torsdag den 2. maj 2013

Allah Velsign Amerika! Det høres aldrig, hvorfor?

Hvorfor hører jeg ikke 'Allah velsign Amerika'?

           
Barry Farber    

Det er da besynderligt. Hvis din nye bil eller husholdningsapparat ikke fungerer så kan du levere det tilbage. Men en national politik der bogstaveligt talt kunne slå os ihjel har greb i os og man klynger sig til den med ihærdighed, skønt vi alle ved den politik er en fiasko og vi dermed selv byder katastrofen på besøg.

Jeg henviser ikke som sådan til religionen islam, kun til de i den religion der ønsker at skade os.

Det plejede at være sådan forstået at “Den uskyldige skal lide med den onde.” Der var gode tyskere og japanere i de byer vi satte i brand. Nu er det, “Den onde får et fripas af frygt for at nogle af de gode vil få deres følelser skadet hvis vi handler rationelt overfor de som søger at slå os ihjel.”    

Er vi snart ikke ved at have fået nok af den politiske korrekthed der efterlader os hjælpeløse som var vi iført professionelle håndjern? Obama opfandt ikke politisk korrekthed, men forfinede det til et et punkt, hvor danske Lutheranere anses som værende lige så tilbøjelige til at angribe os som Koran tro jihadister.

Husk frasen, “Smertelig vurdering”? Skridt 1 i denne åbenlyse og offentlige Smertelig Vurdering er at indrømme, hvilke tåber vi har været - nuvel med gode intentioner, men med ineffektive, katastrofale følger og selvmorderisk. Enhver lille bitte smule og alt af politisk korrekthed anvendt over for Islam skal smides i svovlsyre og hældes ud over Death Valley. Tænke sig at bilde sig ind at truslen er noget helt andet end det truslen helt åbenlyst er!

Husker du hvorfor Amerika internerede 110000 amerikanere af japansk oprindelse lige efter Pearl Harbor? Det var Ni’ihau hændelsen. Den japanske pilot Shigenori Nishikaici nødlandede efter at have bombet Pearl Harbor på den lille ø i Hawaiigruppen Ni’ihau. Af øens 125 indbyggere var en japaner og to hawaiianere med japanske rødder. Den omtågede pilot fortalte sine tre japanske kammerater, “Amerika er færdig. Japan er den ny magt. I skal slutte Jer til os.”  Det gjorde de så med fuld honnør. Piloten og hans tre lokale allierede tog gidsler og indførte en lille “regime” der blev forstyrret af en loyal Hawaii-amerikaner og helt, Ben Kanahele; han og hustru dræbte Nishikaichi og dermed var den “magtovertagelse” forbi. Da information om hændelsen nåede Præsident Roosevelt blev frygten bekræftet i at enhver japaner, hvor som helst faktisk havde en chance for at hjælpe Japan, og ville gøre det.

 
Amerika har siden undskyldt og betalt erstatninger til de overlevende blandt de internerede japanere. Det er med til at understrege kontrasten mellem Amerikas instinkt for selvopretholdelse dengang og nu. Den politik var baseret på en enlig hændelse der involverede tre hawaiianere af japansk herkomst. Se så på hvor mange hændelser der vælter frem nu ud af den islamiske drejebog. Vi har haft skobomberen, underbuksebomberem Times Square bomberen, undergrundsbane bomberen Fr. Hood skyderiet, Boston Marathon bomberne og så selvfølgelig 9/11 - og den kedelige liste fortsætter. Hvordan blev det amerikanske folk dog forført til at købe den fortælling af militante muslimer ikke udgør nogen større trussel end nogen andre?

FBI og New York politi holder visse moskeer under opsyn, holder øje med prædikenerne mv. Amerikanerne er rasende over denne invasion af privatlivet! Var de oprørte dengang FBI holdt skarpt øje med Little Italy under Mafia-tiden? Under nutidens regler ville de sandsynligvis blive udsendt til Det Norske Sømands Hjem i Brooklyn!

Har vi ikke fået bevist siden 9/11, hvor tolerante vi er over for de som ønsker os døde? Er vi ikke fem gange gået i krig siden 1991 for at forsvare muslimer? Vil Amerikas broderskabs priser blive udstillet ved Amerikas begravelse?

Medlem af Repræsentanternes Hus fra New York Peter King er for værdifuld til at lade gå til spilde i Kongressen. Han har hørt den larmende tavshed fra amerikas muslimer siden 9/11. Hvor er den hørbare undskyldning, indrømmelser fyldt med skam over hvad deres muslimske brødre gjorde mod Amerika og som de lover at ville fortsætte med, de uforbeholdne troskabs porklamationer? Hvor er “Allah Velsign Amerika!” udgydelserne?

Nogen i Washington ønsker Peter King klapper i. Han ønskede høringer. De gav ham een. Han ønskede flere; intet er sket!

Intet af det Kongresmedlem King, eller de der beundrer ham har i tanke, truer en eneste uskyldig muslim. Amerika er ganske god til at skelne ven fra fjende uanset nationalt tilhørsforhold.

Under 1. Verdenskrig var vor allerbedst luftpilot en tysk-amerikaner ved navn Eddie Rickenbacker. Endnu en tysk-amerikaner var yderst gavnlig og hjælpsom på vor side i 2. Verdenskrig. Navnet var - Eisenhower.

Lige for tiden er ingen uskyldig muslim i Amerika blevet intimideret. Alle os andre er rædselsslagne over at nogle af vore ord kunne fortolkes som “hadfyldt tale.” .

Efter 9/11 var der cirka en uge, hvor vi følte os frie til at sige noget, inden den politiske korrekthed fik vore taleorganer lammet. Måske Boston vil give os en ytringsfrihedslicens der holder ved. 

Jeg interviewede min russiskfødte bedstefar kort før han døde og sendte det på mit radioprogram. Tusinder af lyttere ønskede sig en kopi, mest for at høre Bessefars fyldige russisk-jiddische accent når han sagde  “God bless America. There’s no place else like America!”
 
Jeg elskede det da onklen til Bostonbombemændene, Ruslan Tsarni talte om Amerika med den samme accent og betoning som min bedstefar.

Der er ikke noget land som Amerika og blot nogle få der er tæt på. Amerika er noget særligt; de intellektuelle kalder det  “American Exceptionalism.”
Behandl ikke Amerika med “korrekthed.”
Pas godt på det.

Barry Farber is a pioneer in talk radio, first beginning his broadcast in 1960. "The Barry Farber Show" is heard weeknights 8 to 9 p.m. Eastern time. An accomplished author, Farber's latest book is "Cocktails with Molotov: An Odyssey of Unlikely Detours."       

http://www.wnd.com/2013/04/why-dont-i-hear-allah-bless-america/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar