Medaljer der opløses

Medaljer der opløses                                                        

Under 2. Verdenskrig forbød Adolf Hitler eksport af guld fra Tyskland. Men guld, der selv i små mængder jo er værdifuldt og dermed ikke så let kan spores, er endog meget vanskeligt at regulere. (Det er faktisk derfor det muligvis er så dyrebart) Hitlers edikt var ikke sådan ligetil  gennemføre.

En undtagelse? Nobel Pris Medaljer. 

 

Før 1980 blev medaljerne uddelt af Sverige (det vil sige undtagen Nobel Freds Prisen - der uddeles af Norge) disse medaljer er fremstillet af 600 gram 23 karat guld - og derfor underlagt Hitlers eksport forbud. Modtagerens navn var indgraveret på bagsiden af medaljen, således at alle kunne konstatere, hvem den tilhørte.

Dette viste sig yderst risikabelt for to hædrede fysikere, Max von Laue, (vinder i 1914) og James Franck (1925), begge tyskere. Da 2. Verdenskrig begyndte betroede de to forskere Bohr Instituttet i København (Niels Bohrs institut) opgaven at opbevare deres medaljer, idet de formodede at nazisoldaterne ellers ville konfiskere dem.

Da Nazitropperne invaderede Danmark gennemsøgte de også instituttet. Dersom Laue’s og Francks medaljer var blevet opdaget så havde konsekvenserne sandsynligvis være dystre.

Den ungarske kemiker, George de Hevesy, en fremtidig Nobel prismodtager i kemi og selv jøde var taget til Instituttet for at lede efter - og det lykkedes i det mindste midlertidigt - at få en sikkert tilholdssted fra nazisterne. Han og Bohr besluttede at de mere traditionelle måder at skjule medaljer på (det vil sige - grave dem ned) ikke var sikkert nok, da risikoen for at skade Laue og Franck var høj ved en sådan handling. Kemikeren de Hevesy gik mere drastisk til værks.

 

Bohr, Franck og de Hevesy

Han lavede en blanding af aqua regia (Kongevand) - en opløsning der typisk består af en del salpetersyre og to dele saltsyre, navnet på opløsningen skyldes den kan opløse to af de “kongelige” metaller, guld og platin. Han efterlod så den guldindeholdende aqus regia opløsning på laboratoriet hylde, skjult for nazi stormtropperne da de gennemsøgte Instituttet.

 

Hold da op en nørd der optræder i videoen

Planen virkede og von Laue og Franck kom i sikkerhed - ligesom deres belønninger. Guldet stod sikkert på hylden i sin opløsning, i resten af krigens tid.

Da krigen sluttede trak de Hevesy igen guldet ud af opløsningen og Nobel Komiteen støbte nye medaljer.

Bonus fakta: Gennem menneskehedens historie (frem til 2009 i det mindste) har menneskehende med succes drevet minedrift og udvundet rundt regnet 165000 kubikmeter guld - en relativ lille mængde- Til sammenligning - ja, så kan alt det guld der nogensinde er udvundet proppes ind i New York Public Libraryøs Rose Reading Room, der netop kan rumme sådan cirka 165000 kubikmeter.

http://nowiknow.com/dissolving-medals/