Ægteskabet: Vejen til social lighed

Ægteskabet: Vejen til social lighed?

Løsning på uligheden er ikke mere regering, men mere ægteskab.

La Shawn Barber

Venstreorienterede politikere deler og erobrer gennem klassekamp. De messer om, hvordan de “rige” ikke betaler deres rimelige del af skatterne eller,hvordan pæne sikre boligområder ikke er ‘diverse’ nok, så derfor burde regeringen opføre lavindkomstboliger for at få tingene blandet samme.

Såkaldt social retfærdighed, drivkraften bag regeringspolitik, som racemæssige præferencer, driver Demokraternes platform. Men uanset hvor højtråbende ordspillene præsenteres da vil individer altid besidde forskellige niveauer af initiativ, intelligens, motivation, evner og talent. Individer vil aldrig have de samme mål af ting og sager. Indkomstlighed kan ikke eksistere. Vi er lige, hvor det gælder den frie stræben efter lykke i landet: Under loven.

En faktor bag den ulighed som de venstreorienterede hævder de er så bekymrede for handler om familiens ustabilitet. Som forskning og almindelig fornuft har vist så gavner ægteskabet hele samfundet, de voksne der indgår på løfterne og det som kommer ud af foreningen - børnene. En artikel i New York Times opstiller som “To Klasser Delt, ved ‘Jeg gør’” sammenligner og stiller som kontrast to kvinder der på adskillige måder ligner hinanden og så med en vigtig undtagelse, især hvor det drejer sig om børn: Den ene har en ægtemand, den anden ikke. 

Fru Faulkner bor i et hus med mand og børn. Frk. Schairer bor i en lejlighed med sine børn - uden mand. Den gifte kvindes børn har en masse aktiviteter. Den ugiftes har ikke, da hun ikke har råd, og ikke har tid. Skønt den gifte kvinde arbejder uden for hjemmet, klarer hendes børn sig dog bedre. Den ugifte voksede op hos gifte forældre, men hendes børn har ikke det held. Fr. Schairer fik tre børn udenfor ægteskabet, med en mand der ikke giftede sig med hende og virker noget arbejdssky. Nu kæmper hun alene med tre børn. Hun har også modtaget behandling mod cancer. Livet kan være vanskeligt, selv uden en ægtemand, men livets problemer bliver forstærket når familien er ustabil. Et uddrag:

Markante forandringer i familiestrukturen har også udvidet indkomstkløften og sat nye barrierer for mulighed for at komme videre. College-uddannede amerikanere som Faulkners gifter sig i stigende grad med hinanden, dermed forstærkes deres fordele i lønindkomster. Minde-uddannede som frk. Schairer, der forlod college uden en eksamen, gifter sig i stadig færre antal, opfostrer børn på en indtægt, ikke to.

Estimaterne varierer voldsomt, men lærde har sagt at forandringer i ægteskabsmønstre - i modsætning til forandringer i individuel indtægt - kan svare til så meget som 40% af væksten i visse målinger af ulighed. United States der længe har været en nation med ekstreme økonomiske forskelle, er også ved at blive et samfund med familier der ‘har’ og familier  der ‘ikke har’ med ægteskab og dets ‘belønninger knyttet til de ‘heldige’ klasser. 

En sociolog der citeres i artikelen siger priviligerede mennesker gifter sig med hinanden, og det gør at de forbliver privilegerede. Mennesker ser ud til at gifte sig i deres klasse - og hvad så? Ægteskabet ser også ud til at gavne de ‘upriviligerede.’ Man kan fint argumentere for  at ægteskabet er bedre for mennesker i lavere socioøkonomiske klasser. Gifte mænd arbejder mere og tjener mere. Mænd der lever sammen med deres børn investerer mere følelsesmæssigt og finansielt i dem. Sådanne børn er mere sikre, lykkeligere og bedre tilpassede end børn der ikke bor sammen med deres fædre. Børn af gifte forældre klarer sig bedre i skolen og er i lavere risiko for at begå kriminelle handlinger og graviditeter uden for ægteskabet.

Den største årsag til fattigdom hos børn er i et hjem med kun en forældre. Ustabilitet i familien, og ikke racisme eller tendens har skabt forskellige klasser af børn. Og da venstreorienterede fører stort i klassekamp og social retfærdighed så burde de jo føre krig mod det at være enlig forældre og de burde gøre ægteskabet - den lovlige forening af en mand og en kvinde - til et emne om social retfærdighed.

I menneskerettighedernes navn, anbefal da på kraftigste vis mennesker at blive gift før de får børn.

Ægteskabet ville nedsætte børns risiko for et liv i fattigdom og de sociale patologier der er knyttet til at vokse op i et hjem uden far.

Men Demokraterne står overfor et dilemma. Da Rick Santorum sagde at ugifte mødre er Demokraternes base, forsøgte han ikke at score politiske point. I 2008 stemte ugifte kvinder (mødre blandt dem) på præsident Barack Obama svarende til 66% mod 34.

Liberale har brugt årevis på at underminere familien. Nu har Fader Regering erstattet de uerstattelige biologiske fædre og resultatet - ulighed. Ironien er bitter. Hos de fordrejede modstandere af den traditionelle familie synes det imidlertid langt, langt bedre af en kvinde og hendes børn er afhængig af regeringen i stedet for en ægtemand og far.

Løsningen på at reducere uligheden er ikke mere regering, men mere ægteskab. Skønt regeringen ikke har magt til at få folk til at gifte sig før de får børn, da ville det at fremhæve ægteskabet som et middel til social retfærdighed kunne inspirere venstreorienterede til at have mindre fokus på sociale programmer og mere på den stivnede, patriarkalske institution der hendder den traditionelle familie.

Se, den ironi ville være sød.

La Shawn Barber

http://pjmedia.com/blog/marriage-a-social-justice-issue/?singlepage=true