De 7 største 'skiderikker' blandt Forfatningens Fædre

De 7 mest utålelige af Forfatningens Fædre                                             

Hyldest til de mænd der havde modet til at befå forræderi mod verdens mest magtfulde imperium.

           

David Forsmark

               

                   

De viede alle deres “liv, formue og hellige ære” og det var mere end blot tom pral.

Founding Fathers begik forræderi mod det mest magtfulde imperium verden nogensinde havde set. Det var også deres Moderland, som mange af deres venner, familie og naboer stadig var loyale over for.

Og mens de helt sikkert, med Patrick Henrys ord, “fik mest ud af” deres forræderi så var forestillingen om at de ville etablere den mest frie og magtfulde nation i menneskehedens historie, ikke det mest sandsynlige resultat.

Derfor at udpege 7 af disse mænd som værende ‘skiderikker’ (og jeg er sikker på nogle af jer vil kunne finde på en eller to mere værdig betegnelse, som jeg burde have tænkt på) så er jeg ikke i færd med at nedgøre den holdning, at Benjamin Franklin havde ret - at de næsten helt sikkert kunne “hænge hver for sig” uanset om de hængt sammen, som han opfordrede dem til, eller ej.  

Imidlertid risikerer nogle mænd bare en anelse mere, legede med faren lidt tættere på, og var blot en smule mere hensynsløse med deres liv og formuer. Her er så 7 af dem, og på denne Uafhængigheds Dag håber jeg gør disse Founding Skiderikker retfærdighed.

7. Henry Laurens

Veteran indianerkrigeren Henry Laurens fra Cherokee kampagnen fra den franske og indianske krig var nok lidt for gammel til at tjene under Continental Army under Revolutionen, men det hindrede ham ikke i at være den eneste amerikaner der sad i fængsel i Tower of London.

Efter krigen blev Laurens en velhavende risplantageejer,  og han blev konstant valgt til medlem af South Carolina Assembly. Ligesom de flest af de revolutionære, gik Laurens ind for forsoning med Kronen, selvom han var fortaler for mere frihed for kolonisterne.

Han blev et prominent medlem af South Carolinas revolutionære regering, blev valgt til Continental Congress, og med tiden afløste han John Hancock som præsident for Revolutionens styrende råd.

Samtidig var Henry’s søn, John, ved at skabe sig et godt navn som soldat i Continental Army. John argumenterede lidenskabeligt for at slaveriet var i modstrid med den spirende nations retorik om frihed, og fik tilladelse til at tilbyde South Carolinas slaver frihed i bytte for militærtjeneste.

Han blev ihærdigt modstået af Guvernør Rutledge, der ikke var knap så intens i sit forsvar af Charleston mod briterne. Da Rutledge forsøgte at overgive sig, overtog John Laurens forsvaret af Charleston og afviste de britiske styrker.

Kort tid herefter blev han fanget af briterne og sendt til Philadelphia, netop som hans far forlod byen på en hemmelig mission for at overbevise Nederlandene om at de skulle hjælpe den amerikanske sag finansielt. Henrys diplomatiske mission lykkedes, men han blev selv fanget af briterne på sin anden rejse til Amsterdam og smidt i Tower of London og under dette steds grufulde forhold.

Med tiden blev begge Laurens befriet i fangeudveksling (Henry for Lord Cornwallis) og, ufortøvet drog John tilbage i kampen mod Redcoats, og Henry tilbage for at få penge af hollænderne. John blev dræbt i kamp sent i krigen i 1782; men hans far ærede hans principper ved at frigive 260 af deres slaver efter krigen.

 

6. Patrick Henry

“Er livet så kært eller freden så sød, at den købes for prisen af lænker og slaveri? Forbyd det, Almægtige Gud! Jeg aner ikke hvilken kurs andre vil slå ind på; men for mit vedkommende, Giv mig frihed eller giv mig Døden!”

Da Patrick Henry kom med de ord var de ikke kun et politisk sloagen, en T-shirt eller mottoet på en kofanger, det var en refleksion over en potentiel virkelighed.

Det er meget muligt at retorikeren der antændte Revolutionsflammen i en ung Thomas Jefferson måske var den mest lidenskabelige forsvarer af individets rettigheder hos Founding Fathers.

Kendsgerningen er, efter at have vundet frihedskrigen mod Kong George blev Henry involveret i Forfatnings Konventet for at holde George Washington og hans kolleger fast på deres holdning i Philadelphias, idet han frygtede en alt or magtfuld centralregering kunne blive en følge.

Henry var advokat og tjente i Virginias House of Burgesses, hvor han gik ind for at staten sluttede sig til Committees of Correspondence. Organiseret af Samuel Adams, var målet at kolonierne skulle præsentere en samlet gruppe over for Kronen.

Hans mest berømte tale, med dens udødelige sætning i uddrag foroven, var Henrys anden tale som en konsekvens af målet. I den anden introducerede han Virginia Stamp Act resolutionerne, hvis sprogbrug var så trodsigt, at det fik mange ellers sympatisk indstillede medlemmer af forsamlingen til at krympe sig, mens andre igen anklagede Henry for forræderi.

“Hvis dette er forræderi” var hans modsvar, “så lad os udnytte det.”

Dagen efter Lexington og Concord førte Henry, oberst i militsen, tropperne i det som blev kendt som “the Gunpowder Incident,” da Lord Dunmore, guvernør over Virginia, i frygt for sine egne uregerlige kolonister forsøgte at afvæbne dem med ved at overtage kommandoen over koloniens krudtlagre. Henry intervenerede og guvernøren holdt inde uden blodsudgydelser.

Henry gik ikke ind for en Forfatning der skabte en mere magtfuld forbundsregering. Faktisk drog han afsted til Philadelphia bekymret over at friheden igen var under angreb. Henry var den mest indflydelsesrige stemme i vedtagelsen af Bill of Rights - der, men der måske ikke var brug for den under Washingtons administration helt sikkert tjente som et bolværk mod anslag fra mange andres side sidenhen.

5. Alexander Hamilton

Alexander Hamilton kan meget vel have tabt den mest berømte duel i amerikansk historie, men i det mindste dukkende han dog op til den. Det må da betyde noget.

Uanset hvad Hamilton eventuelt kunne mangle, så var mod ikke på listen. Ulig moderne politikere der bliver fanget i kompromitterende stillinger med kvinder, så benyttede Hamilton, ulig sin kollega fra New York Eliot Sptizer, ikke sin hustru som menneskeligt skjold. Han stod alene, og indrømmede hvad han havde gjort, dog med upassende og lidet flatterende detaljer.

Af alle Founderne kan Hamilton meget vel have været den der har ‘rejst’ længst for at nå succesens tinde. Født udenfor ægteskabet og overladt til sig selv fra sit 11. år, fik Hamiltons fremragende egenskaber andre til at stole på ham og investere i hans fremtid.

Mens han gik på King’s College udgav Hamilton artikler til fordel for Revolutionen, og forlod derpå King’s Collegefor at slutte sig til militsen. Han steg hurtigt gennem graderne og blev med tiden en del af George Washingtons stab. Skønt han var involveret i alt fra diplomati til spioneri til strategisk planlægning bønfaldt Hamilton Washington gennem hele krigen om en chance for at vende tilbage til slagmarken som kommandør. Hans mentor indfriede denne bøn ved krigens afslutning og Hamilton tjente igen med hæder.

Samtidig med han tjente i krigen og var med i Washingtons kabinet, grundlagde Hamilton Bank of New York. Han blev den første finansminister og kæmpede med typer som Thomas Jefferson i oprettelsen af en ægte national økonomi - i særlig grad nationaliseringen af den gæld der var påført staterne ved Revolutionskrigen.

Han grundlagde United States Mønt, Kystvagten og var effektiv i sin kommando af, og udvikling af U.S. Army under quasi-krigen med Frankrig.

Uheldigvis, selv med alt dette, så fik den mand der betragtedes som den mest vovemodige af Founderne stadig tid til at have et skandaleforhold til Maria Reynold, der for en stund afsluttede hans liv i offentligheden.

Han var aldrig en forenende person, og derfor bliver Hamiltons eftermæle stadig debatteret, med nogle der er sikker på vi ville leve i et libertariansk paradis i dag, om ikke for hans nederdrægtige centraliserede bank; mens Pat Buchanan-typer, er lige så sikre på at dersom vi have antaget hans teorier om afgifter og protektionisme mere seriøst så ville vi være hovedproducenten af alle verdens varer i dag.

Hvis nogen Founder fulgte mottoet “Vær stor eller gå hjem,” så var det Alexander Hamilton. Om han dog blot havde været en bedre skytte....

 

4. Benjamin Franklin

Blot at opliste Benjamin Franklin bedrifter på videnskabens områder, på politik, på litteratur , filosofi, journalistik eller diplomati ville kræve mere plads end denne klumme tillader. Men den kendsgerning at han var den amerikanske Leonardo Da Vinci - og så lidt til - er ikke det der gør ham til en krigerisk person.

I en tidsalder, hvor vi bliver bombarderet med reklamer der spørger os om alderen har sløvet os, og som tilbyder os testetoron erstatninger så overvej dette: Som 70 årig, hvilket var betragteligt højere end flertallets gennemsnitsalder påtog Benjamin Franklin sig ikke alene den besværlige rejse over havet til Frankrig for at forhandle den militærallliance der skulle redde Revolutioen, han havde tilstrækkeligt med tid til at nyde det, så det i den grad irriterede John Adams puritane fornemmelser.  

Franklin var næsten lige så indflydelsesrig i skabelsen af den amerikanske karakter som Washington var i at skabe, hvordan den skulle regeres. Hans observationer og præcise sætninger præger stadig det amerikanske leksikon i dag. Langt fra de vidtløftige offentlige ytringer og mange af de offentlige taler på den tid, fremturede Franklin med brillante, dog jordnære, fyldt af  vid og visdom udsagn, der stammede fra de arbejderklasse rødder han forblev hos med stolthed ægte hos uanset, hvor langt oppe han nåede i den sociale stratosfære.

Selv når han prædikede enhed blandt kolonier og uafhængighed fra Kronen, var Franklin yderst populær i England - og også hos England bitreste fjende, Frankrig. Da han var på sin mission i Frankrig, allieret med det svækkede United States, lykkedes det Franklin af afslutte diskriminationen mod ikke-katolikker hos den franske regering - jeg formoder i hans fritid.

For at det lykkedes med så at sige alt han satte sig for eller beskæftigede sig med, og at  gøre det i næsten alle hans 84 år, så må Ben få lov til at føje en mere til sine titler - den at være en ægte ‘kriger.’

3. John Paul Jones

“Jeg er endog ikke begyndt at slås endnu!” kan være den næstbedste ‘skiderik’ sætning fra Revolutionskrigen, men da han kom med den så John Paul Jones bogstaveligt talt ind i en bredside af kanonløb fra britiske slagskibe.  

I hans første kommandoopgave som kaptajn på den 21 kanoners slup Providence, pågreb Jones ikke færre end 16 britiske fartøjer. Senere angreb Jones faktisk en britisk kystby, hvilket rystede fjenden voldsomt. Derpå, selvfølgelig er der hans comeback sejr som kaptajn på Bonhomme Richard efter at være blevet tilbudt at overgive sig, hvilket så førte til hans uødelige trodsige svar.

Selvom Continental Army nu knap fejede den mægtige Royal Navy bort fra oceanerne så var den en vigtig faktor i at gøre krigen mod kolonisterne altfor kostbar for briterne til at fortsætte.

Der skulle gå næsten 200 år før en anden mand steg op fra de lavere rækker for at føre kommandoen over et amerikansk krigsskib i krig (min ven, afdøde Lt. Command Henry Dale); men John Paul Jones er mere end blot en krigshelt.

Nogle kan måske være overrasket over at se ham på listen over Founding Fathers, men John Paul Jones er helt sikkert grundlæggeren af United States Navy. Uheldigvis blev Continental Navy opløst efter krigen - trods Jones’ inderlige opfordring til at overveje, at en flådestyrke ville kunne afværge fremtidig aggression - men Jones er dog at betragte som inspiratoren til United States Navy, uden hvilken den unge nation ikke ville have haft midler til at udstille sin magt i en fjendtlig verden.

2. Samuel Adams

Af alle Founders af Den Amerikanske Revolution var Samuel Adams måske den mest revolutionære. Og ikke andet så for den kendsgerning af han revolutionsiver og taktik mod Loyalisterne under revolutionen har fået nogle moderne tiders liberale til at forhåne ham som intet andet end en bølle. Samuel Adams bliver kaldt et røvhul.

Det var Adams brev om at kolonierne burde samarbejde der førte til at briterne først og fremmest sendte tropper for at besætte Boston. Adams svar: At ophøre med at opfordre til samarbejde og begynde at koordinere den. Hans “korrespondence komite” og system knyttede patrioterne sammen i kolonierne og udgjorde den organisatoriske baggrund for den kommende Revolution.

Beretninger om omfanget af Sam Adams indflydelse på Boston Tea Party rangerer fra hans ildfulde taler til blot at være en tilfældig inspiration for hændelsen, og til at han iførte sig krigsmaling og til at smide tepakkerne i havnen.

“Ingen skat uden repræsentation” var det forenende tema bag megen af Adams retorik, herunder denne sætning fra hans tale mod Sugar Act:

“For hvis vor handel kan beskattes, hvorfor så ikke vore jorder? Hvorfor ikke afgrøderne af vore jorder og alt vi ejer eller bruger?”

Thomas Jefferson kaldte Samuel Adams “i sandhed Revolutionens mand.” Uanset hvor mange tropper Kong George sendte ud for at få tingene i ro, var Samuel Adams uden frygt og utrættelig i at få skabt en ny nation - jo han var en skiderik. 
 

1. George Washington

Hvis du skulle have haft nogen tvivl om, hvordan denne lille gennemgang ville slutte, så interesserer du dig åbenbart ikke nok for emnet. Jovist, vor første foundig father definerede udtrykket “skiderik.” Og du kunne endog betragte ham som en actionhelt, hvis bydende nærvær og ro under ildkamp ville være en John Wayne film værdig.

Men udover den kendsgerning af denne præsident ville have betragtet det at “lede fra baggrunden” med den største foragt, eller det antal heste der blev skudt væk under ham og den af kugler gennemhullede frakke man stadig kan se udstillet, hvilket beviser at George Washington er ikke kun nummer 1 Badass of the Founding Fathers, men muligvis i hele amerikas historie, så er der lige reaktionen fra hans samtidige.

Dette er en mand der kunne afgøre en diskussion i et værelse fyldt med de bedste og skarpeste mænd i verden men en enkel deklaration om, hvordan tingene burde være. (I det mindste havde 2 af de mænd den dristighed at omskrive Bibelen efter deres egter hoved, og alle var de i risiko for at blive hængt for at oprette en ny form for regering).

Og når du tænker på de intense skænderier mellem disse egos over, hvem der skulle være  præsidenter efter Washington, så er forestillingen om han skulle være ikke alene den eneste man kunne stemme for, men også det åbenbare - valg som leder af denne gruppe ganske forbløffende.

Uden de retoriske blomster af en Henry eller en Paine, da kunne Washington dog komme ind i et værelse fyldt med muligvis oprørske soldater, hvis retmæssige løn var blevet tilbageholdt

Og sidst, men ikke mindst, da blev næsten alt han gjorde for at påvise, hvordan en præsident burde handle og lede (i bund og grund per instinkt og fornemmelse) ganske naturligt accepteret som korrekt og ordentligt af hans tilhørere, og gav præcedens i århundreder.

I mindst 100 år efter hans død, kunne politiske diskussioner afgøres med den enkle udtalelse at “således sagde Washington.”  

“Historikeres” argumenter om, at måske en anden præsident burde være på førstepladsen over Amerikas største er blot tåbelige argumenter.

David Forsmark                                    

http://pjmedia.com/lifestyle/2012/07/04/the-7-most-badass-founding-fathers/?singlepage=true