Bevidst skjulen af historiske kendsgerninger om Islam i undervisningen

Lærebøger er selektive i beskrivelsen af historien

Drew Zahn

Hvem stod bag terrorangrebet den 11. september 2001 - en gruppe af mænd der blot kæmper “for en sag,” eller en bande radikale muslimer i færd med voldelig jihad?

Ifølge en nu omfattende undersøgelse af skolebøger for 6. - 12. klasse over hele landet bliver Amerikas børn undervist i et noget anderledes svar på det spørgsmål, end mange af os der så krystalklart var vidner til 9/11 husker.

Non-profit organisationen ACT! for America Education undersøgte 38 lærebøger fra for eksempel populære udgivere som McCraw Hill og Houghton Mifflin for at afgøre om amerikanske skolebørn bliver undervist i sandheden om Islam og Islams rolle i 9/11. 

Rapporten med titlen “Uddannelse eller indoktrinering? Hvordan Islam behandles i amerikanske skolebøger for 6. -12. klasse,” sammenligner, hvad man fandt i lærebøgerne med 275 historiske kilder, med en liste på 375 fodnotecitater, for at konkludere om Amerikas lærebøger er gennemsyret med “historisk revisionisme.”

“Denne rapport kaster et skarpt lys på et mønster af fejl, udeladelser og dagsordener i de lærebøger der er blevet gennemset,” forklarede ACT! for America Educations grundlægger Brigitte Gabrielle i en email. “For blot at give et eksempel på fejlene som vor forskning åbenbarede i diskussionen om 9/11 angrebene, så undlader lærebøgerne typisk at nævne at gerningsmændene var muslimer eller at de handlede i islamisk jihad. I en bog bliver terroristerne portrætteret som kæmpende for en retfærdig sag.”

Hun fortsætter, “historien om hvad der skete den tragiske dag er blevet omskrevet i vore skolelærebøger. At udelade denne vigtige information om at jihad var motivationen for angrebene gør det vanskelig, om ikke umuligt for nutidens unge teenagere, der ikke husker 9/11 virkeligt at forstå hvad der hændte den dag - og hvorfor.”

Ifølge konklusionen i rapporten så afslører, “Den Fulde Rapport et mønster af historisk revisionisme, udeladelser og dagsordener i præsentationen af alle aspekter med tilknytning til Islam i disse lærebøger. Disse aspekter omfatter teologien, doktriner og Islams rolle som en verdensreligion,Islams stadige kamp mod Vestens tradition og dets gennemført anti-semitisme.”

Konklusionen fortsætter, “De fejl i lærebøgerne som er identificeret i rapporten går fra afskyvækkende falske historiske udtalelser til bemærkelsesværdige udeladelser og direkte halve sandheder. Nogle er åbenbare og soleklare, andre er mere sofistikerede og forførende. Fejlene i disse lærebøger er ikke af grammatisk eller typografisk karakter. De er substantive, alvorlige og ofte gentages de.”

For eksempel påpeger rapporten at lærebogen “Verdenshistorien: Mønstre af Interaktion” udgivet af McDougal Litttell/Houghton Mifflin i 2007, dækker over Islams voldelige fødsel, og skildrer dens grundlægger Muhammad i en positivt lys.

“I Medina udviste Muhammad imponerende lederevener,” vurderer lærebogen. “Han fik en aftale skabt, der sluttede hans eget folk araberne sammen med Medians jøder som et enkelt samfund. Disse grupper accepterede Muhammad som en politiske leder. Som religiøs leder fik han mange konvertitter, der fandt hans budskab appellerende.”

Men vandt Muhammad konvertitter blandt jøderne og fik han opbygget en fredsaftale med dem? Undersøgelsens grundlægger citerer adskillige kilder og historiske optegnelser der vurderer, at ovennævnte skildring i lærebogen er den skinbarlige løgn.

“Dette ordvalg er en grov forfalskning af forholdet mellem Muhammad og Medinas jøder,” fastslår rapporten. “Muhammad......udviste to jødiske stammer fra Medina og ødelagde den tredje, halshuggede mændene og solgte kvinder og børn som slaver. Denne vigtige og væsentlige historiske kendsgerning om perioden i Median er sædvanligvis udeladt i de lærebøger vi har gennemset, og det er umuligt for eleverne af få en præcis forståelse af Islams fremgang uden den.”

Rapporten stiller også spørgsmål ved lærebøgernes beskrivelser af jihad.

“Et islamisk udtryk der ofte er misfortolket er jihad,” vurderer Houghton Mifflin’s 2003 lærebog, “I Århundrernes forløb.” “Udtrykket betyder ‘at kæmpe,’ at gøre sit bedste for at modstå fristelse og overvinde ondskab. Under visse omstændigheder kræver kampen for at overvinde det onde direkte handling. Koranen og Sunna tillader selvforsvar og deltagelse i militære konflikter, men begrænser den til retten til at forsvare sig mod aggression og forfølgelse.”

Rapporten modargumenterer med at, “Udtrykket jihad bliver virkelig ‘ofte misforstået,’ hovedsageligt på grund af at forkerte definitioner som denne er fremherskende i akademiet og i medierne.”

“For det første er denne passage overflødig, og helt ukorrekt vurderer man at jihad krigsførelse kun er defensiv i sin natur,” fortsætter rapporten. “Ifølge Koranen omfatter mandatet til jihad aggressiv krigsførelse med det udtrykkelige formål at gøre Islam til herskende over hele verden. For ekempel påbyder Sura 9:5 muslimer til at ‘kæmpe og dræbe Hedninger, hvorsom helst I finder dem, pg pågribe dem, belejre dem, og lig i lur på dem i enhver krigsstrategi. Sura 9:29 påbyder muslimerne at føre krig mod ‘Bogens folk (kristne og jøder) indtil de betaler Jizya under en villig underkastelse, og at de føler sig underlagt.’”

Rapportens endelige konklusion er, “det er ganske tydeligt at de undersøgte lærebøger i denne rapport indeholder et meget stort materiale der i alvorlig grad er historisk fejlfyldt og ofte med en slet skjult dagsorden.”

Rapporten beskriver særligt i detaljer de dusinvis at metoder, hvor den mener at lærebøgerne fjerner sig fra en akkurat undervisning om Islam, herunder følgende liste der er citeret direkte fra rapporten:

• Doktrinen om jihad er udeladt, ikke korrekt defineret, upræcis i beskrivelsen eller ikke betonet nok.
• Fejlagtig beskrivelse af kvinders rettigheder i Islam. Den undertrykkende og diskriminerende natur ved Sharia lov med hensyn til kvinder er udeladt, fejlkarakteriseret eller ikke betonet tilstrækkeligt.
• Udeladelse eller minimering af den islamiske slavehandel, i skarp kontrast til, hvad der er typisk ved den omfattende, og ganske så passende, undersøgelse af den Atlantiske slavehandel som europæerne stod for.
• Ophøjelse og elevation af Muhammads personlighed der er i modsætning til accepterede historiske kendsgerninger.
• Udeladelse eller minimering af muslimske erobringer og imperialisme, i skarp modsætning til, hvad der er en omfattende, og ganske passende, undersøgelse af europæisk og anden imperialisme.
• Falsk påstand om Islams historiske tolerance af jøder og kristne.
• Misrepræsentation af Sharia lov på sådanne områder som dens anvendelse overfor ikke-muslimer og adskillelsen af kirke og stat.
• Falsk fremstilling af Korstogene som årsagen til fjendskabet mellem Kristendommen og Islam.
• Fejlbehæftede historiske fremstillinger af Korstogene. Muslimer i Det Hellige Land beskrives nærmest udelukkende som uskyldige ofre for uprovokeret aggression, og som forsvarende “deres”land mod de kristne invasionsstyrker, fremfor det mere historisk korrekte: (1) At muslimerne invaderede og erobrede Det Hellige Land århundreder før Korstogene. (2) At kristne og jøder var ofre for muslimsk erobring og aggression før Korstogene blev iværksat; (3) at Korstogene blev iværksat for at fravriste muslimernes kontrol over Det Hellige Land de muslimske invaderende og erobrere.
• Kronologisk revisionisme af Jødedommens historiske udvikling, af Kristendommen og af Islam der helt ukorrekt fremstiller Islam som værende før Jødedeommen og Kristendommen og de muslimske arabere som de oprindelige folk i Det Hellige Land, hvilket fører til en ulovliggørelse af Israel.
• Behandling af Islamismen som om den ingen oprindelse har med klassisk Islam og Islams Hellige Bøger.
• Islamisk Holocaust revisionisme der lægger skylden for oprettelsen af Israel på ‘verdens skyld’ for Holocaust, og ukorrekt fastholder at araberne blev tvunget til at opgive land til Holocaust overlevende.
• Udeladelse af den kendsgerning at FN skabt en to-stats løsning for Palæstina, en for jøderne og en for araberne.
• Udeladelse af den kendsgerning at araberne nægtede at acceptere tilbuddet om en uafhængig arabisk stat indeholdt i FN’s 1947 United Nations Partition Plan for Palestine.
• Falsk påstand om Israels ansvar for det palæstinensiske flygtningeproblem.
• Udeladelse af den kendsgerning at PLO’s anerkendelse af Israels ret til at eksistere var og forbliver kun en anerkendelse i ord, som står i modsætninge til PLO’s ureviderede charter.  
• Ukorrekt påstand om at de fleste af Mellemøstens terrorgrupper har rødder i den Israels/Palæstinensiske konflikt.
• Udelukkelse af den kendsgerning at de islamiske jihadister kun har amerikanere som mål på grund af deres støtte til Israel, men også for det de anser som Vestens “dekadente natur” Vestens måde at leve på der truer spredningen af Islam over verden.
• Fiasko med at forklare, hvordan de islamiske jihadister havde World Trade Center og Pentagon som mål, og med at identificere det fjerde mål som Det Hvide Hus.

“Måske den største skade der påføres eleverne,” konkluderer rapporten, “er at nettoeffekten af akkumulationen af disse fejl - skaber en fejlbefængt historisk fortælling, der ikke kun misrepræsenterer Islam, men skaber en ukorrekt sammenligning mellem Islam, Kristendommen og Jødedommen, og mellem den muslimske verden og Vesten.

Uanset emnet - slaveriet, erobring og imperialisme, Korstogene, den arabisk-israelske konflikt, for blot at nævne nogle få, - så er Islam og den muslimske verden, i det store og hele ikke udsat for den samme stramme historiske analyse som lærebøgerne anvender på Kristendommen, Jødedommen og Vesten.”

Men for mange amerikanere er den politisk korrekte behandling af 9/11 måske den allermest overraskende.

Rapporten citerer for eksempel lærebogen “Horisonter,” udgivet af Harcourt i 2005: “Den 11. september 2001, blev USA målet for en rædselsvækkende terrorhandling, eller vold for at fremme en sag.”

Rapporten forklarer, “Udtalelsen om at 9/11 angrebet var for ‘at fremme en sag’ bliver ikke forklaret. Der er ingen hentydning til at ‘årsagen’ var islamisk jihad.”

Den fortsætter, “Sjældent identificeres terroristerne som muslimer, og jihad motivationerne for deres handlinger er udeladt. At udelade disse to vigtige kendsgeringer efterlader eleverne med en ukomplet og således ukorrekt forståelse af hvorfor 9/11 skete.”

ACT! for America Education hævder at den har sendt konklusionen af dens resultater til over 70000 stats og lokale skolerådsmedlemmer over hele landet. I tilgift indeholder opsummeringen en liste over anbefalede tiltag på de sidste sider, til de som ifølge Gabriel ønsker at “vække Amerika, så Amerika kan se hvad rapporten har afsløret.”

Drew Zahn Drew Zahn is a former pastor who cut his editing teeth as a member of the award-winning staff of Leadership, Christianity Today's professional journal for church leaders. He is the editor of seven books, including Movie-Based Illustrations for Preaching & Teaching, which sparked his ongoing love affair with film and his weekly WND column, "Popcorn and a (world)view."