Indoktrinering af børn i Saudiarabien del 2

Saudisk indoktrinering af børn del 2 af 3.

N. M. GUARIGLIA

Læs første del her: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/06/indoktrinering-af-brn-i-saudiarabien.html

Ved først glimt er uddannelse i Saudiarabien nærmes som en karikatur. Piger udelukkes ikke fra uddannelse, som i Talibans Afghanistan. Der er faktisk flere kvindelige studerende end mandlige. Som en konsekvens er der flere pigeskoler. Der er cirka 28000 offentlige skoler i Saudiarabien, hvoraf de 16600 er pigeskoler (regimet kræver opdelling af dreng og piger). Den årtier lange saudiske indsats med uddannelsen har ført til at læsefærdigheden for kvinder er gået fra 2% i 1970 til 70% i dag; 15% til 91% for mænd. Skønt kontrolleret af staten er undervisning ikke en pligt, selvom staten betaler det meste af læringen.

 

Advarslen er imidlertid den samlede lære. Læren er næsten udelukkende fra Koranen. Dette er ikke en latinmesse fra Middelalderen, hvor man forventer at tilhørerne i menigheden ikke forstår noget. Nej saudiregimet kræver at dets undersåtter skal læse Koranen og ikke andet. Matematik og videnskaberne bliver der kun meget sporadisk undervist i, og uregelmæssigt, og sørgeligt nok når det sker indenfor konteksten af islamisk dominans. Alle bøger der kommer ind i Saudiarabien skal være godkendt af regeringen og kan forkastes hvis de royale beslutter det. Private skoler skal følge det regeringsgodkendte Wahhabi læreprogram.

Det saudiske Undervisningsministerium kræver strenge islamiske studier for de studerende i alle aldre, og man opdeler det der skal lære i fem teologiske grupper: 1) Recitation af Koranen, eller tajwid; 2) Kommentarer til Koranen, eller tafsir, 3) “Profetiske udtalelser, eller studium af Hadith; 4) Islamisk jura, eller fiqh; og 5) Wahhabi monoteistisk doktrin, eller Tawhid. De studerende skal læse Koranen indtil de er  stand til at recitere den fra ende til anden.

Oplæringen begynder i en tidlig alder.

Saudiske børn i første klasse bliver instrueret i at gentage “Allah er min Herre; Muhammad er min Profet. Jeg er muslim; jeg elsker min religion.” En anden recitation: “Jeg bad hver dag med min far i min moske. Jeg beder fem gange hver dag. Jeg tilbeder kun Gud, der ikke har nogen partner.” Dette kan forekomme harmløst i sig selv; i selve tonen er det nærmest ikke til at skelne fra læreplanerne i søndagsskole klasser i Midtvesten. Men overvej lige retningslinjerne for Siyasat al-Ta’lim, den officielle uddannelsespolitik fremlagt af den saudiske stat i et regeringsdokument på 236 enkeltdele:

• "At arbejde på Islam (konversion) i alle jordens egne, med visdom og gode religiøse opfordringer er pligten for (både) Staten og individet....”
• "Formålet med undervisning er at forstå Islam fuldstændig og korrekt..”
• "Jihad i Guds tjeneste er en grundlæggende religiøs pligt, en norm der skal følges og en altid eksisterende nødvendighed. Det skal fortsætte (således) til Genopstandelsens Dag.”
• "At fremme loyalitetens Ånd over for islamisk lov (Sharia) ved at afvise ethvert system eller princip der er i modstrid med Islamisk Lov, og ved at udføre oprigtige handlinger og opførsel i overensstemmelse med dens generelle og omfattende regler.”
• "At vække den islamiske jihads ånd for at stå vore fjender imod, kræve vore rettigheder og udføre den islamiske missions pligter.”
• "Forberede den studerende på jihad for Guds sag, åndeligt og fysisk.”  

Saudiske lærebøger fordømmer alkohol, sodomi, magi og troldomskunst (derfor hadet mod Harry Potter). De forkaster parlamentarismen og demokratiet ligesom det at drenge og piger er sammen. Ikke islamiske helligdage betragter man som blasfemiske; Valentines Dag er forbudt, ligesom farven rød i ugen før februar helligdagen.

Der er stolte, nationalistiske benævnelser af Saudiarabiens enestående rolle med forsvar af Islam og udbredelsen af islamisk lov over hele verden. Men saudiske børn advares forud: “Det er ikke tilladeligt at igangsætte en revolte mod de som leder, eller at afholde sig fra at adlyde dem, selvom de er undertrykkere, heller ikke at bede mod dem.” For frafaldne eller muslimer der konverterer bort fra troen, er “straffen i denne verden -døden,- hvis han ikke angrer.” I livet herefter vil hans straf være “for evigt at forblive i Helvedets ild.”

Islams overlegenhed bliver indpodet i sindene hos teenagere. “Muslimer er verdens ledere,” skal børnene gentage, fortælle igen og igen i sproglige øvelser.

7. klasses saudier får at vide, at de ikke-troende “skal brænde i Helvedes ild...de er de ondeste af skabninger.” Kommentarer om Koranen, en af de fem grundpiller i saudisk uddannelse erklærer for de i 7. klasse: “Islam er den sande religion og enhver anden religion er falsk. Islam er ophøjet og triumferer over alle (andre) religioner.”

Som i alle tyrannier så frygter de royale i Saudiarabien deres eget folk. Som med alle diktatorer, skaber de royale derfor indbildte eksterne fjender for at fastholde deres interne ro og underkastelse. En bog for 8. klasse med titlen Den Muslimske Verdens Geografi fastslår, “Der er ingen tvivl om at den muslimske magt irriterer de vantro og giver anledning til misundelse i hjerterne af fjender af islam-kristne, jøder og andre, og derfor lægger de planer mod dem ... generer dem, og benytter enhver lejlighed til at udslette muslimerne.”

Det er forbudt at “være venner med vantro eller afsløre muslimernes hemmeligheder for dem.” Det er “ikke tilladt at bede om at Gud tilgiver vantro og polyteister, eller bede for dem....det er ikke tilladt at være venner med de vantro, hjælpe dem mod muslimerne.” Det er dog tilladt, “at ødelægge, nedbrænde og smadre de vantros borge, så vel som alt andet der styrker dem mod muslimerne, hvis det bidrager til muslimernes sejr og til at de vantro lider nederlag.”

En tekst beskriver, hvordan jøderne og de kristne blev forbandet af Allah, som lavede dem om til aber og svin. En anden bog for drenge i 8. klasse beskriver pligterne i jihad; at hele verden skulle konvertere til Islam og forlade deres falske religioner medmindre de vil være i Helvede.” 
.....fortsættes.