Sex, narkotika og psykologisk krigsførelse Del 1.

Symposium: Sex, Narkotika og Psykologisk krigsførelse

Jamie Glazov

Med denne særudgave af et Frontpage symposium har vi samlet et respekteret panel der kan diskutere, hvordan stoffer er blevet benyttet som et våben i psyko-kemisk krigsførelse af vore fjender. Hvad har været de historiske udløbere af denne oversvømmelse af den frie verden med 'syre,' heroin og hash fra fjendtligt territorium, især siden sidst i 1960'erne?

Der har været bemærkelsesværdigt lidt forskning i narkotikaforsyningen under Den Kolde Krig, selvom kommunisterne helt tydeligt klarlagde deres intention om at forgifte Vestens unge med stoffer.

Med os i dag er nogle af de mennesker der har set nærmere på dette emne. Hen mod slutningen af samtalen, håber vi at være i stand til at drage nogle paralleller med den nuværende trussel af islamisk jihad: 

Vore gæster er:

Frank Kitman, blogger og uafhængig forsker der har specialiseret sig i, hvordan Amerikas fjender har benyttet stoffer som et våben mod os. 

J. R. Nyquist, Præsident for Strategic Crisis Center, Inc. (StrategicCrisis.com). Han skriver en klumme om globale strategiske problemer for Financial Sense Online.

og 

Dr. Joseph Douglass, som var blandt de første forsvarsanalytikere der gjorde opmærksom på Sovjets efterretnings operationer med at føre narkotiske stoffer ind i "fjendens lejr" for at underminere ungdommen og kulturen. Hans første artikler kom i 1987 og 1988 og hans bog "Den Røde Kokain," i 1991. Han blev også den første der skrev om udviklingen og den hemmelige brug af psyko-aktive stoffer hos efterretningstjenesterne for at påvirke tankemåde og opførsel i Medical Sentinel Journal. Han har også skrevet adskillige bøger om Sovjets atomstrategi, beslutningsprocessen, om Sovjets krænkelser af våbenaftalerne, og de savnede amerikanske krigsfanger fra 2. Verdenskrig, Koreakrigen, Vietnamkrigen og Den Kolde Krig.

FP: Frank Kitman, J. R. Nyquist and Dr. Joseph Douglass, velkommen til  Frontpage Symposium. Dr. Douglass, lad os begynde med dig. Hvad synes du er den bedste måde for os at begynde samtalen?

Måske du kunne oplyse os om nogle af de beviser, der forbinder kommunistisk aktivitet med den omfattende forøgelse af forsyningen af stoffer i United States - især efter U.S. gik ind i Vietnam krigen? 

Douglass: Tak Jamie.

For at komme frem til Vietnamkrigen vil jeg først se på det der fulgte efter 2. Verdenskrig, i sidste halvdel af 1940'erne. På grund af begrænsninger i skibstransporten under krigen og bestræbelserne hos US Narcotics Bureau før krigen for at få brugen af opium og heroin under kontrol i United States, var forbruget af "ulovlige stoffer" faldet til det laveste niveau siden først i 1900 tallet. Statistikken over mængden af heroin i New York viser det var faldet til 0 i 1948, og det samme var næsten tilfældet i San Francisco. Det ændrede sig altsammen i 1949, da der kom en pludselig stigning i brugen af ulovlige stoffer. Det samme gjaldt Japan, US efterretningsvæsenet og det japanske efterretningsvæsen besluttede uafhængigt af hinanden, at stigningen i begge lande skyldtes en ny strøm af stoffer fra det nye Kommunist Kina. Dette kunne betragtes som begyndelsen af nutidens psykokemiske kig med stoffer.

Den første bog til at rapportere om dette var The Traffic in Narcotics af den berømte Harry J. Anslinger. Den blev udgivet i 1952 lige i hælene på en USG rapport overdraget til FN om øgningen i den internationale handel med stoffer. To væsentlige bøger der føjede bemærkelsesværdige detaljer til om den nye "kinesiske kommunismes offensiv med stoffer," var Psyko-Kemisk Krigsførelse af A.H. Stanton Candlin og Peking Bomben af Gerd Hamburger i henholdsvis 1973 og 1975. Begge beskrev den nye offensiv med stoffer, med kort over valmuemarkerne, organisationen og så videre. Min information fra en højtstående kommunistisk kilde bekræftede dette budskab og den bevidste brug af toplederne i Kina med narkotika som et våben i en hemmelig krig mod United States og Japan.

Kineserne udvidede denne praksis under Koreakrigen i 1951-1953. De rettede deres handel især mod US militærstyrkerne, der var i involveret i Koreakrigen, både de i Korea og de som var udstationeret i nærliggende baser, såsom Japan og Okinawa. Dette var en særlig vigtig begyndelse til brug af psykokemiske stoffer som et våben i krig. Der var kun lidt opmærksomhed om denne praksis i Vesten dengang, men den havde en betragtelig virkning i at skade US styrkernes kampberedthed, især i de logisktiske enheder. Oveni viste den sin effektivitet som et taktisk middel, der i Vietnamkrigen blev meget kraftigt benyttet.

Den hemmelige kinesiske krig blev også bemærket af Sovjet der havde beordret tjekkerne til at bygge et eksperimentalt hospital i Nordkorea, der skulle benyttes i løbende eksperimenter med amerikanere og allierede styrker taget som krigsfanger i den krig som snart ville gå i gang. Sovjet ønskede at afprøve effektiviteten af sine kemiske og biologiske agenter, og effekterne af radioaktiv stråling på amerikanere og andre nationaliteters soldater der blev fanget under krigen. I processen med at udføre obduktioner på amerikanske lig, der blev hentet på slagmarken eller sårede som døde under eksperimenterne bemærkede de tjekkiske og sovjetiske læger, at en betragtelig del af de amerikanske soldater havde haft "mini-hjertetilfælde." De konkluderede, at dette må have været virkningen af de hårde stoffer som kineserne forsynede de amerikanske soldater med.

Sovjet benyttede også amerikanske krigsfanger for at afprøve de nye sindsændrende stoffer som Sovjet og Tjekkoslovakiet havde udviklet. Disse stoffer var ganske virkningsfulde. De blev benyttet til at ændre visse holdninger som de amerikanske drenge havde. En af virkningerne var, at man fik amerikanerne til at tale dårligt om Amerika, og fik dem til at fortælle, hvor vidunderligt livet i Nordkorea var. Videoer af disse interviews blev sendt på amerikanske nyhedsstationer og forårsagede uro og forvirring i Amerika. Et andet af stofferne begrænsede de amerikanske krigsfangers motivation og beredthed, og var det som førte til fraværet af flugtforsøg blandt nogen af "lederne" blandt de amerikanske krigsfanger.

Det var under denne periode, at såvel KGB som CIA havde personlighedsforandrende stoffer under udvikling og det havde de haft siden midt i 1940'erne, (endnu tidligere for Sovjet)og der var betydelige fremskridt. Dette fremskridt blev forstærket på grund af de tyske videnskabsfolk der blev fanget efter 2. Verdenskrig, og som havde arbejdet med personlighedsforandrende stoffer, og fordi markedet for psyko-aktive stoffer faktisk var blev 'født' med opdagelsen af lithiums og klorpromazins effekter på personligheden i 1949 og 1951, og offentliggørelsen af formularen for LSD i 1951, og den forbundne information om dr. Hoffman's opdagelse i Sandos i Schweiz. Det psykoaktive stof Genie var sluppet ud af flasken både med den positive medicinske brug, og den mørke side af efterretningskrigsførelsen.

Læs denne på synopsis: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2012/06/lsd-og-den-frygtelige-stank.html

Midt i 1950'erne besluttede franskmændende at forlade Vietnam efter slaget om DienBhienPhu. Det var på det tidspunkt, at amerikanerne sendte deres første kontingent af soldater og hjælp til Sydvietnam. Kineserne så disse begivenheder langsomt folde sig ud, og konkluderede, at en ny krig der indbefattede amerikanske styrker i Vietnam var sandsynlig i nær fremtid. Med dette i baghovedet begyndte kineserne at forøge deres produktion af opium og heroin for at benytte det på de amerikanske soldater i en kommende krig. Dette var også på det tidspunkt at Sovjet begyndte at udvikle en formel til en ny "strategisk efterretnings" operation, med international handel med stoffer. Denne beslutning blev taget af Khrushchev i 1955 efter en større undersøgelse af den potentielle sårbarhed og virkningerne af mulig stofhandel til Amerika, Canada, Frankrig og Tyskland. Deres konklusion var. at handel med stoffer ville være yderst effektivt, og at der skulle indledes en taktik med hemmeligholdelse af denne så det så ud til at den foregik ved organiseret kriminelle.

Hele baggrundsarbejdet for at igangsætte en større hemmelig handel med stoffer blev påbegyndt i 1956 og ville ikke være fuldført før 1959. Det var i løbet af denne tid at Sovjet fik lært teknikkerne til at fremstille forskellige stoffer i primitive laboratorier, og lære, hvor meget US efterretningsvæsenet kendte til stofhandel. Med assistance af det tjekkiske efterretningsvæsen opførte Sovjet oplæringsskoler for handlende i stoffer, og begyndte at rekruttere de oprindelige indbyggere fra alle de lande der var i målgruppen, for det meste Latinamerikanske lande, hvor forsyningerne skulle fremstilles, og målområderne var globale, men især med betoning af Amerika og Europa. Træningscentrene blev først udviklet i Sovjetunionen og derpå blev lignende efterligninger bygget i Nordkorea, Østeuropa og Cuba. De rekrutterede i de forskellige lande, hvor de skulle arbejde som handlende i stoffer, ville blive sendt til oplæring på et tremåneders kursus. Den faktiske handel begyndte i 1959-1960.

Som forberedelse på Vietnamkrigen sendte Nordvietnam en delegation til Tjekkoslovakiet for at få militær assistance og hjælp. Det var i løbet af denne uge i 1963, at beslutningen om at hjælpe Nordvietnam blev taget. Sovjet begyndte også at lære folk i at flytte stoffer ind i Vietnam og blandt de amerikansek tjenestegørende. Den faktisk krig begyndte i 1964-65 og både kineserne og Sovjet konkurrerede i handelen med stoffer rettet mod amerikanerne. Narkotikavåben førte til en 'pest' af stofmisbrug blandt amerikanerne og i 1970'erne forårsagede de flere ukampdygtige, end selve konflikten. Virkningen af brugen af disse stoffer, der ofte blev givet helt gratis til amerikanerne, var blevet et større US militært problem, sammen med deserteringer. på det tidspunkt da General Abrams fik kommandoen over US styrkerne i Vietnam. Disse to problemer blev  påpeget som særligt bekymrende problemer ved åbningsorienteringen af den nye kommandør og hans stab.

Uheldigvis, for at mildne indtrykket der blev forelagt den nye kommandør, blev der givet ordre til at disse to pinlige emner blev tilbageholdt ved briefingen. Dette gjorde det muligt at problemet kunne fortsætte i sin vækst. Det fik i det store og hele utilstrækkelig opmærksomhed, fordi US militæret ikke kendte til eller forstod denne nye dimension i krigsførelse.

FP: Tak Joe Douglass, fordi du minder os om sådanne tragedier og forbrydelser, og hvor lidt den amerikanske offentlighed kender til dem. J. R. Nyquist din holdning til Douglass’s kommentarer? Og hvad vil du tilføje?

Nyquist: Joe Douglass’s forskning giver anledning til en kort opsummering om Jan Sejna, der var en højtstående kommunistisk embedsmand og en hovedkilde til Douglass' arbejde om Sovjets handel med stoffer og den strategiske brug af psyko-farmaceutika. Sejna var blevet orienteret om Moskvas langtrækkende strategi i 1967, året før han hoppede af til Vesten, Som alle andre afhoppere med direkte kendskab til Sovjets strategi havde Sejna et budskab kun få ønskede at høre. Uheldigvis blev hans advarsler ignoreret af U.S. Nationale sikkerhedsetablissement, og hans historie blev misfortolket i pressen. I 1982 udgav Sejna en bog med titlen "Vi vil Begrave Jer." Om noget beviser hans troværdighed er det profetien i denne bog, der beskriver de langtidsvirkende operationer fra kommunistblokken over hele kloden, herunder planer, der omfattede den fremtidige opløsning af Jugoslavien ved at benytte de etniske forskelle, den planlagte opløsning af Warshawapagten (som en slags bedrag) og at der ville komme en "progressiv" amerikansk præsident i sammenhæng med en alvorlig finansiel krise. Alle disse fremtidsbegivenheder var beskrevet af Sovjet i 1967. Hvis dette lyder bare for utroligt, jamen så læs Sejnas bog og få det konstateret.

.

Ifølge Sejna baserede Sovjetregimet sin politik på  langtækkende strategisk planlægning. Kreml var som besatte med fremtidige scenarier og med aktive forberedelser for at igangsætte nøglebegivenheder. Sindelagskontrollerende stoffer skulle spille en hovedrolle. Det er alt sammen meget fremmedagtigt for vor måde at tænke på, og amerikanerne vil ikke tro det. Men lederne i Moskva er ikke amerikanere. De deler ikke vore holdninger til udvikling og vækst i et frit og ærligt spil i et frit samfund. De fortsætter med at tro på en planlagt fremtid. Og deres strategiske plan i 1967 var at smadre det frie samfund. Om dette skrev Sejna, "Et af hovedproblemerne i Vesten er deres hyppige fiasko med overhovedet at kunne genkende eksistensen af ethvert "stort design" fra Sovjet. De som forkaster dette koncept tjener uvidende Sovjets bestræbelser på at skjule deres hensigter."

Da hovedformålet med Sovjets strategi var ødelæggelse, da følger det helt naturligt at psyko-farmakologi under Sovjetunionen ville blive benyttet i udviklingen af en ny form for krigsførelse. Under Sovjetunionen, blev underkastelse og terror til videnskaber. Ethvert videnskabeligt fremskridt blev omfattet og benyttet for revolutionen. Sovjet udviklede termo-nukleare våben, den første satelit og den første mand i rummet. Alt dette blev brugt til fremme af den socialistiske magt, der iscenesatte sig selv som "videnskabelig" magt. Her var enhver videnskab underlagt strategien. Intet kunne være mere naturligt for Sovjet lederne. end at bruge personlighedsændrende kemikalier for at fremme de psykologiske krigsoperationer. Det er helt ubegribeligt om Moskva ville ignorere denne forskning. På samme tid udgjorde Vestens åbenhed og frihed en villig sårbarhed for de nye angrebsformer. Vor kollektive benægtelse af at anerkende Kremls udnyttese af personlighedsændrende teknologi er en potentiel skæbnesvanger fejl.

Vi har brug for at indrømme, at psykologisk krigsførelse også omfatter en kemisk komponent. Vi ved samvittigheden kan ændres ad kemisk vej. Vi ved at "stofkulturen," der dukkede op i 1960'erne var imod Vietnamkrigen og mistænksom overfor det kapitalistiske system. (Var dette mon tilfældigt?) Vi ved at vort samfunds moralstruktur fik et alvorligt slag som vi endnu ikke er kommet over. Den moralske fordærvende virkning af ulovlige stoffer går fra selve afhængigheden til hvidvaskning af penge og organiseret kriminalitet. Jeg håber under denne samtale vi vil indse, hvordan Sovjet strategien søgte at udnytte enhver sprække i handel med stoffer, organiseret kriminalitet og underkastelse af forskellige regeringer. Vi kan ikke se uafhængigt på stoffer uden Sovjets indblanding i organiseret kriminalitet og terror. Alle disse elementer er en del af det som Sejna kaldte "Den Strategiske Plan" (titlen på kapitel 10 i bogen Vi vil Begrave Jer). Men hvem har modet til at diskutere dette? Når vi snakker om medierne er emnet i sig selv giftigt.

.

Kitman: Til en begyndelse vil jeg forsøge at udpensle nogle af de pointer som Joseph Douglass kom frem med om eksperimentering på amerikanske krigsfanger i Nordkorea. Disse første eksperimenter fortæller os at psyko-aktive substanser var en del af den kommunistiske militære bestræbelse lige fra begyndelsen. Faktisk var det kendskabet til sådanne eksperimenter der fik CIA til at begynde deres egne sindelagskontrollerende programmer i et forsøg på at følge med kommunisterne. Dette antyder, at diskussioner som den vi har nu vedrørende kommunisternes brug af stoffer i pskykologisk krigsførelse faktisk er en helt naturlig følge. Det er altså ikke en konspirationsteori. 

For det andet, samtidig med disse eksperimenter kombinerede kommunisterne forsøgene med stoffer med forskellige strategier af overtalelse og udsættelse for kommunisitisk propaganda. Hovedformålet var ikke at forbedre afhøringsteknikkerne og sandhedsserum. Dette var omfattende 'omskolings' programmer, hvor fangerne blev tortureret, gjort udmattede, tvunget til at lære propaganda udenad, skrive private bekendelser og familiehistorie mv. I denne proces blev stoffer benyttet til at genere oplevelser af ekstrem velbehag og alle former for følelsesmæssig forvirring. Den mentale sårbarhed der fulgte med mange sådanne samvittighedsændrende tilstande gav derpå rig lejlighed til at forandre personens holdninger, værdier og hans tro på Gud og Landet - som kommunisterne altid havde anset som yderst vigtig.

Denne blanding af moderne farmakologi og opførselsteknikker er foruroligende, for at sige det mildt. Og heldigvis mener jeg det er retfærdigt at formode at det meste af kommunisterneS know-how, der blev udviklet gennem disse eksperimenterede 'omskoling' programmer må have været mere eller mindre direkte anvendelige overfor de godtroende unge i den frie verden. 

Lad os huske, idet vi går et årti frem, da Amerika går ind i Vietnamkrigen at vi pludselig begynder at se disse omfattende forøgelser i forsyningen af de selvsamme psyko-aktive substanser der blev benyttet i de tidlige eksperimenter, især LSD og marihuanaekstrakter. Hvor disse stoffer blev indtaget, ved koncerter, festivaler mv., finder vi ofte en tilstedeværelse af en form for kommunistisk agitation og propagandamateriale. Ydermere blev stofferne meget generøst omdelt ved alle større anti-krigsdemonstrationer og forsamlinger. Dette antyder at stofferne blev benyttet af kommunisterne som en slags smøremiddel for deres propagandabestræbelser, ligesom de kunne forstærke en "revolutionær opførsel" og andre former for aktiviteter der kunne hjælpe Kina og Sovjetunionen.

Det er selvfølgelig noget der kan debatteres i hvilken grad dette var en del af "Den Strategiske Plan, som Jess Nyquist peger på. Men hvis vi ser på Jan Sejnas vidnesbyrd, de cubanske afhoppere og andre dissidenter, sammen med det banebrydende vigtige skrivearbejde af Joseph Douglass, da må det blive vanskeligt ikke at se en større plan i tingene. Helt ærligt, så behøver dette ikke blive omtalt som en utrolig konspiration. Det må være nok at sige, at under Vietnamkrigen gik kommunisterne bort fra sukker og slik og benyttede i stedet LSD, marihuana og andre psyko-aktive substanser for at vinde "hjerter og hjerner" blandt unge i Vesten.

Og resultatet var ødelæggende.

FORTSÆTTER I EN DEL 2.