Puritanismen har en lang global historie
For
mig har det altid været et mysterium, hvorfor på forskellige
tidspunkter i historien religioner er blevet puritanske, på ihærdigste,
nederdrægtigste vis fjendtlige overfor enhver form for lyst/glæde. Dette
er ikke for at sige at puritanismen kun er ondsindet: den kan også
fremelske gode menneskelige værdier som selvbeherskelse, flid og
ærlighed.
Amerikansk
puritanisme i 1600 var en sådan bevægelse, en bevægelse ansvarlig for
den amerikanske protestantiske etik, og den skabte en dynamisk
civilisation. Men den havde også en mørk bagside ved sin nidkærhed for
at udslette glæder og behag. For eksempel blev Amerikas første
kvindelige digter, Anne Bradstreet, idømt bøde for at være blevet set
kysse sin mand på deres dørtrin. Puritanismen er altid som besat af sex
og kærlighed som værende især farlige kvindelige kræfter.
Her
fornylig så jeg igen filmen Hawaii, hvori New England missionærer
tidligt i det 19. århundrede drog til for at redde hedningesjæle. Denne,
uden tvivl med de bedste hensigter foreteelse, forårsagede uoprettelig
skade på et samfund der sådan set havde klaret sig rigtig godt uden
deres hjælp. De gode kristne værdier de medførte omfattede at redde
babyer med defekter fra døden, hvilket var en skæbne besluttet efter
kulturværdierne på Hawaii. Men uheldigvis medbragte missionærerne en
frygt og rædsel for seksualitet, selv inden for ægteskabet (frygt for at
sådan kærlighed ville tage noget fra den kærlighed man skulle vise Gud)
og en udpræget afsky for hawaiianernes muntre og seksuelt tilladende
kultur.
England
gennemgik samme puritanske fase i det 17 århundrede med religiøse
krige, og man gik faktisk så langt, at man erstattede monarkiet med en
Puritaner som diktator, Oliver Cromwell. Det kunne briterne klare i 10
år, hvorefter Cromwell døde, og de genindførte deres konge fra eksilet
og blev endnu vildere i deres søgen efter nydelse.
Under
John Calvin oplevede Geneve en skrækkelig puritansk periode på 10 år,
hvis forordninger til dels blev fjernet efter Calvins død. Men
schweizerne har stadig til tider en snert af puritanismen over sig.
Kristen puritanisme har en særlig skrækkelig effekt på små børn, der
plages af billeder af Helvedets ild og om evig smerte, straffe fra en
Gud man bør frygte. Generationer har levet i frygt for Helvedet, som en
byrde på deres liv.
I
dag synes den seksuelle puritanisme at være forsvundet, den har kun
overlevet i nogle få religiøse ydergrupper der betragter kvinder som
fristere der skal undertrykkes. Islam
der i århundreder var kendt for sin vellystige seksualitet (hvad skulle
harems eller gøre godt for?) og sin besættelse af alle former for sex
(pædofili var udbredt) gennemgår en nutidig form for puritanismen. Glæde
er ikke en del af menneskets liv under disse strenge fanatikeres
lovbud, og dødstrusler (og mord) viser at de virkelig mener det!
I
Kashmir gav et pigerockband, der muntert synger, men er ærbart klædt,
herunder med hovedtørklæder, en koncert til glæde for publikum, men ikke
for de muslimske gejstlige. For dem skal kvinder aldrig ses i
offentligheden og de skal aldrig høres (især ikke synge). Rockbandet
blev opløst efter virkelig alvorlige dødstrusler.
I
Tunesien, engang et af de mere avancerede og verdslige arabiske stater,
klagede en oppositionspolitiker over den stadig større islamisering ved
det nyligt afholdte valg. Hans klage blev besvaret med mord på ham. Man
kan ikke kritisere muslimske fanatikere uden at blive straffet.
Iran
et land med en oldgammel kultur fyldt med glæde (vin, kvinder og sang)
er helt temperamentsmæssigt ikke egnet til den puritanske Shiitiske
udgave af Islam. Den afdøde Ayatollah Khomeini sagde engang, at et hjem
ikke burde have møbler; man skulle sidde på gulvet, og et måltid om
dagen var nok. Han kunne ikke helt holde fast i det synspunkt da han
endelig kom til at styre Iran, men hans efterfølgere har som Ayatollaher
i den grad smadret landets økonomi så et måltid om dagen er
virkelighed.
Khomeini forsøgte at standse fejringen af det oldgamle persiske Nyt År, Nowruz,
en gammel før-islam helligdag fejret ligesom kineserne fejrer deres
nytår. Det er en helligdag med festlig mad, gaver, musik, digte og
kærlighed. Iranerne har nægtet at opgive den.
Faren er at så megen puritanisme kan blive efterfulgt af lige så megen skadelig frihed til alt.
Den Gyldne Middelvej er den bedste.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That?
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/puritanism-has-a-long-global-history?f=must_reads#sthash.6bH66LZ4.dpuf
Ingen kommentarer:
Send en kommentar