Et mord i subwayen og ‘islamofob’ industrien
Robert Spencer
Her
forleden skubbede en mentalt handicappet kvinde en mand ud foran et
undergrundstog i New York med døden til følge. Hun forklarede, at hun
gjorde det på grund af vrede over muslimerne siden 11.09.01.
Øjeblikkeligt gik venstreorienterede og islam-overherre skribenter i
aktion og gav skylden for mordet på det som de kaldte “Islamofob
industrien,” trods drabskvindens helt åbenbare sindssyge og det at hun
er kendt for at overfalde tilfældige. Angrebene afslørede meget om
brugen af ordet “Islamofobi” som en propagandaværktøj beregnet på at
lukke munden på de der tænker.
En skribent hos Haroon, Moghul, “et medlem af the New America Foundation and the Center on National Security at Fordham Law” og
også “en doktorkandidat ved Columbia University,” tilbød mere
intelligens end det sædvanlige karaktermord og offerskabere der spreder
myten om “Islamofobi.” Det illuminerede også en hel del om de centrale
forudsætninger for den “Islamofobi
industri” - den der er beregnet på at intimidere amerikanerne til at
tro at det er “hyklerisk” at være imod jihad og islamisk overherredømme
indstilling.
Moghul
portrætterer den mentalt handikappede drabskvinde Erika Menendez for
“kollektivt at holde alle muslimer ansvarlig for nogle fås handlinger,”
hvilket han og hans medkumpaner ofte klager er det som “islamofoberne”
formodes at gøre: Give skylden til alle
muslimer for nogle få “ekstremisters” Der er muligvis nogle skøre
kugler et eller andet sted der gør det, men faktisk er det mennesker som
Haroon Moghul (og en række andre i hans lejr) der konstant proklamerer
dette og ikke mod-jihadister. Moghul og Co., ønsker du skal tro at det
er det som mod-jihadisternes analytikere gør når de bemærker at
jihadister benytter tekster og Islams lære til at retfærdiggøre vold og
overherredømme indstillingen.
Ved
faktisk at gøre det anerkender de at der er et problem med islamisk
doktrin, som muslimerne kunne begynde at reformere eller direkte
forkaste, imidlertid er det usandsynligt at det store flertal vil gøre
nogen af delene.
De
giver ikke alle muslimer skylden for 9/11 eller nogen af de andre jihad
handlinger. Men hvis de kan overbevise dig om at mod-jihadister
virkelig skærer alle muslimer over en kam så vil de dermed være med til
at ikke flere slutter sig til deres rækker. Og det er målet.
Moghul
klager over, at for “islamofober” da er det “alle muslimer der hænger
på noget nogle muslimer gør, og skal konstant distancere sig fra andre
muslimer -- som om samfundet af muslimer som et hele skal bære ansvaret
for enkeltindividers handlinger og fejl. Hvordan giver det mening,
undtagen på en racenedværdigende og umenneskelig måde?”
Virkeligheden
er at ingen muslimer “hænges ud for hvad nogle muslimer gør.” Men
faktisk hver eneste dag et eller andet sted i verden skader og slår
nogle muslimer mennesker ihjel og retfærdiggør deres handling ved at
henvise til islamiske tekster og lære. Hvordan skal vi betragte dette?
Har de muslimer der opererer i moskeerne og i muslimske koler i Vesten
(og andre steder) ikke noget ansvar overhovedet for at sikre at deres
elever ikke bliver jihad terrorister?
Helt
sikkert har ikke-muslimske stater følt det som et stort ansvar at
forhindre jihadterror, og har således overhældt Pakistan og andre
muslimske lande med penge i et forgæves forsøg på at standse terroren,
samtidig med der bruges endnu flere penge på initiativer til at vinde
‘hjerter og sind’ såsom at bygge skoler i Afghanistan mv. Uanset om
disse programmer er kloge eller ej, er det så er det
helt og aldeles kun op til ikke-muslimer at forsøge at hindre
jihadterror, hvoraf der har været over 20000 angreb siden 9/11?
Der er ikke noget program for undervisning mod den “ekstremistiske” version af Islam i nogen moske noget sted,
trods den kendsgerning at konvertitter til Islam synes at være i særlig
grad modtagelige for denne forståelse af Islam og den almindeligt
antagne formodning om at det store flertal af muslimer forkaster og
afskyer denne version af Islam. Hvorfor er der ikke et sådant program?
Og hvorfor er Haroon Moghul imod dette emne, i stedet for at vidt og
bredt at udbrede sig om hvor uretfærdigt det er for ham at “blive
grillet” for det som nogle andre muslimer gør? .
Moghul
insisterer på at “Islamofober” er overfladiske overfor den kendsgerning
at fredelige muslimer har en anderledes fortolkning af Koranen end de
voldelige. Meget muligt, skønt de voldelige fortolkninger er langt mere førende end
han lader som om; under alle omstændigheder annullerer eksistensen af
fredelige fortolkninger ikke de voldelige, ligesom den Hamas-forbundne CAIR reklamekampagne
der forsøger at sælge den ‘forestilling’ at jihad er at hjælpe med
lektiearbejdet hos skolebørn og spille hinkeleg med dem når de ikke gør
noget for at tale om den ubelejlige kendsgerning at et betragteligt
antal muslimer tror at jihad omfatter krigsførelse mod og underkastelse
af vantro. De mennesker som har brug for at blive overbevist - muslimer
der tror på voldeligt jihad - henvender man sig ikke til.
Den
almindelige påstand er at “Islamofober” støtter “ekstremisternes
synspunkt om Islam og ignorerer de “moderate” udgaver glemmer de
traditionelle rødder som offensiv jihad har i Islam om underkastelse af
vantro.- De som holder fast ved det “ekstreme” synspunkt er faktisk de som fører an.
Ibn
Khaldun (1332-1406), en af de første historikere og filosoffer var ikke
en “ekstremist” efter enhvers vurdering, dog skrev han at “i det
muslimske samfund, er Hellig Krig en religiøs pligt, på grunde af
universialiteten ved den muslimske mission og (forpligtelsen til) at
konvertere enhver til Islam enten gennem overtalelse eller ved magt.” I
Islam føjede han til, er den person som står for ledelsen af de
religiøse anliggender beskæftiget med “magtpolitik,” fordi Islam er
“forpligtet til at opnå magt over andre nationer.”
I moderne tid skrev Majid Khadduri, en irakisk lærd i islamisk lov, dette i sin bog fra 1955, War and Peace in the Law of Islam:
“Den
islamiske stat, hvis hovedprincip var at lade Guds lov være praksis,
søgte at etablere Islam som den dominerende herskende ideologi i hele
verden.....Jihad var derfor anvendt som værktøj for både religionens
universialisering og oprettelsen af en verdens stat.”
Var
Khadduri, en lærd med internationalt ry, en “Islamofob” der ihærdigt
støttede det “ekstreme” syn på Islam for at umenneskeliggøre muslimer?
Come on.
Men
Moghul forkaster enhver forbindelse mellem Koranen og vold og spørger,
“Forestil dig hvordan jeg ville reagere på det forslag der ifølge
Bibelen forklarer George W. Bush’s krig mod Irak?” Nuvel, hvis George W.
vitterligt havde sagt at Bibelen forklarede hans krig i Irak, så ville
vi med god ret kunne afvises, hvis vi ikke kun nægtede at se i Bibelen
for at forsøge at forstå hvad George havde gang i, men også undsagde os
dem der virkelig så efter
Men
således er situationen i dag: Islamiske jihadister forklarer og
retfærdiggør deres handlinger med henvisning til Koranen, mens de som
vitterligt ser i Koranen og de islamiske lærer for at forsøge at forstå
dem, og går ind for reformer og omvurderinger af læresætningerne der
benyttes til retfærdiggørelse af deres handlinger, de dæmoniseres og
udstødes som “Islamofober.”
Når
vi derpå ser på det “moderate” muslimske samfund i USA så kan vi se
bånd til Det Muslimske Broderskab, at man åbenlyst hylder morderne i
Hamas og des lignende. Det inspirerer ikke, for at sige det endog meget
mildt, til tillid.
Haroon
Moghul kunne virkelig have ramt plet mod enhver faktisk “islamofobi”
det vil sige ting der virkelig får mennesker til at afsky Islam:
Bombninger, halshugninger, mord udført af Allahu-akbar skrigende horder.
I stedet gør han det muligt for dem ved at gøre alt han formår for at
ødelægge de som er imod.
Robert Spencer is the director of Jihad Watch and author of the New York Times bestsellers The Politically Incorrect Guide to Islam (and the Crusades) and The Truth About Muhammad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar