagoge i Stockholm og Oslo som en repressalie for indfaldet i Gaza.

Så spiller de “Hitler-kortet.” De kalder israelerne nazister. De ser den jødiske stat som en der vil have Lebensraum for sig selv. De skildrer jøderne, ikke som uærlige og gerrige som i fortiden, men som militarister og eksklusivister.

Deres syn på verden der giver næring til anti-Israel hadet er kollektivistisk, internationalistisk, universalistisk og pro den tredje veden. De betragter “islamofobi” som den værste form for racisme, mens jødedommen foranlediger dem til en arrogant censur som værende brutal, fanatisk og vild. De er ateister, men de er klar til at alliere sig med teokrater af alle slags.  

Deres falske progressive tolerance er degenereret til en sardonisk foragt når det drejer sig om Israel. Deres kosmopolitiske indstilling kultiverer fantasien om på en eller anden måde at få fjernet Israel og dets folk. De holder af konspirationsteorier, påstande om brug af blod fra børn, og Holocaust perversioner. Ligesom Irans Ahmadinejad, vil de gerne fjerne Israel fra kortet med deres papir og blæk.

Giulio Meotti

Giulio Meotti, a journalist with Il Foglio, is the author of the book, "A New Shoah: The Untold Story of Israel's Victims of Terrorism."

http://frontpagemag.com/2012/giulio-meotti/scandinavia-the-liberal-anti-semitic-sanctuary/2/

Kontrollerer jøderne USA?

Kontrollerer jøderne USA?

Bernie Planck

Før vi indleder diskussionen “Kontrollerer jøderne USA?” så tillad mig en lille afvigelse: Nogle af mine læsere ved måske ikke, at for 70 år siden da blev amerikansk basketball domineret af jødiske spillere.

Hoopedia, Racesprøgsmål

“Hvorfor dominerede jøder basketball i det meste af et kvart århundrede?....Når det drejer sig om basketball da mente skribenterne dengang, at jøderne havde en fordel, fordi små mænd har en bedre balance og er hurtigere på fødderne. Man mente også, at jøderne havde et bedre syn, hvilket selvfølgelig var i modsætning til stereotypen med den nærsynede jøde med briller - men hvem siger stereotyper skal holde ved? Og så sagde man også at jøderne var klogere.”

 

The 1921-22 Philadelphia SPHAs. Note the Hebrew lettering

on the jerseys.

Photo Credit: Hoopedia

“Årsagen til, formoder jeg, at basketball appellerer til hebræeren med hans orientalske baggrund” skrev Paul Gallico, sportsredaktør ved New York Daily News og en af de førende sportsskribenter i 1930’erne, “er at spillet kræver et opvakt planlæggende sind, lynhurtige tricks, kunstfærdige finter og en i det store og hele kvik opmærksomhed.”

Med tiden kom jøderne ud af de store byer og gik i færd med andre foretagender. Men da de dominerede basketball så kontrollerede de ikke basketball. I dag er det sorte atleter der dominerer basketball (det er sjældent af mere end en hvid er i startrækken). Trods det så kontrollerer de sorte overhovedet ikke basketball; det er for det meste de hvide ejere, hvilket blev vist i 2011 NBA lockouten.

Formålet med ovennævnte information er at vise at dominans i en industri ikke absolut betyder kontrol.

Jeg stiller spørgsmål ved om jøder kontrollerer Amerika, selvom det er sandt at jøder dominerer medierne, Hollywood, musikindustrien, den finansielle sektor, juraverdenen, filosofi, lægeverdenen, videnskab og Nobel priserne.

Muslimer mener at jøder kontrollerer vor Kongres. Denne misforståelse skyldes udelukkende deres had til jøder. Som tidligere U.S. Udenrigsminister George P. Schultz forklarer i sit forord til Abraham H. Foxmans bog, De mest dødbringende løgne: Israellobbyen og Myten om Jødisk kontrol:

“United States støtter Israel, ikke på grund af nogen favoritstilling med baggrund i politisk pres eller indflydelse, men fordi begge politiske partier, og faktisk alle vore nationale ledere er enige med det amerikanske folk i synet på, at det at støtte Israel er politisk sundt og moralsk retfærdigt. De som er uenige i denne politik, såsom forfattere, hvis skriverier forskes i denne bog, synes at formode at de ikke kan tage fejl, og således formoder de, at det amerikanske folk og deres ledere må være blevet bedraget, fra tid til anden af Israel og det støtter.”

Enhver der mener jøder kontrollerer noget har aldrig haft med jøder at gøre. Før der var en staten Israel var der jøder der ønskede at oprette et jødisk hjemland i Afrika, i Sovjetunionen, eller et andet sted, og til idag er der endog jøder der er imod noget jødisk hjemland - hvorsomhelst.

I Israel er der ikke to politiske partier ud af næsten 20 der er enige med hinanden, og dermed gøres det nærmest umuligt for at enkelt parti at få magten alene.

Undersøg enhver anti-Israel demonstration og du vil finde ud af, at den var sponsoreret og fyldt med, Overraskelse: Jøder. Jøder kan ikke kontrollere Amerika eller Kongressen eller verden fordi de ikke kan kontrollere sig selv.

Jo, det er sandt, jøder dominerer mange industrier og forretninger; For pokker da, jøder dominerer endog skak (som vi nu kalder “Jødisk National Sport.”) men hvordan kan det oversættes til kontrol med verden eller med USA? .

Antisemitiske individer kan ikke forstå, hvorfor jøder dominerer så mange foretagender og derfor tror de at det må være en eller anden jødisk konspiration der placerer jøder i den position. Mener de det er sort  konspiration der gør at sorte atleter dominerer i fodbold og basketball? Eller er der en en simpel forklaring: Sort kultur værdsætter atletiske evner.

På samme måde med jødernes dominans i lægeverdenen, videnskab, jura, filosofi, musik, underholdninger, bankvæsen og så videre - fordi jødisk kultur værdsætter intellektuelle evner. Ingen konspiration.

Jeg har været i forretningsverdenen siden jeg var 7 år gammel. I 1980’erne dominerede jeg guldhandlen på Lower Manhattan - jeg mødte imidlertid aldrig en Ældste, jeg blev heller aldrig informeret om et hemmeligt møde, hvor vi jøder diskuterer protokoller for at overtage verden. Jeg fik heller ikke referatet vel? (henvisning til falsummet: “Protocols of the elders of Zion.”

Islamisk had mod en død Pave

Islamisk had mod en død Pave

Raymond Ibrahim             

                    

I lige så høj grad den Koptiske Pave, Shenouda III’s død, (foråret 2012) udstillede nogle muslimers umenneskelighed udstillede det også umenneskeligheden i Islams lære.

Overvej blot nogle eksempler på muslimsk sympati efter hans død: Egyptens Al Akhbar avis kaldte Pavens jordfæstelse “århundredet begravelse” og rapporterede om at en million egyptere - sandsynligvis flere muslimer end kristne - kom for at sørge over ham: “Hans død er en tragedie og et stort tab for Egypten og dets folk, muslimer og kristne,” erklærede Egyptens Stormufti; en beretning i Al Dalil, der er berømt for at kritisere Islam, kom med adskillig flere eksempler på egyptiske kristne der sørger over og har sympati for deres kristne medborgere - herunder en muslim, der havde forsøgt at give sin nyre til den skrantende Pave.

 

Kort sagt fik den humanitære indstilling og natur overtaget. Nogle af Egyptens muslimer så i Pave Shenouda en elsket national figur - til megen ærgelse for Islams gejstlige, som Khaled Abdullah, (også denne video er belejligt ikke tilgængelig) der i forbløffelse sagde, “Jeg kan ikke tro det - det jeg så i dag (Pavens begravelse) jeg kan ikke tro det. Hvis en efterfølger (af  Muhammad, højt stående person) døde, så ville vi ikke gøre dette for ham,” og føjede til at muslimsk deltagelse og sorg i begravelsen var “smertende for følelser hos 80 millioner muslimer.”

På samme måde havde Islams gejstlige travlt med at påpege at Sharia lovs lære vedrørende en vantros død, eller en ikke muslim, som Pave Shenouda. Fatwas dukkede op, mange der fremholdt, at det er forbudt at udtrykke kondolencer overfor Kopterne, andre siger det er tilladt - men kun ved omhyggeligt udformede ord, og i håbet om at kunne tiltrække Kopterne til Islam (det minder om en sheik, Muhammad Hassans vurdering at det at smile til ikke muslimer er tilladt, men kun for at få dem til at blive tiltrukket af Islam).

Salafist lederen, Yassir al-Burhami, gav lov til mindre kondolencer, men det har en generel eller pro-Islam betydning- mest ved metoden tawriya, at benytte ord der trøster - samtidig med at det er forbudt at bede for afdøde vantro (da alle ikke-muslimer er bestemt til, og fortjener Helvedet, Koranen 9:113)

De mest nederdrægtige fordømmelser kom fra Wagdi Ghoneim, (videoen er meget belejligt ikke tilgængelig, men her følger en hvor man kan få et indtryk af personen) tidligere en moske-nønne-leder fra Californien, der en dag efter Pave Shenoudas død, omtalte ham som en “forbandet kriminel” og hyldede Allah for hans død: “I går (17.03.) takket være Allah, døde  overhovedet for vantroen og afgudsdyrkelsen, denne såkaldte Shenouda - må Allah være hævnet ved ham, Han forsvandt og alle er befriet for ham - mennesker, tilbedere, træer og dyr; Egypten er beriet for ham, for han igangsatte sekterisk strid.”

Mens Ghoneim er stærkt beskæftiget med de sædvanlige løgne og forestillinger - ved at sige at Paven ønskede at skabe en Koptisk stat og “sætte Egypten i brand” - så kan man ikke bneægte af Ghoneims holdning til at fordømme vantro har baggrund i Islam:

Indholdet i den gejstlige “mindeord” er gennemsyret med citater fra Islams vigtigste tekster, Koranen, Hadith og lærdes konsensus (ulema).

For eksempel citerede han Kalif Omars berømte forkastelse, da han erfarede at en muslim havde ansat en kristen skriver: “Hvad er der dog galt med dig - må Allah forbande dig?” Har du ikke hørt Allahs ord: ‘Oh, du som tror; Tag ikke jøder og kristne som venner og allierede; de er fjender og allierede hos hinanden (Koranen 5:51)? Hvorfor ansættet du ikke en hanif (en muslim)?” Manden svarede, “Jeg tjener på hans (den kristnes) skriverier, og hans religion er hans egen affære,” hvortil den fromme Omar svarede, “Jeg vil ikke ære dem, når Allah har ydmyget dem, jeg vil heller ikke være i nærheden af dem, når Allah har kastet dem bort.”

Tilfældigvis er Omar den samme “retfætdige Kalif” der gav det selvmodsigende bud om at “Ydmyge den (kristne) men ikke gøre dem forkert,” som om det at ydmyge mennesker ikke også “skader” dem. (For flere ismaliske citater se denne fatwa).

Al denne had er i overensstemmelde med doktriner som beordrer muslimer til at vise fjendskab overfor vantro; Koranen 60:4 har den berømte muslimske holdning vedrørende ikke muslimer: “Fjendtlighed og had skal for evigt herske blandt os - til I alene tror på Allah.”

Faktisk, ifølge andre fatwas, da er det at forbande døde vantro, som Ghonemis af Paven, lovligt - med den formaning at forbandelse kun skal være offentlig hvis den ikke skader muslimer (i det stadig mere islamiserede Egypten, må Ghoneim have konkluderet at hans undsigelser af den elskede leder for cirka 15 millioner Koptere, ikke ville have nogen negative konsekvenser for muslimerne).

Når det drejer sig om, hvordan muslimerne skal føle over Pave Shenoudas død, er spørgsmålet, hvem har ret - de muslimske gejstlige oplært i Sharia, eller de mange almindelige muslimer? Som Wahid fra Al Dalil konkluderede, “ligeså meget mange egyptiske muslimer var venlige og er sympatisk indstillede over for os kristne, så er der ingen tvivl om at de gejstlige, som Ghoneim, har Islams lære på deres side.”

Hvilket igen fører til Islams helt store ironi: Samtidig med man praler med at det er religionen for fitra, af “naturen” og hvorfor alle mennesker derfor formodes at være født som muslimer, så er dens lære fra “det at lade voksne die” (læs denne på synopsis)  til “dødssex” ofte i modstrid med de mest naturlige menneskelige impulser. Værre endnu, mens mange religioner forsøger at forældre menneskeheden, ved at lade dem stræbe mod højere mål, er her så endnu et eksempl på et Islam der tvinger mennesker nedad, til stammetendenser og egoisme, til bitterhed og had.

Raymond Ibrahim, a Shillman Fellow at the DHFC, is a widely published author on Islam, and an Associate Fellow at the Middle East Forum. Join him as he explores the "Intersection"—the pivotal but ignored point where Islam and Christianity meet—including by examining the latest on Christian persecution, translating important Arabic news that never reaches the West, and much more.