Arbejdstilsyn og borgerens frihed

Rense tagrender - Kontrol og frihed

 

Synopsis-Olsen

 

Jeg har brudt loven på skændigste, uanstændigste vis. Jeg er hjemfalden til bødestraf.

Omstændighederne:

Jeg havde arbejdet hårdt i haven, det trak op til regnvejr, det var sommerlummert, jeg trængte til et hurtigt bad. Badet overstået, og det voldsomme skybrud satte ind. Tagrenden løb over og vandet pladrede ned af muren og på vej ind af døren. Nøgen - helt og aldeles au naturel - for hvorfor tage tøj på der omgående ville blive gennemblødt, gik jeg op på stigen i 3 meters højde og fjernede de blade der blokerede for nedløbet. ‘Katastrofen’ afværget.

  

Mutters alene, kun med få måger og duer som tilskuere, der dog ikke greb ind, højst skreg og kurrede, i protest, uden fodholder på stigen og med fare for at udsætte mig for lemlæstelse, hvis jeg var faldet ned, blev jeg skyldig i en lovovertrædelse der udløser bødestraf. Og så oveni lige det med blufærdighedskrænkelsen - overfor de sagesløse fugle.

I sagen med den ældre landmand (89) der nu skal i fængsel, fordi han ikke vil betale den bøde han er blevet idømt for at have renset sin egen tagrende på en for ham aldeles forsvarlig vis, men blev ‘opdaget’ af en medarbejder fra Arbejdstilsynet, udtaler samme tilsyns, ‘Tilsynschef’ (mærkeligt at et tilsyn også har en Tilsynschef, men måske meget symptomatisk for vores stadig større kontrolsamfund) Hasse Mortensen:

“Det er ikke din egen sag at du udsætter dig for fare. Rationalet i loven er, at det bliver samfundets problem, hvis du invaliderer dig selv på arbejdet. Man har pligt til at yde omsorg for sig selv og det skønner vi at landmanden ikke har gjort i denne sag.”

Den udtalelse taler for sig selv.

Er det kommet så vidt at ‘Fællesskabet’ Samfundet ikke betror borgeren ansvar for sig selv, at ‘Fællesskabet’ skal gribe ind hvis ‘Fællesskabet’ vurderer at en borgers handlinger kan komme til at betyde at ‘Fællesskabet’ bliver belastet ved borgerens opførsel og gerninger? Er borgerne blevet så dumme, at de ikke kan tænke selv, de bevidst udsætter sig for fare, og derfor skal have tilsyn, kommune, pædagoger til at fortælle dem hvad der er den rigtige opførsel og handling? Hvor frie er vi så egentlig? Og hvor megen unødig bureaukrati kan der så ikke oprettes?

Hvad bliver det næste? Hvor mange udsætter sig ikke for personlig fare ved at drage på de populære skiferier, kommer til skade, invaliderer sig selv, og dermed bliver ‘samfundets problem’? Hvad med rygning, der jo også invaliderer? Hvad med druk? Hvad med for meget mad? Det bliver altsammen ‘samfundets problem.’ Fortsæt selv med din egen liste. Hvem ejer til sidst dig?  Er du et personligt individ, eller er du ‘Fællesskabets’?

 

Juli 2012 blev ny lov vedtaget af vor kærlige omsorgsfulde Røde Regering der går ud på at SKAT har adgang til din private grund. Loven skal gøre det muligt for Skat at gennemføre kontrol på privat grund uden brug af en retskendelse, når der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter. Så hvis du arbejder i din have så se for alt i verden ikke professionel ud.

Personlig frihed omfatter også retten til nogle gange at gøre nogle tåbelige ting. Det er frihedens pris. Ellers skulle vi overvåge alt ned til mindste detalje. Det handler i bund og grund om, hvilket samfund vi stræber efter. Hvis vi fortsætter ud af den tangent vi er slået ind på får vi det totalitære overvågningssamfund, med trælbundne borgere der ikke kan, orker, være foretagsomme og nyskabende. Hvor meget dynamik og arbejdspladser giver det mon?

Hvad medfører regler og kontrol der griber ind i privatlivet? Trodsighed, og modstand og kreativitet for at omgå de ting man finder krænkende. Det igen medfører større ligegyldighed, passivitet over for vigtigere love som alle kan se fornuften i at overholde, og en ond spiral er påbegyndt for når en regel brydes indføres blot en ny for at undgå brud på den første regel.

Ville et godt råd og en advarsel ikke have været tilstrækkeligt overfor den ældre tagrenderensende borger? Ville det ikke have været mere motiverende frem for at køre det tunge skyts frem med bøder og fængselsstraf. Næ, nej! Her er tilsynschefens mening om det:

“Det kan sammenlignes med at køre for stærkt i trafikken, det udløser heller ikke en advarsel, men en bøde.”

 

Hjælp! Jeg vil ikke være med i et sådant ‘Fællesskabs’ tyranni med mange regler, regulativer og love der hæmmer den frie udfoldelse og det frie initiativ.

„Kærlighed vokser i tillid. Djævlen viser sig i detaljerne“  har en vis mand sagt. Har vi med den nuværende regerings kontrolmani og kontroltyranni overgivet os til Djævlen?