Spillet om hjernen -en socialistisk manual

Spillet om hjernen. En socialistisk manual

Oleg Atbashian

Vi bliver leget med; det er på tide vi lærer Spillets regler

Konservative har deres Constitution. Progressive har deres narrativ. Den nuværende kamp om Amerika står mellem disse to koncepter, og hver side benytter regler der er vanskelige af bekæmpe.

Det ene sæt regler er vedholdende mod et uforandret formål: Begrænset regering og individuelle friheder. Den anden sides regler er ustabile lige som deres mål, der aldrig er fuldt ud afsløret udover de evindelige henvisninger til rimelighed, og de stærkt overdrevne former for retfærdighed. De skal bare være ikke til at gennemskue og nærmest benægte deres hensigter indtil den tid da den amerikanske vælger ikke længere væmmes over ordet “socialisme.”

Dog er reglerne ikke vanskelige at pege ud. Man kan kende en fugl på fjerdragten, socialister kan kendes på deres Plan.

 

Først forsøgt og forfinet i USSR er Spillet siden blevet populariseret over hele verden, det har antaget forskellige former, navne og farver -- fra rød til brun til grøn. Det er nu ved at få tag i United States under Obama kampagnens reklamer med blå bannere.

Samfundets love og menneskets natur er sådan, at socialismen kun kan blive nået gennem visse skridt og ved manipulationer. For eksempel er den eneste vej til at opnå materiel lighed at konfiskere andres ejendom og overdrage den til andre. Det nødvendiggør en centraliseret tvangsmekanisme, omfordeling og kontrol. Et sådant system giver ekstraordinær korrumperende magt til en lille centraliseret elite, men resten af borgerne forvandles til en uvidende medløbende hjord.

Alle de der hævdede at det kan gøres anderledes blev dømt til at betræde den samme sti. Når man først frigør kollektivismens gamle styrker så har man to muligheder: Kontrol over menneskeflokken eller blive trampet ned.

Udgyde blod er altid en mulighed, men der er også en ‘renere’ metode til at kontrollere flokken ved at manipulere med deres tankegang med kollektivistens stokkemetoder, moralbegreber og en fiktiv fortælling der overtrumfer virkeligheden.

Lad os kalde det Spillet om Sindet ved Manipulerende Illusioner.

Det Spil har eksisteret siden Kain og Abel, men blev udviklet til en kunstform i det 20. århundrede med fremkomsten af totalitære regimer bevæbnet med statskontrolleret uddannelser, underholdning og medier.   

                                                

For at et diktatur kan køres effektivt skal et tilstrækkeligt antal mennesker give regimet en moralsk licens til at herske over sig. Spillet om Sindet ved Manipulerende Illusioner sikrer og udvider en sådan licens.

Selv Sovjet kommunisterne med alle deres redskaber til undertrykkelse og frygt, med al deres magt over enhvers liv og død var dog stadig presset til at spille med om sindene ved at få folk til at føle sig godt tilpas med Partiet. Mod slutningen slappede de af med Spillet og mistede deres greb om medierne, underholdningen og accepterede Glasnost politikken. Når de først havde mistet evnen til at kontrollere folkets hjerter og tanker så mistede de også deres moral-licens og med den landet.

Spillet kan mutere og tilpasse sig forskellige kulturer, men grundreglerne er altid de samme som følger:

Socialismen handler ikke kun om at overtage dine penge; det handler også om at få dig til at hylde dine omfordelere og dine frelsere. Du forventes at have det godt med at være frarøvet muligheder, talenter og succeser. Du må være enig i at “du ikke opbyggede det.” Der skal være en populær konsensus om at de krummer du får tilbage fra regeringen er et tegn på omsorg og storsind -- ikke en sølle fraktion af din faktiske indkomst.

Sidst men ikke mindst skal du oprigtigt tro på at de som forsøger at beskytte dig fra tyvene faktisk er dine fjender og fortjener at blive smadret.

At opbygge og fastholde en sådan illusion i kæmpeskala kræver deltagelse af medie-, uddannelses- og underholdsningsindustrierne i et koordineret langvarigt propagandaprogram og kampagne.

Når først illusionen når en kritisk masse så bliver de der er berørt af den immune over for kendsgerninger tal, eller fornuftsargumenter. At konfrontere dem med logik vil kun være årsag til mere uforsonlighed, at der benyttes øgenavne og undertiden vold.

Det lille illusionspsil som Præsident Obama kører under etiketten “skattenedsættelser for mellemklassen er del af det større Spil; det indeholder alle de ovennævnte elementer.

Planen er at vedtage endnu en udvidelse af Bush’s skattesænkninger - det vil sige - at holde status quo for de fleste - mens man udelukker familier med en samlet indkomst på over 250000 dollars. Sagt direkte, så er det skatteforhøjelse. Men at kalde ting ved deres rette navn ville være imod reglerne; dette er således Spillet nemlig skal spilles. 

 

Denne masseudsendte mail fra Obamas Deputy Campaign Manager Stephanie Cutter viser os spillet:

“Jeg håber du har haft en dejlig ferie og alt går godt. Jeg skriver med en hurtig opdatering af “den økonomiske krise” og hvordan du kan være berørt.

Lige nu beder Præsident Obama dig tænke over, hvad 2000 dollars om året betyder for dig og din familie - fordi det har Kongressen brug for at høre.

Senatet har vedtaget en lov der hindrer skatterne i at gå op for 98% af amerikanske familier, og beder de som har råd til det om at betale lidt mere. Hvis Huset følger trop, er Præsident Obama klar til at underskrive den lige i det øjeblik den ligger på hans skrivebord.

Hvis man ikke gør det, så vil en typisk familie på fire opleve at deres skatter vil stige med 2000 dollars på ganske få uger.

Præsident Obama beder Kongressen gøre det rigtige og handle inden Nytår, men han har brug for vor hjælp. Vi har en god sag her: Når vi lader vore stemmer høre og opfordrer Kongressen til at gå i gang -- uanset om det er sundhedsomsorgen, lån til studerende, reform af Wall Street eller "Don't Ask, Don't Tell" -- så lytter de.”

Se denne nye video om opræsidentens skatteplan og overvej at dele din historie: Hvad betyder 2000 dollar som året for dig og din familie?

At lytte til Obama nu, og man har endog særdeles vanskeligt ved at gætte at disse er de samme “Bush skattenedsættelser,” som han så ihærdigt førte kampagne imod før i tiden -- ligesom man aldrig ville have kunnet høre det fra hans tidligere taler, der i den grad forhånede “skattenedsættelser for de rige,” og som havde sparet middelklassefamilier for så meget som 2200 dollars om året.

Indtil for nylig blev de 2200 dollars behandlet som fortrolig information, som administrationen og de medløbende medier bedømte som værende ‘ikke spiselig’ for de uvaskede masser. Nu da Obama har vundet genvalget og har brug for at udskyde den økonomiske katastrofe forårsaget af hans første periode, ‘af-fortroliger’ han beløbet og benytter det som en paradeopvisning i My.BarackObama.com og som et væsentligt punkt i hans nye glorværdige kampagne for folket.

Enkelt sagt. Første miskrediterer Obama sin forgængers ide, så stjæler han den, kæder den sammen med en arbejdspladsdræbende skatteforhøjelse, og genintroducerer den som sin egen rigtig gode gave til de slidsomme masser. At dømme efter svar på Obamas officielle blog, WhiteHouse.gov og Twitter da tror mange af hans støtter at de faktisk får noget ud af det -- men i virkeligheden er de ved at miste det som de har på grund af prisforhøjelser, afskedigelser og nedskæringer.

Mens Spillet fortsætter så er det at være godt tilpas med en indbildt gave ikke længere nok. Der forventes at du deltager i spredningen af denne Orwell-fantasi ved at overdænge Kongressen med krav om skatteforhøjelser samtidig med man kalder det en skattesænkning. .

Slut dig til flokken og du vil opleve den kollektivistiske følelse af at høre til, at have en ret, og en magt ved at være med i den optimistiske Don Quixote klassekamp mod de mytiske vindmøller og alle de nederdrægtige kapitalister der kun har til formål at frarøve dig dine 2200 dollars. Glem talemåden “det var politik der fik os ud i det kaos”; denne politik er nu udelukkende om “at gøre det rigtige.”

Du ender med at have en oprigtig tro på at grådige virksomheder, Republikanerne, Tea Party og resten af de umoralske fyre der er imod Obamas politik er perfide fjender der bare fortjener at blive straffet og pisket.

Hvis du nu undrer dig over, hvad det er for en type ignorant, misinformeret og moralsk vildledte tåber der ville falde for hans trick så behøver du ikke se længere end til Obamas seneste 56% jobtal midt i en recession der er blevet unødvendigt forlænget.

Propagandisten i Det Hvide Hus, Stephanie Cutter kender sin demografi og konstruerer simple fraser hun tror den kan forstå. Imidlertid er der et spørgsmål der er tilbage: Hvis Obama vælgerne er den bedste og den klogeste halvdel af denne nation, hvorfor taler Ms. Cutter så til dem som var hun en overpædagogisk børnehavelærerinde?

 

Spillet har en afdeling for alle, fra top til bund. Mens topspillerne opnår hidtil uset magt, så bliver de på bunden høje af den palliative illusion om sikkerhed og velfærd.

Den illusion er lige så magtfuld som den er afhængighedsgørende; den skære blotlægning af livets kendsgerninger vil forårsage at den afhængige vrider sig i smerte. Det er i sandhed massernes Oxycontin. Ingen præsidentkandidat kan vinde på et løfte om at skære ned; de som føler de har ret til en ‘smertefri’ tilværelse vil kun stemme for bedre og kraftigere illusioner. Jo mere afhængigheden spreder sig, des ringere er chancerne for at en realist nogen sinde igen vil kunne sidde i Det Hvide Hus.

Dette kan vare ved ligeså længe der er produktive skatteydere til at spytte i kassen. Når de engang også bliver afhængige, holder op med at producere, eller systemet løber tør for ressourcerne, så forvent en virkelig dødsens-alvorlig nedtur af episke proportioner. Indtil da så hold de rationelle argumenter for dig selv medmindre du ønsker at miste venner og blive uvenner med folk.

Hvis du fortæller dem der bare ikke er et smertefrit liv, så mener de om dig at du er en eller anden sadistisk fascist der stortrives med smerte og nyder at påføre smerte.

Problemet med den holdning er, at smerte er naturens måde at advare os om fare. Hvis det brænder så lad være at røre det. Hvis det gør ondt så undlad handlingen. Mennesker der er født uden evne til at føle smerte er ude af stand til at lære at redde sig selv og er dømt til at leve et kort liv med slag, buler, brændemærker, brækkede lemmer. Et smertefrit samfund ville være lige så lidt levedygtigt.

Det ægte valg er derfor mellem den lejlighedsvise skarpe smerte ved den individuelle anstrengelse og den sløve permanente smerte ved det kollektive uheld, da omfordelingsøkonomier altid ender med elendighed, mangel og korruption. Vesteuropas gradvise introduktion til socialismen er direkte proportionalt med den gradvise økonomiske og moralske nedtur som bevises ved de voldelige optøjer som svar på de uundgåelige besparelser. .

I USA vil det smertefri liv være endnu kortere, hvis landet falder ud over den økonomiske afgrunds kant.

Når de smertestillende midler ikke virker længere, så går Spillet ud på at rette den store vrede mod oppositionen.

Opfattelsen af en vedholdende kamp mod oppositionen skal være permanent og overtalende. Selv i tider med ro og velstand skal folket tro at oppositionen holder dem som gidsler og kun ved den faste, kloge vejledning af Folkets Leder kan de reddes fra en truende ruin. Når modstanderne er for få, for svage og for desorienterede til at kæmpe imod skal deres magt og indflydelse dog stadig overdrives.                                                                                          

Spillet har sin logik: For at socialismen kan fungere skal der være ensstemmighed og samtykke. Afvigelse fører til systemfejl, forårsager besvær for alle de som er i statens pleje. Dermed bliver afvigeren en forræder og en folkefjende. Behovet for at undertrykke oppositionen nødvendiggør en totalitær regeringsform. Selvom vi ikke er der endnu, så er dæmoniseringen af afvigerne allerede begyndt.

 

Indtil den tid kommer, hvor oppositionen kan elimineres fuldstændigt, så kan det at have opponenter være nyttig: Man kan stjæle deres ideer, drage fordel af deres ønske om at rette op på økonomien, og give dem skylden for sine egne fiaskoer. I mellemtiden skal visse regler følges for at kontrollere den offentlige mening og gennem den selve oppositionen.

Opretholde den opfattelse at være konstant under angreb. Undersøg ikke modstandernes synspunkter, besvar ikke deres argumenter. Miskrediter enhver mediekanal der giver dem en platform. Genenmtving følgende medieskabelon: Oppositionen er ond, forræderisk, ubegribelig, og psykotisk. Man kan ikke ræsonnere med den. De er inspireret af fascisme og finansieret af en konspiration af skumle oligarker. Tilsvin deres donorer. Uanset hvilken taktik du planlægger at fremføre, så anklag dem for de var først med den; fortsæt derpå som planlagt, beskriv dine tiltag som en nødvendig intervention. Frem for alt latterliggør, latterliggør, latterliggør!

Forestil dig et skuespil, hvor en teoretisk gruppe af venstre-fløjs radikale overtager Amerika ved at spille det Spil jeg har beskrevet; besvar så dette spørgsmål: Hvordan ville deres handlinger være anderledes end Obamas, Det Demokratisk Partis og deres allierede gøren og laden i dag?

De gode intentioner og denne fornemmelse af -godhedsretorik er blot ord. Hvis resultatet er det sammen så er det sådan. Vi taber.

Oleg Atbashian, a writer and graphic artist from the former USSR, currently lives in Florida.  He is the creator of ThePeoplesCube.com, a satirical website where he writes under the name of Red Square.  He is also the author of Shakedown Socialism.

http://www.americanthinker.com/2013/01/the_socialist_mind_game_a_brief_manual.html#ixzz2GjzEo4Rj