Vi har selv det reb hvormed islamisterne hænger os
LT. COLONEL JAMES G. ZUMWALT, USMC (RET)
Hans
Christian Andersen's "Kejserens Nye Klæder" er eventyret om en
forfængelig Kejser der kun ville have de fineste klæder. To skræddere og
“fupmagere” lover at skabe ham sådanne klæder, usynlige for de som
“ikke passer til deres stillinger, er dumme eller uduelige”
Da
“klæderne” er færdige er der ingen der vover fortælle Kejseren at
klæderne sådan set er ikke eksisterende af frygt for at blive stemplet
som uduelige. Kejseren - til sine undersåtters chok - paraderer derfor
foran dem iført “udstyret.”
Men forfængeligheden hersker mens Kejseren paraderer videre.
Moralen af historien er at stolthed går forud for fald. Men
visse karakterbrister, såsom forfængelighed kan blinde en person for
virkeligheden - en fejl der yderligere kan være underlagt manipulation,
når et tavst flertal ikke tør ytre deres bekymringer.
United States lider af en karakterbrist - “politisk korrekthed.” PK gør flertallet tavst, af frygt for at hvis man siger fra så er der straks “ist” etiketten - som i racist, sexist, populist osv.
PK
har vist sig så intimiderende at den har medført en “afkølende
virkning” på ellers helt berettiget kritik. Den kan gøre en blind for
virkeligheden, eller medføre at man ikke siger fra, undertiden som
resultat af et utilsigtet negativt budskab.
Koranen
gøre det krystalklart at Islams troende er de ikke troende overlegne.
Ikke-muslimer - grundet denne lavere status - har derfor ikke de samme
menneskerettigheder som de troende. Interessant nok har det ikke altid
været således.
I
1948 enedes alle medlemslandene i FN, undtagen Saudiarabien, om
Menneskerettighederne - og proklamerede at disse var “universelle” for
alle mennesker.
I
1981, anført af Iran, trak Organization of Islamic Cooperation sig fra
aftalen. OIC fjernede det “universelle” fra rettighederne ved at
begrænse menneskerettighederne til kun at omfatte de som er under Sharia
Lov.
Islamisk
lov klarlægger en tydelig menneskerettigheds “hakkeorden” -- det vil
sige, muslimske mænd og derpå i langt langt mindre grad muslimske
kvinder. Men for ikke-muslimer, er der bare ingen rettighed under
Sharia.
Islamisterne
benytter Sharia lov og PK bristen til at indføre deres kulturelle
‘følsomhed’ på andre, ved at understrege de troendes overlegenhed og
således en fremmed kulturs forrang.
For
U.S. ministerier, såsom Forsvarsministeriet er denne venlige respekt
blevet politik. Det omfatter anbefalinger fra islamiske rådgivere,
ansatte som U.S. regeringens konsulenter, der søger at fremme en
Islam-følsom dagsorden uden at berøre det bagvedliggende budskab om
underkastelse til Islam som en sådan politik skjuler.
I
Guantanamo gives der Koraner til fangerne. Men fordi ikke-muslimer er
“urene,” accepterer fangerne ikke en Koran som har været berørt af en
vagt. Derfor skal vagterne være iført handsker når de rører ved den
islamiske hellige bog. For de muslimske observatører forstærker dette
blot at U.S. accepterer at ikke-troende, er urene, er ikke i samme
kategori som muslimer og derfor har de ret til at nægte dem nogen
menneskelige rettigheder.
Et
sådant negativt budskab blev også udsendt ved 2009 Fort Hood, Texas
massakren, hvor U.S. Army Major Nidal Hasan fik en særbehandling. Hans
militære domstol, hvor han var anklaget for mordet på 13 mennesker er
blevet forsinket adskillige gange over problemet med at have skæg i
retten. Han kræver ret til dette med baggrund i sin muslimske tro,
hvilket så er i konflikt med Armys regulativer der forbyder ansigtshår.
Idet
han kaldte skægget en afledning har militærets dommer Oberst Gregory
Gros fundet Hasan skyldig i foragt seks gange. Han beordrede den
anklagede ud af retssalen og ind i en trailer for at se procedurerne på
et lukket TV-kredsløb.
Dommeren,
frustreret over Hasan’s umilitære fremtoning, besluttede så endelig at
han enten kunne optræde glatbarberet eller blive tvunget til at få
fjernet skægget. Ved en appel var retten enig med Gros, men sagde at den
kommanderende - ikke dommeren - skulle sørge for det. Appeldomstolen
var ikke enig i at skægget gav anledning til distraktion og afviste
dommen for foragt. orden
Hasan
anlagde så en sag, med en klar dagsorden, mod Gros. I december enedes
appelretten om at procedurerne var blevet en “viljernes duel,” og
afviste Gros og udpegede Oberst Tara Abbey Osborn som hans efterfølger.
Samtidig så retten på problemet med skæg en gang til og bestemte man ikke ville beslutte om og hvordan Religious Freedom Restoration Act kunne anvendes på Hasan’s hævd om ret til et skæg, og man overlod det til Osborn at afgøre om der var brug for en ny sag.
Ved
Hasan’s første fremvisning foran Osborn, der bemærkede at skægget
krænkede regulativerne, kommenterede hun, “Jeg vil ikke lade det være
dig til skade, men for nogle mennesker i panelet er det anderledes.....”
Interessant
nok, samtidig med at Hasan har argumenteret for at hans islamiske tro
giver ham ret til et skæg, har han aldrig følt sig tvunget af sin tro
til tidligere at have et sådant, altså først efter Fort Hood massakren.
Han gik ind i og tjente i U.S. Army som en muslim uden skæg; derfor bør
han stå frem for retten som sådan. Hvorfor tillade ham noget andet, nu?
Appeldomstiolen
og måske Osborn er muligvis skyldig i selv at have en dagsorden. Det er
en dagsorden under indflydelse af en øverstkommanderende der forbyder
enhver henvisning til “islam” eller “jihadist” i nationale
sikkerhedsdokumenter. Det er en dagsorden der forbyder enhver henvisning
til Hasan’s handling som en udspringende af “radikal islamisme,” og i
stedet kalder den “en arbejdspladsrelateret voldshændelse.” Det er en
dagsorden der meget mere passende kunne kaldes Politisk Korrekthed.
Sørgelig nok, nægter et tavst flertal at stille spørgsmål ved den holdning.
Ironisk nok kan Hasan fortælle os han handler i overensstemmelse med sin islamiske tro, men PK forhindrer os i at rejse hans tro som motiv for massakren.
Vladimir Lenin sagde: “Kapitalisterne vil sælge os det reb hvormed vi hænger dem.”
På
lignende vis kan Politisk Korrekthed være det reb vil sælger til
islamisterne - som de vil hænge os med - mens vi så naivt tillader det,
gennem vore PK motiverede handlinger eller tavse ikke-handlinger og
underkastelse af det “universelle” lighedsbudskab.
Lt.
Colonel James G. Zumwalt, USMC (Ret.), is a retired Marine infantry
officer who served in the Vietnam war, the U.S. invasion of Panama and
the first Gulf war. He is the author of "Bare Feet, Iron Will--Stories
from the Other Side of Vietnam's Battlefields," "Living the Juche Lie:
North Korea's Kim Dynasty" and "Doomsday: Iran--The Clock is Ticking."
He frequently writes on foreign policy and defense issues.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/giving-islamists-the-rope-to-hang-us?f=must_reads#ixzz2InGgzfcz
Ingen kommentarer:
Send en kommentar