Myten om at muslimer tolererer sorte

Er det en myte at arabiske muslimer tolerer sorte, uanset om de er muslimer eller ej?

Bernie Planck

I min artikel, Islam og Slaveriet, diskuterede vi, hvordan arabiske muslimske slavehandler slog flere end 100 millioner sorte ihjel i løbet af 14 hundrede år ved deres slaveindsamlingskampagner i Afrika. Muslimske apologeter vil argumentere for, at dengang var slaveriet accepteret som en del af livet, og som Islam blot gjort mere udholdeligt.

Det er jo alligevel så lang tid siden, siger muslimerne. I dag er islam ganske inkluderende og vidt udbredt, en tolerant, lykkelig familie - se fotoet af muslimske børn af alle racer der leger sammen.

Photo Credit: Muslim Kids' Journal

Imidlertid er den ‘forestilling’ løgn og latin. Her er en ækel hemmelighed: Arabiske muslimer hader sorte, uanset om de sorte er muslimer eller ej.

HuffPost, Det Store Tabu: Arabisk racisme

Med Libyens ‘befrielse’ kommer der dog mindre ‘glædesbringende’ rapporter fra Amnesty, og Læger for Menneskerettigheder om oprørere der slagter snesevis af sorte afrikanere som de mener alle var pro-Gaddafi lejesoldater. Selvom diktatoren virkelig benyttede nogle krigere fra sub-Sahara Afrika, er det helt store flertal af sorte afrikanere i Libyen ganske uskyldige immigranter, en million af dem er gæstearbejdere.

Ifølge en tænketank i Cairo, er mange af sudaneserne der har været målet for libyerne. flygtninge fra den etniske udrensning af sorte afrikanere i Darfur og den sydlige Kordofan region i Sudan. De er undsluppet een form for arabisk racisme, men står nu over for en anden.

Intet af dette er sket i et vacuum: I 2000 var der dødbringende anti-immigrant optøjer i Libyen. Der er heller ikke noget usædvanligt i libyernes indstilling: Arabisk racisme mod sorte afrikanere er ganske almindeligt, selv m det forbliver et tabu, noget man ikke omtaler. For Nobel Pris vinderen, forfatteren Wole Soyinka, er uvilligheden med at udstille den arabiske racisme med rødder i arabernes rolle i slavehandlen. “Araberne og Islam er skyldige i den kulturelle og åndelige udplyndring af Kontinentet,” skriver han.

Akademikeren fra Etiopien, Mekuria Bulcha anslår at de arabiske slavehandlere solgte 17 millioner afrikanere til Mellemøsten og Asien mellem det 6. og det 20. århundrede. Dog er der en næsten total tøven fra de arabiske intellektuelles side for at forske i deres centrale rolle i slaveriet, såvel tilbage i tiden som i nutiden.

 

Ifølge Naiwu Oshon, fra Pan Africa Movement, “Behandles afrikanerne som jordens bærme” over hele den arabiske verden. Han hævder at den arabiske politik har været, udslettelse, udskiftning, separation, marginalisering og undertrykkelse” af sorte afrikanere siden det 7. århundrede.

Uden diskussion fortsætter dette til i dag. Sorte afrikanske gæstearbejdere i Egypten, Algeriet og Libyen kan fortælle om offentlig latterliggørelse og fysiske overgreb fra araberne. Den egyptiske forfatter Mona Eltahawy kan berette om at hun så en sudanesisk pige blive angrebet og pint i Cairos metro, og konkluderer, “Vi i Egypten er racister og vi benægter det hårdnakket.” Hun udvider sin pointe om at den arabiske verden har ignoreret lidelserne i Darfur, fordi ofrene er sorte. “Vi er kun opmærksomme når Amerika og Israel opfører sig slet.

Den Arabiske Liga og Organisationen af Islamisk Konference har gentagne gange nægtet at udelukke totalitære regimer som Sudan for drabet på deres egne sorte afrikanske borgere, selvom disse selv er muslimer. Deres konferencer er på den sikre side ved at tilbyde rutinemæssige fordømmelser af Israel for behandlingen af palæstinenserne.

Argumentet går ud på at arabiske og muslimske ledere nægter at kritisere deres egne samtidig med de har den opfattelse af et U.S. orkestreret ‘korstog’ (for at benytte George Bushs frase, som han blev kritiseret for) mod dem.

Mindre anerkendt er syndromet, hvormed de opfatter deres egen offerrolle og vedholdende følelse af forfølgelse, og ignorerer overgrebene og menneskerettighedskrænkelserne mod minoriteter i deres egne hjemlande.

Men der er endnu en årsag til den arabiske ligegyldighed overfor lidelserne i Darfur og Somalia. Ofrene er “de forkerte muslimer”; sorte afrikanerne, fremfor arabere.

Nogle muslimer der tror deres religion er en fredens regligion med tolerance bedrager sig selv eller vil ikke se realiteterne; dog ved nogle muslimer det udmærket:

Planck's Constant Blog, Islam og sorte som slaver

Islam ikke kun tillader slaveri, man har institutionaliseret praksis. Og så længe muslimer holder fast ved Koranen som Guds afgørende ord, vil slaveriet fortsætte: Sheik Saleh Al-Fawzan, en berømt og hædret religiøs autoritet i Saudiarabien indrømmer: “Slaveriet er en del af Jihad, og Jihad vil forblive her så længe der er Islam.”