Fra frontlinjen i Tyrkiet
Anon in Istan
Jeg
er ikke krigskorrespondent (eller faktisk slet ikke korrespondent). Men
jeg forsøger at korrespondere, og jeg er helt sikkert i en krigszone:
Tyrkiet. Dog ville du aldrig vide det var en krigszoen, hvis du læste de
lokale aviser, lyttede til radioen eller så TV.
Den
aften jeg ankom, for ti dage siden, blev jeg hilst med tåregas. Nu
brænder mine øjne mens jeg sidder på mit hotelværelse et par kilometer
fra revoltens epicenter der befinder sig på Taksim Pladsen, Istanbul.
Sådanne revolter er forekommet på over 60 stedet over hele Tyrkiet.
Taksim Pladsen, Istanbul
Mest sandsynligt er det du hører fra den tyrkiske premierminister Erdoğan
falske historier (ok, så lad os kalde dem løgne, for det er hvad de
er). Jeg kan skrive det med garanti da jeg få førstehånd ser hvad der
foregår og så hører hvad han har at sige om det.
Den “isolerede voldshandling udført af hooligan provokatører” (direkte oversættelse af Erdoğan's
ord) var i virkeligheden masser af fredelige demonstrationer over hele
Tyrkiet, med mennesker der havde børn med - ingen våben, bomber, men
blomster og et stort flygel.
Igen i aftes førte Erdoğan
tåregas og vandkanoner med syreholdigt vand frem. Hvilken voldelig
opstand nødvendiggjorde denne handling? Folk kom til Taksim for at lægge
lyserøde roser ved obelisken i midten af Pladsen for at ære de som er
blevet dræbt - gentager dræbt - i de forudgående demonstrationer.
I
sidste uge kom der adskillige dommere og advokater iført deres rober
til Taksim for at hjælpe. De vidste af folket, der tidligere havde
“været forsamlet fredsommeligt for at bede regeringen om at ændre kurs”
blev fængslet uden retmæssig proces, eller noget lovgrundlag
overhovedet. Hvad skete? Lovens repræsentanter endte i fængsel sammen
med de protesterende som de kom for at hjælpe ud af fængsel. Således
overholder regeringen loven.
For
5 dage siden, gik en tyrker iført almindeligt tøj, som er
mimiker/performance kunstner, ned på Taksim pladsen, indtog sit stade,
og stod helt stille det meste af dagen uden at bevæge sig. Han stod der
blot med hænderne i lommen, sagde og gjorde intet. Jeg ved ikke, hvad
der er hændt ham, men hans handling inspirerede til hundreder af
lignende over hele landet i tavs protest mod det autokratiske styre af
landets premierminister.
Det
fortælles af over 8000 amerikanske turister har annulleret deres rejse
til Tyrkiet. Området hvor vi er, Beyoglu, er normalt et centrum for
handel, aktiviteter, især om aftenen. Restauranter, forretninger og
hoteller plejer af vrimle af liv. Fra mit vindue kan jeg se en bar og
en restaurant. Kl. er 22.00 der burde være travlt. De er helt lukket
ned.
Fra Beyoglu bydelen
Hele
området er ‘lukket ned’, med vinduer lukket (for at undgå indtrængende
gas). Politiet går gennem gaderne i grupper på mellem 3 til 6 personer.
Jeg ønsker ikke at finde ud af hvad de vil gøre hvis jeg går ned ad
gaden med hænderne i lommerne.
Dette er en krigszone, hvor kun den ene side er bevæbnet, og dermed kun den ene side der benytter vold.
For 45 år siden var jeg vidne til ved Chicago Democratic National
Convention, en kæmpe folkelig protest der helt bevidst fik
fremprovokeret en (over) reaktion fra borgmester Daleys administration,
således at den frie presse - nationalt som internationalt - kunne
belaste regeringen. Det jeg ser i denne uge ligner det overhovedet ikke.
Tyrkiets
folk opfordrer ikke til opstand eller en voldelig opførsel, ingen
trussel for freden og roen i den suveræne stat. Du kan udlede af det jeg
skriver - hvordan den suveræne stat har svaret. Når det drejer sig om
kritik af den nye Sultan (Erdogan) og hans regering, da er medierne her
kontrolleret af regeringen så derfor er der ingen belastende billeder af
politiet der haler dommere og fireårige i fængsel. Kun CNN online,
Facebook, Twitter og American Thinker får sandheden frem. Erdogan har
endog talt om at forsøge at lukke for internettet. (Vi ved alle hvordan
det gik da Morsi forsøgte det i Egypten.)
Jeg rejser i morgen, men vil fortsætte med at rapportere - dog på
afstand - det jeg kan fra internetkontakter. Alt du hører fra
premierministeren eller læser i de regeringskontrollerede medier bør
betragtes som værende det pure opspind.
.
The
author is a regular contributor to American Thinker. He prefers to
remain anonymous due to fear of reprisals by Turkish government against
his son, who remains a resident of Istanbul.
http://www.americanthinker.com/blog/2013/06/from_the_front_lines.html#ixzz2X2JWwiqk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar