Islam var ikke noget for mig - en livsberetning

Islam var ikke noget for mig           

Amil Imani

                   

Mit brud med Islam begyndte så langt tilbage som da jeg begyndte at kunne skelne ting fra hinanden. Mere præcist så har jeg aldrig ‘omfavnet’ Islam, skønt jeg er født og vokset op i en muslimsk familie.

For det første havde jeg det meget svært i en període med at følge en såkaldt religion, hvis grundlægger og efterfølgere havde slagtet mine forfædre, voldtaget og solgt vore kvinder, brændt vore biblioteker og smadret vor strålende kultur. Islam blev proppet ned i halsen på iranerne for enden af Allahs sværd. I mit hjerte har jeg aldrig anset mig selv som muslim. Jeg åbenbarede imidlertid ikke dette  før senere i livet af frygt for gengældelse fra radikale muslimer.

Sharia lov påbyder, at enhver muslim der vender ryggen til Islam skal have en chance for at vende tilbage til troen. For en ikke angrende mandlig frafalden er døden den foreskrevne straf, og livstidsfængsel for den kvindelige frafaldne.  

“Slå enhver der skifter religion ihjel” -  

Sahih al-Bukhari 9:84:57

Islam betragter en frafalden som en person der ensidigt bryder pagten han har indgået med troen. En frafalden er dømt skyldig for at have vendt ryggen til Allahs ubrydelige evige religion.

Jeg kom til den erkendelse, at hovedårsagen til mit folks lidelse og nedtur var Islam. Det var en påtvunget tro på et ellers oplyst og frit folk for enden af sværdet der førtes af vilde,der igen kom fra Den Arabiske Havø, i det  7. århundrede med løfter om plyndring og kvinder i denne verden, og en skønne sensuelle belønninger i Allahs lovede paradis i den næste verden. For hver dag der går, glæder jeg mig mere og mere over mit held; for min evne til at undgå det islamiske slaveris åg, og dets skodder der fængsler 1,5 milliard mennesker gennem overtro, had til andre og fejring af døden.  

Islam faldt bare ikke i god jord hos mig, den stødte ofte hovedkulds sammen med, hvad jeg værdsatte og elskede. Det som appellerede til mig og endog fortryllede mig var oftere, end ikke tabu, i Islam eller i modsætning til troen. Jeg elsker livet, skønhed i alle dens former, posi, gammel iransk kultur og traditioner. Jeg elsker latter, at nyde at fejre ting som fødselsdage; vor årlige fest Nowruz, der varer 13 dage. Nowruz, denne oldgamle festival, er blevet holdt i årtusinder af mit folk; det er en forårsbebuder, nyt liv bydes velkomment, den udtrykker optimisme for året foran os om velsignelse i form af et godt helbred, rigeligt med føde, familieliv og med venner for et civiliseret og frit folk.

Jeg har altid troet, at man ikke kan være perser, og så holde fast ved de ophøjede læresætninger i den oldgamle iranske Zoroastriske triade af - gode tanker, gode ord, gode gerninger og så forblive muslim. På samme vis, kan man ikke hylde de amerikanske værdier, Bill of Rights og United States Forfatningen og så være en sand muslim. De er så helt og aldeles uforenelige med Sharia Lov.  

Cylinder of Cyrus the Great.

Iranske muslimer er ofre for Islams virus der i dem har ødelagt deres traditionelle respekt for diversitet. Det er den oldgamle iranske fundamentale overbevisning på gyldigheden af og værdien af diversitet der er indholdet i Kyros Den Stores Cylinder, den uforbeholdne respekt for alle mennesker om verdens rettigheder (som en modsætning til islamisternes tro) der har holdt nationen sammen i årtusinder. Skønt Islam blev påtvunget for cirka 1400 år siden, så værdsætter iranerne virkelig værdien i deres oldgamle ikke-arabiske baggrund og har aldrig helt overgivet sig til den arabiske kultur.

http://www.youtube.com/watch?v=YebB4nVw_Mg

Nu for tiden er et stort antal iranere bare ved at kaste op over Islam og de ønsker at forlade dette dogme af had og vold. Faktisk så har mange allerede gjort det, men de er bare ikke i stand til at stille sig frem og meddele det, af soleklare grunde.

En sådan dobbeltsidighed eksisterer i den iranske kultur. Oprindeligt blev iranerne tvunget til at acceptere Islam for at redde livet fra de arabiske invasionstropper, men dybt i hjerterne på hver eneste nulevende iraner, eksisterer en brændende foragt for den arabisk/islamiske invasion af deres fædreland og kultur. Det er ganske ironisk at mange iranere måske faktisk bekender sig til at være muslimer; alligevel har det helt store flertal af iranerne aldrig læst Koranen eller forstår den sprog. Historiens begivenheder har gjort nutidens iranere hårdføre. De er blevet de helt store forstillere. Men samlet set må de 1400 år med islamisk barbari og vildskab afsluttes. Vi har ikke længere brug for at lade som om vi er praktiserende muslimer, når vi i virkeligheden ikke er det.  

Helt realistisk er der måske 10-15% af befolkninger der fortsætter med at støtte det gejstlige system på forskellig vis og entusiasme. Mange i denne grupper er ansatte i regeringen. Mullaher og betalte slyngler såsom Basiji. Dog spænder fremmedgørelsen fra regimet og Islam sig over hele spektret af det iranske samfund med intelligentsiaen og universitetsstuderende som førende an i oppositionen for at få afsluttet det islamiske styre.

Store antal af iranerne er så gennemført fremmedgjorte over for et korrupt og undertrykkende islamisk styre. Styret i Den Islamiske Republik (IRI) smuldrer. Den tidligere så solide bygning, eller i det mindste sådan så det ud, viser nu endelig mange revner der bliver større og alvorligere. Der er også alt for mange bygningsfejl til at give en liste her.

Mine verdslige iranske kolleger og jeg selv har virkelig gjort, og fortsætter med at gøre, hvad vi kan for at hjælpe vore medpatrioter i Iran, der står forrest i kampen mod Islam og det islamiske regime. 

Protesterne i 2009 var lige så meget rettet mod den Islamiske Republik som det var om Shia Islam. Faktisk var det meste af dem mod selve Islam. Folket har erfaret, hvad et primitivt og fejlfyldt trossystem som Islam handler om, og folkets mål er at forlade det for bestandigt. Mange vil stadig holde fast ved det i en vis udstrækning i et stykke tid. Dog vil virkelig mange blot forlade Islam og endog være aktivt imod Islam. 

 

Der er dog stadigt mange som tåbeligt hævder at Muhammad var en budbringer fra Gud, og Koranen er en guddommeligt åbenbaret bog. Mit forslag er, at de benytter deres intellekt og læser hele Koranen selv uden den formodning at bogen er det bogstavelige Guds ord, og at Muhammad var dens overbringer. Uden denne formodning som udgangspunkt så vil de finde mere at 90% af bogen er om vold, trusler om helvede, udstødelse af mennesker og des lignende. Hvilken bog ville dog diktere sådant som man finder i Koranen? Det tog Muhammad 20 år at åbenbare dette sammensurium af en bog der mere kan læses som udtryk for et bedragerisk individ med mange personlighedsforstyrrelser.

Jeg beklager virkelig mit hjemlands åg og folket der har lidt og fortsætter med at lide under Islam. Uden Islam ville der ikke være nogen muslimer der kan hæve hadets og voldens banner mod ikke-muslimer. Nogle få hævder at Islam har gjort noget godt i fortiden. Nuvel det kan debatteres. Der er de som er lige så overbevist om at Islam har medført en hel del lidelse på andre lige fra dens oprettelse og til i dag. Det vi alle skal være enig om er, at Islam og dens sharia love, i det mindste, ikke passer til nutidens verden.  

Islam er en tro for et uvidende folk i en primitiv og barbarisk tidsalder. Den er som fastlåst tid og sted; den har som ambition, hensigt at føre det 21. århundrede 14 århundreder tilbage og styre verden med sit dogme om vold, intolerance, uretfærdighed og død. 

Dog er Islam ikke kun en ubrugelighed fra en æra der er ‘død’ fortid, men i sig selv en grænseløs fejlfyldt tro der knap kan holde orden i eget hus. De utallige islamiske sekter flår i hinandens struber; undersekter og skoler foragter hinanden ligeså meget som de hader ikke-muslimer. Had, ikke kærlighed styrer Islam.

Jeg har intet imod muslimer. Jeg fordømmer Islam i alle dens afskygninger og de som støtter og fremmer den. Muslimer er patienterne, og Islam er en sygdom. Man ønsker at hjælpe patienterne til at slippe fri af en virus. Man ønsker at udslette en rædselsvækkende fælles sygdom. Skønt mange foretrækker at behandle den militante version af Islam “islamismen” med alle dens hensigter og formål, så er der ingen tydelig demarkation mellem islamister, jihadister og islamismen. De er hver for sig afkom af selve Islam. Nogen forskelle mellem de tre er kun af gradsforskelle og ikke af oprindelse. Når man omtaler islamismen og jihadismen omtaler man også kilden.

  

Meget beklageligt kan Islam ikke reformeres. Husk på at Islam hævder at være den fuldkomne evigt tro for menneskeheden. Splittelser er forekommet og vil fortsætte i Islam. Dog er der ingen reformation indtruffet i næsten 1400 år og det vil ikke ske. Islam er som i granit, som den er. Ingen forandring. Allahs bog er forseglet.  

I den monumentale opgave at behandle Islam og dens varianter skal ethvert individ, gruppe og regering kombinere deres ressourcer og energier for at vinde. Vi må opfordre alle mennesker til at modstå Islam omklamring, og ikke lade os blive bedraget af dens ‘rensede’ version som den præsentere i ikke-islamiske lande.

Vor civilisations skæbne afgøres i den balancegang. At slække på dette ansvar vil være en utilgivelig handling g hos ethvert oplyst mennesker og organisation der værdsætter menneskets frihed og værdighed.

 

Amil Imani is an Iranian-American writer, poet, satirist, novelist, essayist, literary translator, public speaker and political analyst who has been writing and speaking out about the danger of radical Islam both in America and internationally. He has become a formidable voice in the United States against the danger of global jihad and Islamization of America. He maintains a website at www.amilimani.com. Imani is the author of the riveting book Obama Meets Ahmadinejad and the thriller Operation Persian Gulf.

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/islam-was-not-for-me