Sort arbejde og ren samvittighed

Hvem husker ikke Bjarne Riis’ bekendelse for åben skærm. Og nu også Michael Rasmussen “Jeg har taget doping. Jeg har taget EPO.”

Jeg har aldrig taget doping, eller andre forbudte stoffer, men jeg har (næsten) fået lavet sort arbejde. Jeg har selv udført sort arbejde - som dog blev hvidt.

Jeg er altså en samfundssnylter, og en led karl. Tilgiv mig! De som kender mig ved jeg ikke er snylter, og måske heller ikke en led karl.

Omstændighederne: En mindre defekt i hjemmet skulle udbedres. ‘Operationen’ blev hurtigt overstået, og jeg foreslog, (hvilket er endog meget forkasteligt) at jeg kunne betale nu og her, idet jeg i bund og grund er imod at gøre enkle ting mere indviklede, end de behøver at være, det betyder nemlig, at det bliver dyrere.  Frederikssund håndværkeren afviste denne velmente gestus, og jeg fik en god forklaring. Sundhedsvæsenet, velfærdssamfundet, børnene, de ældre, forsvaret, ikke mindst hans regnskab der skulle vise en omsætning, hvor den indkøbte genstand var blevet anvendt, faktureret,  og så videre. Desuden kunne jeg jo trække beløbet fra under en eller anden besynderlig ordning, hvor ‘nogen’ så kunne kontrollere ud fra et skema. Ja, så har ‘nogen’ også noget at lave. 

 

Til beroligelse - alt blev ordnet efter lovens forskrifter. Hold fast, hvor jeg følte mig som et godt menneske efter at have været fristet af en væmmelig dæmon. Tak til Frederikssund håndværkeren for at udfri mig fra en skændig gerning. Følelsen kan kun anbefales.

I 2010 oprettede Skatteministeriet en konto til brug for de borgere der mente, at de meget gerne ville betale mere i skat, end det beløb de blev opkrævet. Altså en slags tilfredshedskonto med velfærdssamfundet.

Marts 2012 blev kontoen lukket igen. Hvordan var det gået? Jo, hele 350 personer havde i tilfredshed med samfundets eminente velfærdstilbud indbetalt hele kr. 92000. I gennemsnit rundt regnet kr. 262. Det er sådan cirka det dobbelte af det beløb som momsen ville have udgjort ved min ‘fristelsens prøve,’ og som jeg altså så flot blev motiveret til at modstå tilskyndet af en hædersmand fra Frederikssund.  

Begrundelsen for at lukke for de frivillige skatteindbetalinger var, at det administrative bøvl langt oversteg det indbetalte beløb.  Javel, så!

Derfor har vor kærlige røde lighedsregering lavet nye regler for hvad der er sort arbejde, altså et forsøg på administrativ forenkling. Se her et af afsnittene, bedøm så selv om det er en forenkling:

“Hvis en ven eller et familiemedlem inviterer dig til middag og spørger, om du vil tilberede den mad, som er købt ind (fx fordi du er god til det), er det modtagne måltid ikke skattepligtigt. Men at lave mad til andre med det formål at få et gratis måltid mad som modydelse er skattepligtigt.”

Tør man snart spise et måltid ude, uden at komme i tvivl om man er storsnyder?  Hvad nu, hvis det ikke en gang smagte godt? Hold fast, vi kommer til at tabe os - i vægt. Hvad med frivillige der ‘spises’ af med et selvsmurt stykke smørrebrød, eller gys 2, i en frivillig forening som tak for deres indsats?

 

Godt det er rødløg og ikke ‘sorte’ løg

I Spanien har de mange arbejdsløse været opfindsomme med at finde løsninger på deres hverdagsproblemer der omfatter elementære ting som at få mad, husly, klæder. I visse områder har man indført noget der kaldes Puma en slags ‘vennetjenestedepot’, eller ‘tidsdepot,’ hvor man så kan indløse sit ‘depot’ med kasserede varer og andre fornødenheder man har brug for så livet dog kan leves med en vis værdighed, ved at der er brug for ens evner og energi.

En sådan ordning ville i Danmark  ifølge de nye regler for sort arbejde være strengt forbudt, og dermed strafbart. Her er det nemlig systemet der har fortrinsret og ikke mennesket.  Sådan er der så meget, men sådan behøver det ikke være.

Frem for at vi lader os kvæle i regler, love og regulativer der gør vi konstant har dårlig samvittighed over dette eller hint ville det være langt smukkere, tillidserklærende og mere inspirerende at sætte borgerne fri.

Jeg har tiltro til, at det helt store flertal af danskerne virkelig gerne vil betale deres skat i anerkendelse af velfærdssamfundets fine tilbud. At der altid vil være nogle skiderikker der svindler og bedrager kan vi nok ikke lave om på. Alternativet til den megen bureaukrati og kontrol, og atter kontrol er, at en trodsig forhærdelse af sindet finder sted, at selviskhedens dæmon besætter sindet, og man falder i ‘syndige tanker,’ som jeg (næsten) gjorde. At innovation og virkelyst kvæles og vi kommer langsommere ud af krisen. Frederikssund Kommune bør sætte en ny norm for opgør med bureaukrati så erhvervsdrivende vil strømme hertil med ønske om at skabe arbejdspladser?

Tilmed snyder man sig fra den der vidunderlige fornemmelse af at være et godt menneske.

Den fornemmelse under jeg alle! Inderlig Tak kære Frederikssund håndværker.