Til døden os genforener

Til døden os genforener

I 1945, mens 2. Verdenskrig var ved at slutte, dukkede der mangfoldige politiske fraktioner op i Europa. I Nederlandene for eksempel skabte en gruppe af socialister Det Hollandske Folks Bevægelse, Nederlandse Volksbeweging ("NVB"), i håb om at afslutte over hundred år med segregation som blev kaldt “sætte grænser.” Denne tilstand, ulig de typer af segregation som amerikanerne historisk set er bekendt med er vertikal - ingen gruppe betragtes af samfundet som hele som værende mere vigtig end en anden. I Nederlandene delte denne “sætten grænser”  samfundet primært i religiøse retninger med Katolikker og Protestanter der levede i hvert deres eget samfund.

Hvilket førte til begravelsessteder som herunder.

   

I 1842, giftede en oberst i det hollandske kavalleri, JWC van Gorkum sig med en kvinde kendt som JCPH van Aefferden. Forholdet var kontroversielt - van Gorkum var protestant og van Aefferden katolik. På trods af den fremherskende kultur dengang forblev de to gift i årtier, forholdet ophørte da Gorkum døde i 1880. Han blev begravet på en kirkegård nær den hollandske Roermond på det sted som hedder Begraafplaats Nabij de Kapel in 't Zand ( kirkegården nær kapellet i 't Zand").  At være adskilt tog man meget seriøst - hvert samfund havde sine egne skoler, aviser og kirkegårde - og Begraafplaats var derfor ikke noget særligt. Man tog denne opsplitning bogstaveligt, med hver religion havende sin egen sektion. Van Gorkum blev begravet i den protestantiske sektion som alle andre protestanter på den tid.

Men da van Aefferden gik bort otte år senere kunne hun ikke blive begravet sammen med sin afdøde mand; selv i døden skulle katolikker holde sig til deres egne. Mens hun var i live fremkom hun med sine tydelige ønsker -- hun ville ikke begraves på familiens gravsted, og i stedet ønskede hun at ligge så nær sin ægtemand som muligt. Løsningen kan ses på billedet. Og her er hans.) De to gravsteder, adskilt af en mur og religioner, viser hænder der holder i hinanden.

Det er en elegant omgåelse af nogle uelegante regler, og en omgåelse der stillede denne ‘grænsesætning’ i dårligt lys. Det lykkedes NVB med succes af ændre hollandsk kultur midt 1960’erne.

Bonus fakta: I 1935, drog en rumænsk skulptør ved navn Stan Ioan Patras til en lokal kirkegård og begyndte af lave grafiske epitafier på gravstenene, der viste hvordan afdøde døde (også sammen med et digt). Traditionen fortsatte efter Patras’ død i 1967, og kirkegården der ligger i landsbyen Sapanta nær grænsen til Ukraine er nu kendt som ‘Den Glade Kirkegård.’ Her er en billedserie. (Og her er Patras' gravsted han selv lavede).  Som  BBC fortalte i 2002, er kirkegården blevet noget af en turistattraktion, med besøgende der ofte købe hjemmelavede gravmarkører fra kunstnerne i området.