Kannibalisme i krig, og nutidens Syrien

‘Jeg vil æde hans lever - men ikke med Chianti til’

DR. LAINA FARHAT-HOLZMAN                                                 

Hvem husker ikke filmen Hannibal Lector om den kriminelt sindssyge psykiater der fortæller sin interviewer om nydelserne ved at spise end andens lever men “med god lille Chianti til.” I vort samfund anses hans kannibalisme som et tegn på hans sindssyge.

 

Den britiske avis The Guardian har imidlertid skrevet om et langt værre tilfælde af kannibalisme som ikke kan undskyldes med et livsnødvendigt behov (hungersnød) eller vanvid. Ifølge The Guardian har Human Rights Watch identificeret en velkendt syrisk oprørsleder, Abu Sakkar i en video, hvor han skærer hjerte og lever (eller lunger)  ud af en regeringsoldats lig. Han skreg faktisk at når de har afsluttet krigen så vil de spise hjerterne og leverne af alle alawitsoldaterne.

Mandens ‘undskyldning’ siger Time Magazine, var at da han åbnede den døde soldats mobiltelefon “fandt han et klip af en kvinde og hendes to døtre splitternøgne og han ydmygede dem” med kæppe. Assad styrkerne voldtager og ydmyger og oprørsstyrkerne gør gengæld ved at spise soldatens hjerte (eller lever). De voldtager og ydmyger også.

Før vi forsøger at psykoanalyse opførslen hos alle kombattanterne i Syrien, som nogle journalister har forsøgt ved at “give krigen skylden” så har vi brug for at se på den kulturelle kontekst ved sådan opførsel.

Der er i Koranen en beskrivelse af et berømt slag, Slaget ved Badr, da hustruen til Mekkas leder og en tidlig fjende af Profeten Muhammad, gik omkring blandt muslimske døde og lemlæstede lig, den ene af dem Muhammads onkel Hamzah, og skar hans lever ud og åd den. Hun og hendes “damer” bar også “sejrssmykker” fremstillet af ører og næser af faldne soldater.

Arabisk tradition har en lang historie med denne type opførsel. Det er ikke kun de sejrendes kvinder, der gør dette; det er også mændene. Dette må være det ultimative personlige terrorvåben.

Jovist så skar sejrherrerne i Middelalderens Europa næser af og stak øjne ud på de besejrede. En indiansk amerikansk stamme tidligt i Amerikas historie skar også stykker af fangerne og åd disse stykker foran dem. Men hvorfor ser vi stadig disse ting blandt moderne syrere?

Hvilket valg har vi når den syriske regering, torturerer, voldtager bomber og smider granater og benytter ethvert moderne middel til intimidering, mens oprørerne tyr til den bogstavelige islamiske historie som retfærdiggørelse for deres overgreb? Vi kender Assad han er frygtelig; nu kender vi oprørsstyrkerne og de er måske værre.

En af de få amerikanske moderne muslimer, Dr. Zuhdi Jasser, bemærkede at vort problem burde være at de islamistiske oprørere vinder (selvfølgelig efter deres egen borgerkrig) og så selve naturen af deres tro. “Islamismen er en altomfattende politisk, religiøs, social og kulturel filosofi, der mener at alle borgerne får deres rettigheder individuelt, ikke fra Gud, men fra deres nationale lederes fortolkning af Islam, idet de handler på Guds vegne.” Han giver et eksempel med Egyptens herskende parti, Det Muslimske Broderskab og deres nylige forkastelse af FN Charteret om Kvinder, idet de siger det er “anti-islam.” Menneskerettigheder bryder de sig heller ikke om.

Jasser bemærker yderligere, at der “er en farligere pan-national global overherredømme indstilling der udelukker alle minoriteter, det være sig jøder, kristne, ateister, eller minoriteter fra trosretninger som Shiiter, islna’ilis, eller afvigende Sunnier (som ham selv.)

Der vil ikke være nogen acceptable vindere i dette spil; der skal være forhandlinger, ligeså nederdrægtigt det er. En tidligere politisk forhandler der brugte fem år med vanskelige forhandlinger for at løse konflikten i Bosnien måtte handle med den afskyelige Slobodan Milosevic. Han nævnte at hver gang han skulle tale med Milosevic, følte han at han måtte i bad bagefter. At tale med Assad er noget af det samme.

Imidlertid kan russerne have ret i, at den samme slags forhandlinger er påkrævet med Assad som deltager. Forfærdeligt som det er kan der være mening i at anerkende at en politisk løsning helt sikkert er bedre end de andre muligheder. Husk at efter aftalen om Bosnien, blev Milosevic arresteret og stillet for en domstol.

 

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/ill-eat-his-liver-but-not-with-chianti?f=must_reads#ixzz2VAQHCPbb