Infiltration, intriger og kommunister
Denne artikel er introduktionen til en lille serie som kommer her.
Med skrivningen af “Stalin’s Secret Agents: The Subversion of Roosevelt’s Government”,
har forfatterne M. Stanton Evans og Herbert Romerstein skabt et meget
informativt værk der vil oplyse ikke kun forholdsvis unge om
problemstillingen med kommunistisk underkastelse, men også undervisere.
Det de vil erfare er yderst sobert. Sovjet
loyalister, med stor indflydelse på politik, afsløres i at have været
dybt involveret, mere end hidtil anerkendt og antaget. Mere overraskende
er det at disse agenter havde let adgang til Det Ovale Værelse.
Fra Jalta konferencen
Tag sagen om Sovjet spionen Alger Hiss,
som journalister og biografiskribenter lod til at mene ikke var meget
mere end en ansat i Udenrigsministeret på mellemlederniveau ved Jalta
konferencen i 1945, under krigen, og som ledsagede FDR, og hjalp ham med
faktisk talt enhver kritisk problemstilling der blev behandlet med
Stalin vedrørende tiden efter krigen.
I
et af deres allermest strålende kapitler lader Evans og Romerstein
myten om at Alger Hiss blot var en biperson eksplodere. Han havde i
virkeligheden en dominerende rolle og beskæftigede sig på lige fod med
udenrigsministrene, og talte med den amerikanske regerings autoritet om
sådanne livsvigtige emner som, Tysklands fremtid, og efterkrigstidens
politik i almindelighed. Hiss, sammen med andre havde endog møder med
selve præsidenten.
Daværende
Udenrigsminister Edward Stettinius bekræftede denne bemærkelsesværdige -
og tidligere ufortalte - historie i sine personlige papirer og
diskussioner med Walter Johnson der hjalp med til at indsamle
Stettinius’ erindringer. Forfatterne afklæder flere forbløffende
nyheder: At det var kommunisten Hiss - modsat Hiss’ benægtelser - der
fik sat problemet med efterkrigstidens Kina på forhandlingsbordet lige
før afslutningen af konferencen på Krim med Stalin, Churchill og FDR.
Hiss informerede briterne om at USA var forpligtet til at lade det
anti-kommunistiske regime ved Chiang Kai Shek vokse sammen med De Røde
Kræfter - en politik der viste sig katastrofal for Chiang, men som
resolut blev skubbet igennem af Hiss medkonspiratorer der på strategisk
vis var placeret over de vigtigste regeringsinstitutioner.
Læg mærke til navnet Solomon Adler
Bogen rejser også et meget interessant spørgsmål: Hvordan
kan det være at FDR, der åbenbart aldrig havde haft noget direkte med
Hiss at gøre eller kendte ham personligt, opfordrede Stettinius til at
medbringe Hiss til konferencen? Historikerne skal dykke ned i denne
meget spændende historie, men en meget plausibel forklaring er at det
var een blandt den sværm af hemmelige Sovjetagenter der foranledigede
at politiken blev præsenteret for præsidenten.
Forfatterne
kaster også nyt lys over, hvordan kommunistagenter, gennem en variation
af taktik var i stand til at indsamle data der skæbnesvangert
underminerede anti-kommunist ledere der var venligt indstillet over for
Vesten. Kina’s
Chiang Kai-shek, Jugoslaviens Draza Mihailovich og lederne af Det Frie
Polen, var helt klart ofre for sådan nederdrægtig misinformationsplaner,
der hensynsløst var et ekko af pro-kommunistiske elementer i vor
regering og medier.
FDR
synes af bøje sig, som forfatterne dokumenterer, idet han absorberede
data fremkommet ved pro-Sovjet rådgivere der konstant var ved hans side.
De til gengæld hentede information fra Sovjet spioner og Stalin
entusiaster der var godt tømret ind i Udenrigstjenesten og i magtfulde
krigstidsbureauer som U.S. Treasury, Office of War Information og i
CIA’s forgænger Office of Strategic Services. På et tidspunkt havde Finansministeriet (Treasury) mindst et dusin kommunistagenter ansat, herunder Sovjetspionerne Harry Dexter White, og Solomon Adler,
der helt klart manipulerede med ikke-kommunisten og Finansminister
Henry Morgenthau, om emner der gik fra Kina til slavearbejde, til en
plan om et neutraliseret efterkrigstids, afnazificeret Tyskland, således
at det aldrig ville kunne udfordre Sovjets magt i Europa.
Harry Dexter White
Kapitlet
om Pearl Harbor er på lignende vis oplysende om, hvordan Sovjet agenter
opererede. Japan overvejede seriøst et angreb på Rusland, men Stalins
agenter i den japanske regering og den yderst effektive Sorge spion ring
i ønationen hjalp med til at overtale Det Kejserlige Japan om at deres
agression burde rettes “andetsteds” hen. Dette “andetsteds” viste sig at
være Pearl Harbor.
Stalins
disciple i USA blev på lignende vis ved med at skubbe på for en
udenrigspolitik overfor Japan der ville føre japanerne bort fra nogen
planer om Sibirien og mod en konflikt med Amerika.
Hvordan
kunne denne massive indtrængning og ændring af politikken ske? Bedrag,
som Evans nævnte fornylig ved en forelæsning, lykkes allerbedst når
mennesker ønsker at blive bedraget. Franklin
Roosevelts naive blindhed over for Stalins ondsigtede målsætninger,
tilskyndet af præsidentens helbredsproblemer var helt klart en
hovedårsag.
FDR
så kun det han ønskede at se: At Josef Stalin godt kunne lide ham og
ville samarbejde om en sikre en fredelig og retfærdig verden. Den
tankegang gik nemlig hånd i hånd med et New Deal bureaukratis
sammenkædning med Sovjet agenter, kommunistpartiets medlemmer og de
glødende Stalin sympatisører, herunder de to FDR fortolige, Lauchlin Currie og Harry Hopkins, FDR mest betroede ven (og arkitekten bag New Deal - synopsis-info) der i adskillige år boede ved Det Hvide Hus.
.
Harry Hopkins
Heller
ikke dette hæmmer åbenbaringerne i “Stalin’s Secret Agents.”
Forfatterne selv er eksperter i Sovjet underkastelse, og beskriver i
detaljer, hvordan Truman-administrationen med succes blokerede for eller
saboterede to efterforskninger om kommunist infiltration, herunder en
storhøringsafprøvning i New York af ekskommunist spionkureren Elizabeth Bentleys edsvorne anklager i 1947 mod cirka 40 personer, mange af dem var stadig - eller ville stadig - arbejde for U.S. regeringen.
Elizabeth Bentley
(Opfølgende forskning har bevist hendes vidnesbyrd akkurathed)
Resultatet
var at disse dødelige fjender af United States gik fri og
offentligheden blev ‘skånet’ for åbenbaringer der i høj grad ville have
uddybet dens indsigt i De Rødes konspiration mod og i Amerika.
Alt dette og meget mere kan man finde i denne meget læseværdige - og meget veldokumenterede - bog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar