Når mænd ikke arbejder

Når mænd ikke arbejder

           
Christopher Orlet
       

Det er et velkendt syn her i den indre by: Unge mænd i begyndelsen af livet der formålsløst hænger ud på pladser og torve ved middagstide, ryger og lytter til hip hop musik.        

       

Statistik fra regeringen fortæller kun den halve historie. En ud af fem amerikanske mænd arbejder ikke. Det er værre i min hjemby St. Louis, hvor arbejdsløshedsraten for sorte mænd uden uddannelse nåede 26% sidste år, og for halvdelen af alle studerende der ikke fuldførte high school. Det er vist ikke brug for at fremhæve, at det altså er ret så mange unge mænd der intet har at lave.

 

Mange af disse unge driverter synes det er unødvendigt at arbejde, undtagen ved sjældne lejligheder når de har brug for kontanter - hurtigt. Ikke som i middelklassekvartererne eller i arbejderklassekvarterer kræves der meget få ressourcer for at klare sig i ghettoen.

“Du vil blive overrasket over det antal personer der kan stoppes ind i en lille lejelejlighed,” fortæller en ven til en socialarbejder mig. Deres udgifter beløber sig til det tøj de har på, busbilletter, mobiltelefonen og så cigaretter. De midler kan meget let tjenes ved slentre ned til Daglejerkontoret og udføre en dags ærligt arbejde med at skovle sne eller stable mursten, og så har man fri resten af ugen.

Andre tjener nogle basseører ved at forhandle marihuana eller stjæle metaller (et spray-malet skilt på en indhegnet bygning informerer tyve om at alt kobber sådan ser er stjålet). Nogle basseører for tjenester. Mange får supplerende understøttelse for indbildte eller måske ægte handicaps.

Selvom disse unge uden mål ønskede at arbejde så vil utallige faktorer være mod. Først og fremmest manglen på godt betalt arbejde til de uden uddannelser eller ringe evner, den type arbejde der gør det værd at komme ud af miljøet. I dag er de store byer i stor grad centre for finansielle, jura- og lægejobs og tilknyttede virksomheder. Ikke lige præcis jagtterritorium for unge mænd uden evner til at arbejde. Sandt nok er der masser af McJobs for piger, og tagarbejde og gartnerarbejde , skønt arbejdsgiverne forståeligt nok foretrækker at ansætte pålidelige, ikke krævende og hårdtarbejdende immigranter.

Børnechecken er endnu en populær undskyldning for at undgå at arbejde. Mange der intet laver er fædre - hvilket betyder de i det mindste har gjort en ting udmærket - og

kun kan se lidt mening og  profit ved at smelte bort efter 40 timer på et solophedet tag, og så ikke få deres børnecheck. Andre arbejder dog til bureaukratiet fanger dem og begynder at inddrage deres løn.

Ydermere er en stor procentdel af disse ‘gadejockeyer’ arbejdsløse, enten fordi de ikke kan klare en simpel narkotest eller på grund af tidligere fængselsstraffe. Et overraskende antal har anholdelsesbegæringer hængende over hovedet, og så er det svært at beholde et arbejde, hvis man konstant er låst inde for eventuelle trafikforseelser eller for stoffer.

Den andel del af historien er, at en sådan mangel på mål og mening og formål er blevet en stor årsag til den social uorden der plager vore indre byer. “Arbejde,” sagde Voltaire, “sparer os for tre onder: Kedsomhed, Synd, og Behov.”

Men at arbejde har andre positive effekter udover at det er godt for helbredet og giver levedygtige byer. Arbejde er yderst vigtigt i den sociale proces, da det lærer os at omgås andre mennesker af diverse aldre, racer og sociale klasser.

Arbejdende lærer at tage imod ordrer fra mennesker som de ellers havde lyst til at stikke en på skrinet. Arbejdende lærer at kontrollere deres temperament og at være opmærksom på deres opførsel og deres sprog. Arbejde giver disciplin, selvværd, og selvrespekt. Arbejde opbygger karakteren. Uden meningsfyldt arbejde ser vi “samfundets korruption.”

 

Ydermere så støtter mænd der arbejder en families værdighed og tilfredsstillelse ved at man gør sin pligt og lever for andre. Man kan føle man bidrager til samfundet, og at man er en del af et større fællesskab, selvom det måske er at stramme skruen.

Altsammen er en helhed. En levende by i trivsel er fyldt med ansvarlige arbejdende mænd. En ‘Helvedets-by’ er i modsætning oversået med driverter uden mål og hensigt. Vore politikere kan kæfte alt det de vil op om at skabe arbejdspladser, men i vore byer er det at sætte vognen foran hesten.

Først og fremmest skal vi gøre det som deres fædre skulle have gjort: Lære vore unge værdien af hårdt arbejde.

Kort sagt vi skal begynde helt forfra.

                    
                        
   
Christopher Orlet writes every Thursday from St. Louis.

http://spectator.org/archives/2012/05/17/when-men-wont-work