fredag den 1. marts 2013

Traditionel sex kan eliminere fattigdom og kriminalitet

Traditionel sex kan bekæmpe fattigdom og kriminalitet: Briksen


                                                                
Siden midt i 1960’erne har forbundsregeringen brugt massevis af milliarder på at forsøge at eliminere fattigdom.

Der har været nogle heldige resultater, dog har de fleste programmer været fiaskoer. Intet sted er denne fiasko mere åbenbar end i mange af nutidens byer, hvor tusinder af unge mænd er uden arbejde, ikke egnede til et arbejde, og lever et liv i vold og kaos. Deres omkostning for samfundet er gigantisk, og det altsammen gør hele bykvarterer uegnede til bosteder for de snesevis af børn født udenfor ægteskabet.

Det sædvanlige repertoire af løsninger - bedre skoler, regeringsbetalte oplæringsprogrammer, en mere agressiv indsats, anti-narko kampagner for blot at nævne nogle få har vist sig at være uden effekt. Det er ikke et spørgsmål om penge; politikerne er blot løbet tør for ideer. Kan noget derfor gøres for at forandre disse ‘vilde’ ofte rovdyragtige unge mænd så de kan blive ansvarlige, hårdt arbejdende borgere?
Lad mig foreslå en løsning, der er vanskelig at anvende, men resultatet er garanteret: Briksen. Næh nej, dette er ikke en trykfejl eller en vittighed. Det er ment ganske alvorligt, men for at forstå ‘briks-løsningen’ så må vi gå nogle skridt baglæns ind i den unge mands psykologi, og det gælder sådan set alle steder ikke kun med problemer med belastede unge i byerne.  

George Gilder i hans næsten glemte Seksuelt Selvmord forklarer det hele, og jeg formoder at enhver af hankøn kan nikke anerkendende til Gilders budskab. Således fungerer det.

Når unge knægte kommer i puberteten, opdager alle sex, og at klare disse udfordringer kan være et mareridt. Et samfund fyldt med horder af unge seksuelt frusterede mænd - ja ak og ve. Trods alt skal denne indestængte energi komme til udfoldelse på en eller anden vis (jeg formoder at megen af den nuværende kaos i Mellemøsten har sin rod i denne frustration) (Læs denne på synopsis)

Den unge ser muligvis et lys der har skinnet siden menneskene kom til: Den bedste, mest effektive måde at få tilfredsstillet de seksuelle drifter er gennem ægteskabet. Hvorfor dog bruge tusinder af timer på at konkurrere med rivaler om sex, når det at blive gift løser problemet? Sundhedsmæssigt er det også langt sikrere.

Når dette Eureka øjeblik er blevet erkendt, begynder vor unge mand en række af kalkulationer der også har eksisteret siden Adam og Eva. I særlig grad er chancerne for at finde en smuk, behagelig partner afhængig af at man gør sig selv til en “god fangst” i konkurrencen om kvinder. Disse påkrævede træk er velkendte: Solide økonomiske udsigter, anstændigt udseende og respektabel opførsel, det vil sige, ingen kriminel fortid, ingen stofmisbrug, ingen hasardspil, at man kan kontrollere sit sind, at man har omsorg for andre og andre lignende “Drengespejder” dyder.

Kogt ned i selve essensen - hvis unge mænd kan opføre sig ordentligt og forbedrer sig, så finder kvinder dem mere attraktive, og dette betyder så regelmæssig sex med en partner der ser godt ud. Det er de biologiske hormoner - der opmuntrer til god opførsel, ikke opfordringer fra socialhjælpere, regeringsbureaukrater og alle de andre der forsøger at forme disse sædvanligvis uordentlige mænd til solide borgere.  

Hvad med de unge kvinder? Deres biologiske drifter er lige så kraftfulde skønt noget anderledes fra behovet for sex (skønt seksuelle drifter kan spille en rolle, men sædvanligvis af sekundær betydning. For unge kvinder kræver et godt ægteskab en mand der trofast kommer hjem med baconen, er en god beskyttende far, og undgår snarerne der kan ødelægge det ægteskabelige troskabsbånd, ikke er voldelig, ikke strør om sig med penge og andet så mor og børn bliver ilde stedt. Dette er den underforståede ‘handel’ hvor den pligtopfyldende ægtemand får sex og den gode hustru opnår sikkerhed for familien. Det er den ‘handel’ der gør civilisationen mulig.
 



Nu tilbage til briksen. Den unge brud ved, at et succesrigt ægteskab kræver en indsats med at holde husbonden på den snævre og sikre vej, og hun er den bedste person til at udføre den opgave. Hun bare ved når husbonden ikke gider arbejde eller hemmeligt er i byen og fulder sig. Og ulig bureaukraterne fra socialomsorgen har hun en stærkt motivation til at få ham til at opføre sig ordentligt da familiens overlevelse afhænger af at han går på den smalle vej.

Hvad kan ægteviven gøre når husets herre ikke lever op til sit ansvar? Måske plage og bønfalde, men ‘atommuligheden’ er - ingen sex - du sover på sofaen og der bliver du til du igen mander dig op. For en ung mand der hærges af det rasende testosteron er dette en særdeles magtfuldt, øjeblikkelig straf. Efter nogle få nætter med påtvungent cølibat, vil der blive givet efter og manden er reformeret. Nu kender han til de smertelige omkostninger ved uansvarlighed.  

Nu til den helt Store Indsigt. Alt det nævnte fungerer kun når kvinder er dydige eller i det mindste tilbageholdende på fornuftig vis. Hvis mænd kan få ubegrænset sex, hvor som helst, når som helst, så er der jo intet incitament til at gifte sig for på regelmæssig vis at få tilfredsstillet sine drifter. På samme vis er truslen om ‘sofastraffen’ meningsløs, hvis husbonden kan gå ud af døren og finde en villig sovepartnerske. Sagt en smule anderledes, kvinder kan kun civilisere mænd, hvis sex er en mangelvare. Uden denne trussel om cølibat, hvorfor skulle mænd dog forsøge at få ægteskabspartnere og uden denne anstrengelse, er der intet incitament til at opføre sig så man kan få en ægteskabspartner. Samfundet kan knap eksistere hvis mænd kan slås, tumle rundt, begå forbrydelser og alt det andet og så ganske ubesværet i tilgift få sex.

Denne analyse forbinder moralen om dyderne ved seksuel tilbageholdenhed med både økonomisk produktivitet og reduceret regeringsforbrug. Unge mænd med adgang til ubegrænset sex uanset deres uansvarlighed vil næsten altid belaste samfundet med kriminalitet, vold og børn uden fædre.   

Der er vel knap brug for at nævne, at det ikke er let at overbevise unge kvinder om at holde igen med deres ‘attraktioner’ for at opmuntre mænd til at opføre sig ordentligt. Dette er især sandt når der er flere kvinder end mænd og promiskuitet kan være nødvendigt for at tiltrække mænd. Dog er det vigtigt at forstå denne relation mellem moral og borgerligt liv; seksuel tilbageholdenhed er mere end blot gammeldags dydighed. Det er del af en kraftfuld biologisk styret struktur der hjælper med til at gøre samfundet civiliseret.
 
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Robert Weissberg is emeritus professor of political science, University of Illinois-Urbana and currently an adjunct instructor at New York University Department of Politics (graduate). He has written many books, the most recent being: The Limits of Civic Activism, Pernicious Tolerance: How teaching to "accept differences" undermines civil society and  Bad Students, Not Bad Schools. Besides writing for professional journals, he has also written for magazines like the Weekly Standard and currently contributes to various blogs.

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/how-traditional-sexual-morality-can-eliminate-poverty-and-crime-the-couch?f=must_reads#ixzz2Ko7pgrrB

3 kommentarer:


  1. Det var interessant læsning og i tråd med Hans Henrik Brydensholts idèer om bekæmpelse af kriminalitet. I følge ham måtte befolkningen lære at forstå de tanker, der lå til grund for hans kriminalforsorg:

    Kriminalitet bekæmpes bedst ved ikke at straffe, sagde han, og den bedste vej frem må derfor være ikke at opdage forbrydelserne! (sic!). Man kan jo ikke gøre noget ved de to vigtigste faktorer ved kriminalitet: den kriminelle alder og det tilvante sociale miljø. Erfaringsmæssigt ved man derimod, at de fleste kriminelle holder op med forbrydelser, når de bliver 25-30 år gamle og får familieintereser. Dette er tanken bag orlovsordningen fra fængslerne: man vil hjælpe dem til at stifte familie og ad den vej få dem ud af kriminaliteten - med alderen.
    Brydensholt indrømmede dermed, at man i virkeligheden ikke rigtig kunde stille noget op mod kriminaliteten, men i stedet for vilde overlade til pigerne at få dem halet ud af suppedasen.
    Tænk på det, hvis du bliver slået ned på gaden....

    Brydensholt blev som cand.jur. ansat i justitsministeriet i 1957, hvor han avancerede. Han blev direktør for fængselsvæsenet i 1971 og i 1973 for kriminalforsorgen og fik mange ben.

    SvarSlet

  2. Det var interessant læsning og i tråd med Hans Henrik Brydensholts idèer om bekæmpelse af kriminalitet. I følge ham måtte befolkningen lære at forstå de tanker, der lå til grund for hans kriminalforsorg:

    Kriminalitet bekæmpes bedst ved ikke at straffe, sagde han, og den bedste vej frem må derfor være ikke at opdage forbrydelserne! (sic!). Man kan jo ikke gøre noget ved de to vigtigste faktorer ved kriminalitet: den kriminelle alder og det tilvante sociale miljø. Erfaringsmæssigt ved man derimod, at de fleste kriminelle holder op med forbrydelser, når de bliver 25-30 år gamle og får familieintereser. Dette er tanken bag orlovsordningen fra fængslerne: man vil hjælpe dem til at stifte familie og ad den vej få dem ud af kriminaliteten - med alderen.
    Brydensholt indrømmede dermed, at man i virkeligheden ikke rigtig kunde stille noget op mod kriminaliteten, men i stedet for vilde overlade til pigerne at få dem halet ud af suppedasen.
    Tænk på det, hvis du bliver slået ned på gaden....

    Brydensholt blev som cand.jur. ansat i justitsministeriet i 1957, hvor han avancerede. Han blev direktør for fængselsvæsenet i 1971 og i 1973 for kriminalforsorgen og fik mange ben.

    SvarSlet
  3. Tak Gertrud
    Som altid er dine tanker, informationer modige og gennemtænkte.
    Olsen

    SvarSlet