Symposium: Sex, Narkotika og Psykologisk krigsførelse Del 2.
Med denne særudgave (anden del) af et Frontpage symposium har vi samlet et respekteret panel der kan diskutere, hvordan stoffer er blevet benyttet som et våben i psyko-kemisk krigsførelse af vore fjender.
Hvad har været de historiske udløbere af denne oversvømmelse af den
frie verden med 'syre,' heroin og hash fra fjendtligt territorium, især
siden sidst i 1960'erne?
Der
har været bemærkelsesværdigt lidt forskning i narkotikaforsyningen
under Den Kolde Krig, selvom kommunisterne helt tydeligt klarlagde deres
intention om at forgifte Vestens unge med stoffer.
Med
os i dag er nogle af de mennesker der har set nærmere på dette emne.
Hen mod slutningen af samtalen, håber vi at være i stand til at drage
nogle paralleller med den nuværende trussel af islamisk jihad:
Læs Første del her: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/04/sex-narkotika-og-psykologisk.html
........................
FP: Joe Douglass?
Douglass: Såvel
Nyquist som Kitman har gjort rede for vor rejse på meget vigtige
områder. Nyquist påpeger. at vi ikke kan se på brugen af stoffer
uafhængigt af andre større operationer såsom den organiserede
kriminalitet og terrorisme. Alle tre arbejder sammen om at underlægge,
forvandle sig kulturer og regeringer.
Faktisk
er der adskillige andre operationsgrupper der også er del af Sovjets
langtrækkende plan, såsom infiltration af forskellige
masseorganisationer og der arbejdes indefra for langsomt at dreje
organisationens politik således at den støtter Sovjets politik. Ikke
desto mindre har disse ikke været så strategisk vigtige og direkte
angribende på kulturen og på institutionerne som handlen med stoffer,
den organiserede kriminalitet, terrorismen og alle de andre vigtige
"aktive virkemidler" fra Sovjet (en kombination af målrettet bedrag og
propaganda for at forvirre andre nationer om Sovjets intentioner,
politik og ideologi) et af de mål var at skjule Sovjets rolle i den internationale handel med stoffer, i terrorisme og organiseret kriminalitet
og andre parallelle kritiske mål, med hensyn til banker, med det formål
at aflede opmærksomheden bort fra de banker der beskæftigede sig med
den meget vigtige hvidvaskning af penge.
Hovedformålet
med handlen med stoffer i Sovjetunionen drejede sig fra begyndelsen
ikke om penge. Det er det heller ikke i dag. Penge er blot en af de mere
behagelige sideeffekter af formålet med at underminere de
kapitalistiske landes finansielle styrke. Det virkelige formål var,
gennem stofhandlen, at underminere moralen, sindet, og de unges fysiske
evner, der ville svageliggøre vor militære styrke i løbet af nogle få
år, og når de unge blev modne så styrken hos vore fremtidige ledere som
dermed ville blive svage gennem korruption og deres evne til at
ræsonnere.
Fordi disse stoffer i hovedsagen var værktøjer i sabotagehandlinger,
blev handelen med dem ført bort fra GRU. Som modsætning blev den
organiserede kriminalitet manipuleret af magteliten for at korrumpere
dem og åbne dørene for direkte politisk indflydelse og spiontjeneste på
højeste niveau. Fordi den altovervejende rolle her var politisk, blev
elementet, den organiserede kriminalitet, ledet af KGB. Terrorismen
havde to forskellige mål, det ene var at destabilisere landene og gøre
dem sårbare for oprør og magtovertagelser, og det andet var at hjælpe
til at isolere United States fra resten af verden. På grund af sin
natur, blev også dette ledet af GRU.
Mens
alt dette begyndte som uafhængige hemmelige operationer i midt
1960'erne så blev grænserne for dem mudrede, fordi hver af dem ville
kunne få gavn af de andres gerninger. I tilgift var der nogle muligheder
man delte blandt de tre, fordi de var livsvigtige for dem alle, for
eksempel, flytningen af penge, det vil sige hvidvaskning, og den dermed
forbundne finansielle støtte.
Som
Kitman også påpegede skal vi overveje den langtrækkende virkning af
stofferne og deres forskellige virkemåder. For eksempel over for
ungdommen, som der blev nævnt er de målrettet som 'rekreative stoffer.'
Dette var stoffer til masserne, især de unge. Og hovedideen var, at få
de unge til at blive afhængige stofmisbrugere inden de var 25, der er
det tidspunkt, hvor ungdommen er mest sårbar. Den næststørste kategori
af brugen er de specifikke personlighedsændrende stoffer, hvis hensigt
ikke er at føre brugeren ind i et 'la-la-land,' men benyttes
hovedsageligt på individer der er målet for særlige psykologiske
operationer med det formål at forvandle 'objektets' måde at tænke på
eller agere for Sovjet. Der er mange forskellige typer, som Kitman
forklarer. Blot nogle få af stofferne blev udviklet til at afsløre
information eller "sandheden." Det største udvalg af stoffer er med
forskellige formål, såsom at forårsage, at individet der er målet,
bliver meget paranoid, aggressiv, bange, ude af stand til at tage
beslutninger, søvnproblemer, kaos eller "vanvids" fremkaldende,
hadfremkaldende stoffer, og nogle der blot gør mennesker glade og at de
accepterer eller gør dem i stand til at støtte forskellige politikker og
personer. Disse blev benyttet på lederne og magtindivider og personer
med indflydelse på en forskelligartet måde - det vil sige, målet havde
ingen anelse om at han eller hun fik et særligt stof i det skjulte. Der
er også en tredje meget anderledes kategori der er for et militært
formål, stoffer til brug mod grupper, helt op til bataljonstørrelse,
stoffer til brug mod kommandører eller kontrolcentre, og stoffer der
påvirker sindet på en sådan måde, at det er langt lettere at rekruttere
individuelle officerer og få dem til at blive Sovjet agenter uden de er
klar over det.
En
vigtig pointe som Nyquist og Kitman kom med sætter et anderledes fokus
på den måde de betragter brugen af det vi diskuterer, de forskellige
typer af stoffer. Khruschev var dybt bekymret for en atomkrig. Man
skulle være klar til den for, hvis den kom ville den være ødelæggende.
Dette var baggrunden for Sovjets forberedelse på krig - at udkæmpe en
atomkrig og overleve med tilstrækkelig magt til at udvide sin magt.
Atomkrig var så farlig, at forberedelse på den var den vigtigste mission
for en supermagt.
Noget
som også er vigtigt var at fortsætte den revolutionære verdensbevægelse
- undgå nederlag til kapitalismen - men på en sådan måde at det ikke
ville føre til en atomkrig. Dette betød at man måtte forandre den
revolutionære del af strategien til en national befrielse for at dække
over Sovjets intentioner. Disse intentioner var ikke krig, men blot at
give hjælp og assistance til mennesker der søgte at blive frie. For at
indføre Khrushchevs plan skulle der påføres en krig mod resten af verden
der var hemmelig og blev ført af andre, af surrogater.
Det var en kombination af Marxisme-Leninisme koblet med Gramsci/Lucaks holdningen til krig,
hvilket betød at de ville rekruttere mennesker fra forskellige land og
skole dem til at blive efterretningsagenter og surrogater trænet i
terrorisme, handel med narkotiske stoffer, organiseret kriminalitet og
mange andre ting. Disse var alle 'slag' der i deres essens ikke ville
blive erkendt af United States som det de var; altså
en mængde hemmelige 'hære' der førte krig mod
industrielle/kapitalistiske lande, især Amerika, som en del af Den Kolde
Krig.
Faktisk var et af Khruschevs første direktiver, at støve Gramsci's
"Prison Networks" af, få den oversat og sendt til alle kommunistiske
ledere rundt om i verden så de ville vide, hvordan den revolutionære
globale krig skulle udføres fra nu af: Hemmeligt, under dække af Den
Kolde Krig, for at vinde over kapitalismen ved at ødelægge
kapitalisterne indefra ved deres egne landsmænd, og at man ikke kunne
pege på Sovjet.
Den
Kolde Krig var ikke kun en samling psykologiske skærmydsler i
forskellige tredje-verdenslande og en Sovjet politik med 'Fredelig
Sameksistens,' Détente, og Peristroika; men snarere en masse snedige
angreb, hvor man benyttede surrogater indenfor de forskellige lande,
beregnet på at nedbryde kulturen, økonomien og den politiske struktur i
United States og andre der truede kommunismens fremskridt.
Dette
er det overordnede mål som vi er nødt til at se på når vi betragter
handlen med stoffer, den organiserede kriminalitet, og terrorismen, der
alle blev ledet så effektivt, at selv CIA fremstod som en af Sovjet
vigtige venner på grund af deres (CIA's) bestræbelser på at benægte
enhver seriøs Sovjet forbindelse til nogen af disse, og så mange andre
skjulte operationer, og jeg takker Nyquist og Kitman for at have gjort
opmærksom på det ud fra de traditionelle syn på disse ødelæggende angreb
som blot værende forbrydelser, der skulle imødegås af den traditionelle
lovgivning og ordenshåndhævere fremfor en utrolig succesrig hemmelig
krigsoperation, som i alt blev snedigt finansieret af borgerne selv i de
kapitalistiske lande.
Det
helt umulige med at adskille narkohandel fra organiseret kriminalitet
er yderligere tydelig for så vidt at andelen af organiseret kriminalitet
der beskæftiger sig med narkohandel er anslået til 30%; det vil altså
sige at handel med stoffer er blevet anset som en del af organiseret
kriminalitet siden 1950'erne. Yderligere
som nævnt tidligere er pengehvidvaskningssystemet, der kan betragtes
som en af de største forretninger i verden (i dag ville det blive
vurderet til over 10 billioner dollars, hvoraf 15-20% er bankens andel,
hvilket jo øjeblikkeligt burde forklare, hvorfor bankerne er en
medvidende integreret del af både narkohandlen og pengehvidvaskningen -
de er faktisk, sammen med politikerne og regeringsembedsmænd en stor del
af "Den Øverste Verden" i organiseret kriminalitet) Med andre ord, når
man træder på narkohandlens tæer og støtter en større indsats, da må han
eller hun hellere tænke sig om igen fordi man samtidig træder på tæerne
af en meget større korrupt og magtfuld global elite.
Jeg
var til en konference i Østrig i 1999. En af embedsmændene fra Europol
efterretningsvæsnet gav en tale om organiseret kriminalitet og narko.
Hans præsentation var meget sober. Han fastslog at kriminalitet med
stoffer var eksploderer fra 15000 forbrydelser i 1995 til 185000 i 1998!
Mens det tilbage i tiden var de sicilianske, japanske, kinesiske og
latinamerikanske forbryderorganisationen der var hovedrolleindehaverne
har hovedproblemet i 1998 været russisk infiltration. Organiseret
kriminalitet i Rusland kontrollerede over 40000 virksomheder, 85% af
bankerne, og 20% af Dumaen.
FN havde anslået størrelsen af international organiseret kriminalitet i
1999 til 1,6 billion dollors og det er endda lavt sat, forklarede
taleren. Et mere realistisk tal var 2- 3 billioner dollars (U.S.
specialister anslår at blot pengehvidvaskning i 21 lande der har opgivet
data løber op til samlet sandsynligvis 3,5 billioner dollars i 2001!
Hovedpunkterne som taleren kom med der ved konferencen lyder noget lignende: Ulovlige
stoffer korrumperer vor ungdom. Europa har haft en eksplosion i
politisk korruption. Illegale penge korrumperer vort lov- politiske og
finansielle systemer og 15-20% havner på børsmarkedet. Snart vil
forbryderne kontrollere de finansielle markeder. Europæisk organiseret
kriminalitet har flere penge, bedre teknologi og mere politisk opbakning
end Europol.
Hans afskedssalut var meget direkte. Han sagde, "Dette problem kan ikke
længere besejres med lovlige metoder." Og i alle de præsentationer var
der ingen der nævnte eller syntes at være klar over den rolle de førende
kommunistiske efterretningstjenester, KGB og GRU og selve regeringen
Rusland (og kommunist Kina) spiller. Alle disse "mål" i den organiserede
forbryderverden og narkotika handelen blev forstået i KGB, GRU og
topembedsmænd på den tid disse operationer, sammen med terrorisme og
bedrag, blev gjort til "strategiske efterretnings operationer" af
Khruschev og kompagni i 1955-56.
Dette, kort sagt, er en grund til krigen
mod stoffer og organiseret kriminaslitet har været de rene farcer siden
sent i 1960'erne. Man har fejdiagnosticeret og politisk beskyttet det.
Nyquist: For nogle år siden samtalede jeg med oberst Stanislav Lunev,
GRU officer der hoppede af efter Sovjetunionens fald. Han kom med nogle
meget følelsesmæssige udtalelser om Sovjets strategi med at 'blødgøre'
amerikanernes moral. Han spurgte,
"Mener du at Amerika har været, historisk set, et voldeligt land?" Jeg
svarede benægtende. "Du har ret," sagde han, og forklarede om sin
interesse i amerikansk pionerhistorie og litteratur. Han
gik videre med at forklare, hvordan den sovjettiske generalstab
benyttede mellemmænd for at betale filmproducenter for at introducere
mere vold og umoralitet i amerikanske film, at bringe standarden længere
ned i alle dele af kulturen. Dette ville til gengæld tillade, at Sovjet
militæret kunne trænge ind på amerikanske institutioner. Hvis
amerikanerne lever et 'rent' liv, hvis de er ærlige og hårdtarbejdende
da er opgaven med at opmuntre til forræderi eller andre større
forbrydelser langt fra let. Hvis amerikanerne bruger stoffer, er
seksuelt promiskuøse, hedonistiske og uetiske, vil deres liv tilsvarende
være ulykkeligt. Sådanne individer er svage når det gælder patriotisme
og selvrespekt. De er nemmere at få som 'bytte.' Sådanne mennesker vil
langt nemmere falde for "aktive virkemidler" og tro på Sovjets løgne.
Dette er faktisk, det der er sket med stofkulturen. Stoffer, sex og
rock'nroll var ikke en patriotisk bevægelse.
Jeg tror at stofkulturen har hjulpet med til nedturen i den amerikanske patriotisme. Lige
til i dag forbliver narkotikaforretningeen en væsentlig del af Moskvas
næste træk, der ville hjælpe med til en yderligere infiltration af
United States af terrorceller der arbejder på at importe
masseødelæggelsesvåben via de samme kanaler der bringer de ulovlige
stoffer ind i landet. Dette er forresten, den standardmetode som GRU
benyttede for at smugle masseødelæggelsesvåben ind i United States.
Hvis man har toldere der er korrupte, da vil det at smugle sådanne
værktøjer med skibe være barneleg. Implikationerne for den nationale
sikkerhed med den illegale handel med narkotika er enorm; og der er
heller ikke nogen alvorligt ment indsats for at optrevle de handlen, som
der jo burde være. Hvis vi skal overleve som en nation kan vi ikke blot
tilpasse os udenlandske forbryderkarteller, der arbejder med
udenlandske efterretningstjenester, for at forvandle vore grænseområder
til en frihandelszone for våben og terroragenter.
Amerikanerne er muligvis ikke bekendt med en klassificeret rapport udarbejdet i samarbejde med Royal Mounted Canadian Police og Canadian Intelligence Service
i 1997. Det er lykkedes mig at få en kopi af denne rapport
"Sidewinder." (ordspil med indirekte indflydelse og en giftig
klapperslange - synopsis kommentar) Den fremhæver at kinesisk
organiserede forbrydergrupper er allierede med PLO og det kinesiske
efterretningsvæsen for at infiltrere canadisk forretningsliv og det
politiske system. Kinas hensigt var og er at ændre Canada til en slags
"motorvej" for at angribe Amerikas flanke.
Sidewinder rapporten kom med en advarsel og bad de canadiske embedsmænd
om at mobilisere lovsystemet og politiet og efterretningsressoucerne
for at modstå den kinesiske underlæggelse af det canadiske politiske
system. Uheldigvis var det for sent. Kineserne var allerede trængt
gennem på højt niveau. Jeg siger dette, fordi Canadas
førende politikere holdt rapporten tilbage, og forretning med Kina
fortsatte med at øges sammen med organiseret kriminalitet.
For nogle få år siden rapporterede
Los Angeles Times at den mexikanske mafia fik sine operationer
koordineret af den russiske mafia. Der er også kinesisk indblanding i
Baja, Californien. Christian Science Monitor rapporterede om kinesisk-mexikanske konvojer der leverede hemmelige laster til Baja i 1990'erne.
Hvad blev så leveret? Muligheden af infiltration og at underlægge sig
et land, derpå dele og erobre det, har på det seneste været betragtet
som en vittighed - fuldstændig ude af mulighedens virkelighed. Faktisk
sker det nu. Vi behøver blot at se over på den anden side af grænsen for
at se hvad der er sket i Mexico, og så afvente hvad vi har tilgode.
.
Sergei Tretyakov
For
de som mener at den endelige plan hos den socialistiske blok er noget
der vil gavne, bør jeg minde dem om, så kraftigt som muligt, at Rusland
og Kina ikke har til hensigt at gøre Amerika til den mest magtfulde
socialistiske sammenslutning på jorden. Formålet
med det nye post Sovjet Rusland blev beskrevet i utvetydige vendinger
af afhopperen fra den russiske efterretningstjeneste, Sergei Tretyakov,
der sagde, at hans chefer i Rusland havde til hensigt at 'smadre'
Amerika. Dette er det samme sprogbrug der benyttes i Hugo Chavez's
kreds. Intentionen er faktisk ikke at ændre Amerika til en socialistisk
stat. De amerikanske socialister betragtes som de rene idioter i Moskva
og Beijing. De progressive i den nuværende administration er blot en
overgangsfase på vej mod den fuldstændige ødelæggelse af United States.
Den frygtindgydende magt hos den organiserede kriminalitet og handlen
med narkotika er blevet rettet til med dette formål, og intet andet. De
billioner der tjenes ved stofhandel er ikke blot for sjovs skyld, men
med det formål at ødelægge. I sin bog "Lenins Grav," citerer David Remnick chefen for Italiens palamentskomite om forskning i mafiaen, der fremhævede at Rusland er blevet hovedstaden for international organiseret kriminalitet.
Han fortalte Remnick at de tre førende italienske mafiagrupper
rapporterede til Rusland, hvor seminarer og koordinationsmøder blev
afholdt. Den organiserede kriminalitets brug er ikke noget der er sket i
løbet af et årti eller to. Det har været en fremadskridende operation i
mere end 50 år. Og hvis
det canadiske politiske system for lang tid siden er kommet under
indflydelse og har indgået på kompromisser, så forestil jer, hvor
kompromitteret U.S. system er i dag. Se blot på det mennesker der står i
spidsen for CIA og Det Hvide Hus. Se på hvad vore børn undervises i på
skolerne. En person må være blind og spadedum for ikke at kunne se hvad
der sker med os.
Når
en politiker er korrupt vil information om hans tilstand gå hele vejen
til Moskva eller Beijing. Hvilke chancer har vort land i et sådant
tilfælde?
Hvor mange politikere er i fjendens hånd, i form af dennes erstatninger der bærer den almindelige forbryders maske? Endnu
mere skrækindjagende da bør vi også overveje den øgede magt som
regeringskontorerne har over vore liv. Hvad nu hvis disse kontorer er
blevet korrumperet af russiske eller kinesiske forbryudergrupper?
I mere end ti år interviewede jeg en Sovjet immigrant i Sacramanto
området, ved navn Michael. Da han forlod Sovjetunion blev han mødt af en
KGB officer i lufthavnen der spøgede med at forklare, at han ville
komme til at arbejde for fædrelandet der i udlandet. Michael mente denne
KGB officer vrøvlede. I Amerika er der en fri presse, FBI og CIA. I
Amerika er der beskyttelse mod KGB bøller. Men dette var ikke tilfældet.
Da Michael bosatte sig i Sacramento blev han indkaldt til et møde med
lokale sovjet indvandrere. Det var angiveligt for at hjælpe de nyankomne
til at komme i gang i Amerika. Ved dette møde rejste en mand sig og
sagde, "Jeg er GRU kaptajn det og det, og jeg er chefen her i byen." GRU
kaptajnen overrakte Michael en brun papirpose med penge. "Her" sagde
han, "bring denne pose til Børneværnet." Han forklarede at den Slaviske
Mafia ejede netop Børneværnet. "Hvis du ikke samarbejder," sagde GRU
officerem "da har du grund til at frygte for din sikkerhed. Det vil
blive rigtig slemt. Vi vil tage dine børn, og du vil dø alene i
rendestenen."
Der
er tusinder af virksomheder i United States der arbejder for russisk og
eller kinesisk efterretning. Der er hundredvis af kriminelle syndikater
med bånd til politiet, efterretningsembedsmænd og politikere. Hvor
sikker tror vi egentlig landet faktisk er? Da
Hugo Chavez rejste til Kina og kaldte sig selv en stolt tilhænger af
Mao, og da han inviterede islamiske terrorister til Venezuela, hvad tror
vi egentlig han foretog sig? De milliarder han modtager i støtte fra
Kina, Cuba og Rusland er ikke udelukkende til uskyldige formål. Og
virkningen af stofferne der til stadighed strømmer ind kan ses i
ansigterne på de afhængige der vandrer rundt i gaderne, mumlende for sig
selv, og som slår sig selv.
Kitman: Katten er virkelig sluppet ud af sækken! Meget interessante bemærkninger af såvel Douglass som Nyquist.
For
at runde vor samtale af, Jamie, tror jeg jeg vil forsøge at vende
tilbage til dit oprindelige forslag og berøre nogle af de overordnede
paralleller til vor nuværende konfrontation med den islamiske verden.
Før
jeg begynder, ville jeg gerne gentage en vigtig observation Douglass
kom med. Den ene er mellem stofhandlen som en forbrydelse gennemsyret af
bander; og stofhandel som en hemmelig krigsførelse udført af fjendtlige
stater. Disse scenarier et vidt forskellige. Med den sidstnævnte der
kan nyde godt af alle goderne ved at en statsmagt står bag, det vil sige
efterretningskontorer, videnskabsfolk, militær ekspertise, diplomati,
politisk indlfydelse.
Vort politi og toldkontrol er knap nok gearet til at imødegå en sådan
virksomhed. Og med politikerne der i mistænkelig grad er tøvende overfor
at kræve gengældelse, ja da ender vi i en utålelig situation, der i
praksis betyder vi betaler for vor egen nedtur.
Nu
med hensyn til konfrontationen med den islamiske verden ja da er
situationen stort set den sammen. Vi kan se en massiv handel med stoffer
ud af den muslimske verden og ind i Vesten, foretaget af en alliance af
fjendtlige stater såsom, Iran, Afghanistan, Kosovo med flere. Vi kan se
at disse operationer er sammenkædet både som kemisk krigsførelse og som
et middel til at finansiere en meget større længerevarende kampagne med
det mål at ødelægge os.
Ikke
som narko-kommunisterne er muslimerne imidlertid så åbenlyse om deres
handlingers natur, at selv de førende medier ikke kan skjule det. New
York Times for eksempel rapporterede om, hvordan en Taliban,
Haji Baz Mohamed fortalte sit følge at det at "sælge heroin er en del
af jihad, fordi man tager amerikanernes penge og heroinen slår dem
ihjel." Før han blev fanget i 2005 var det lykkedes Mohamed at rage
cirka 25 millioner dollars til sig ved at smugle heroin ind i US.
På
lignende vis fortalte en britisk avis om en heroin-pusher fra Luton at
"de store bosser har Taliban og al-Queda forbindelser og vi får ofte at
vide at vi kun skal handle med ikke-muslimer. De kalder det kemisk jihad
og håber at smadre liv mens de samtidig tjener styrtende med
penge...der er masser af storchefer der kun sælger til ikke-muslimer -
for at forgifte dem."
Det
samme år forsøgte EULEX (European Law-Enforcement Mission i Kosovo) at
få kontrol over hovedhandelsruten ind i Europa ved at vedtage en
protokol med fokus på grænsekontrol og udveksling af information om den organiserede kriminalitet i Kosovo.
En gruppe der kalder sig "Albansk Selvbestemmelses Bevægelse" brændte
derpå 28 EULEX køretøjer, og cirka 1000 kosovo-albanere gik på gaderne
mod initiativet til bekæmpelse af kriminaliteten. Kosovos
premierminister Hashim Tahachi, fastslog derpå, "fra og med i dag er
alle debatter og samtaler om protokollens emne afsluttet." Læg dertil de
alarmerende rapporter fra østrigske obduktionskemikere der finder
stryknin der systematisk er tilføjet pakker med heroin, og et overordnet
billede af statsstøttet kemisk krigsførelse gennem afhængighedsskabende
substanser som helt tydeligt er dukket op igen.
Der
er imidlertid også interessante forskelle mellem kommunistisk og
muslimsk handel med stoffer, idet de muslimske operationer kun
indeholder meget lidt eller slet ingen propagandaelementer og
overtalelse. I stedet synes de at have opbygget en fæstning i
menneskehandel og som støtte til det altid voksende muslimske mindretal i
målnationen. På denne måde har de muslimske operationer ikke brug for
at overtale vesterlændinge og konvertere dem til deres "sag" på samme
måde som kommunisterne gjorde. De
søger segregation af det muslimske samfund i stedet, og de benytter
bander af 2. og 3. generations muslimske unge for at fremme stofferne
lokalt.
Strategisk
set udgør disse operationer en vigtig del af "udmattelses og
irritationsplanen" der på snedig vil påføres Vestens nationer af deres
muslimske minoriteter i overnesstemmelse med al-Quedas manualer.
Ligeså
skræmmende som både den kommunistiske som den islamistiske planlægning
og handling mod vor måde at leve på kan synes at være, så er den
virkelig foruroligende kendsgerning, at vi i det store og hele ignorerer
den. Der er en fejl i vort system, der kun har meget lidt at gøre med
kommunismen og islam. Vi er vidtåbne som bytte for et rovdyr, uanset
dennes ideologi.
Hvad holder os tilbage?
Dette er det vigtige spørgsmål. Og før vi finder et godt svar, ser jeg
kun lidt håb om fremskridt, og slet ikke passende gengældelse mod de
nationer der påfører os en sådan elendighed.
FP: Frank
Kitman, J. R. Nyquist og Dr. Joseph Douglass, tak fordi I deltog i
Frontpage Symposium. Og en særlig tak til Frank Kitman, der er dette
symposiums Godfather, da han jo kom med forslaget til dette symposium.
Jamie
Glazov er Frontpage Magazine's redaktør. Han har en Ph.D. i historie
med Rusland, U.S. og canadisk udenrigspolitik som speciale. Er forfatter
til Canadian Policy Toward Khrushchev’s Soviet Union og er medredaktør
(med David Horowitz) til The Hate America Left. Han redigerede og skrev
introduktionen til David Horowitz’s Left Illusions. Hans nye bog er
United in Hate: The Left's Romance with Tyranny and Terror. Email him at
jamieglazov11@gmail.com.
http://frontpagemag.com/2011/06/17/symposium-sex-drugs-and-psychological-warfare/2/
