mandag den 29. juli 2013

Hvad skal en jøde dog gøre?

Bernie Planck

Det var altid vanskeligt at være jøde i ‘de gamle dage.’ Men lad os blot se på de sidste 100 år. Før 2. Verdenskrig da var det kun et lille antal jøder der kunne drage, hvortil de ønskede for at undslippe naziforfølgelsen. Som jeg skrev i min aritkel Islam fortsætter med at inficere Europa der handlede om hvorfor flere jøder ikke forlod Europa før krigen er svaret ganske enkelt: For jøderne var verden opdelt i to: Steder hvor de ikke kunne bo, og steder, hvor de ikke kunne drage til.

German Jewish Refugees
1933–1939

Derpå efter krigen efter oprettelsen af Staten Israel, fortalte anti-semiterne i Storbritannien deres jøder: “Hvorfor forsvinder i ikke herfra og drager til Jeres hjemland Israel.” Som jeg bemærkede i min artikel En Verden uden Israel: “Nuvel, nu da jøder er i Israel da beder anti-semitter i Strobritannien og Europa dem om at forsvinde fra Israel! Er der da intet der kan stille disse jødehadere tilfreds?”

Europæiske venstreorienterede ønsker at jøder forlader Israel og overdrager det til de såkaldte palæstinensere. Men hvor skal jøderne så hen? Jøder forlader Europa i store antal på grund af Islams fremgang og de efterfølgende anti-semitiske angreb, så at drage tilbage til Europa er ikke muligt.

Sean DeGan på bloggen Conjecture and Consequence har denne interessante observation: For 80 år siden i Europa fik jøderne at vide at de skulle være iført gule Davids stjerner på deres beklædning, men i dag får de at vide at ikke skal have symboler på deres tro for ikke at krænke muslimer.

Hav jødeskilte på, hav dem ikke på; forlad Europa, drag til Israel; forlad Israel, men kom ikke til Europa. Hvad i alverden skal en jøde dog gøre?

Noter


(1):
Det mest oplagte svar er at de bare ikke havde noget sted at rejse hen. For Europas jøder var verden opdelt i to, som ses af Chaim Weizmanns berømte bemærkning: Steder hvor de ikke kunne bo og steder hvor de ikke kunne rejse til. De restriktive indvandringsregler i de større oversøiske lande over for jødiske flygtninge var en afspejling af et globalt klima med økonomisk protektionisme samme med xenofobi og direkt anti-semitisme.

En international flygtningekonference i Evian (Frankrig) juli 1938 iværksat af præsident Franklin D. Roosevelt blev en kæmpefiasko. Udover Den Dominikanske Republik, var der ingen af repræsentanterne fra de 32 lande der var inviteret, der tilbød at mulige jødiske flygtninge fra Tyskland og Østrig kunne få en fremtid hos dem

The Jerusalem Post, 12 Sep 2006, Hvorfor franske jøder forlader Frankrig?

Mens grundene til at lade udvandringen af jøder kan variere fra den ene familie til den anden, så er der ingen der diskuterer den omstændighed, at det at være jøde i Frankrig i de sidste seks år er blevet meget vanskelig. Med en tradition for anti-semitisme der går tilbage til Middelalderen og Korstogene, er Frankrig blevet et ikon for anti-semitisme i det 19. århundrede med Dreyfus dommen - der ofte siges at have været Theodor Herzls inspiration for skabelsen af den moderne politiske Zionisme - og masseindsamlingen af jøder under Vichy regeringen under 2. Verdenskrig.

Franske intellektuelle er nærmest ubetinget anti-Israel og den franske regering har ofte udvist en pro-arabisk og pro-palæstinensisk holdning siden Israels succes i seksdages krigen i 1967.

Med begyndelsen af Den Anden Intifada i september 2000 begyndte de franske jøder at bemærke en forstærket anti-semitisme med hændelser og voldelige angreb som ikke var set siden 1940’erne. Mange af hændelserne blev udført af muslimske immigranter. Frankrigs Menneskerettighedskommmission rapporterede omg en seksfoldig øgning i voldshandlinger mod jøder, deres ejendom og institutioner fra 2001 til 2002.

I 2003 blev en populær jødisk DJ brutalt dræbt i Paris tilsyneladende af en radikal muslimsk ungdomsorganisation. Dette blev fulgt op i 2004 af andre hændelser. For eksempel blev en jødisk skolebus sat i brand i Strasbourg; en koncert med en israelsk sanger i Macon blev hele tiden afbrudt af råbene “Død over jøderne!”; en 14 årig dreng iført kippa blev gennembanket nær indgangen til en Metro station i Paris, med tilskuere der nægtede af gribe ind; en kvindelig jødisk lærer blev slået ned, gennembanket og trampet på i det centrale Paris; en klasse i medicin ved University Saint-Antoine blev afbrudt af fire mænd der udslyngede anti-semitiske trusler og slog en jødisk elev, mens klassen og professoren blot så til i tavshed; og en 12 årig pige der forlod en jødisk skole fik skåret et hagekors i ansigtet med en kniv af to mænd.

Synagoger blev brændt ned, jødiske kirkegårde blev vanhelliget og jødiske institutioner vandaliseret, skadet eller ødelagt. Antallet og voldsomheden i disse overgreb har virkelig kunnet ses i antallet af jøder der forlader Frankrig og rejser til Israel: 11,148 mellem 2000 og 2005, med det højete antal i 35 år på 3300 jødiske immigranter i 2005.

Conjecture and Consequence, 21 Dec 2012, Jøden i Hebron og jøden i København 

Fra en demonstration i Malmø, Sverige.

I dagens Danmark har jødiske repræsentanter opfordret jøderne i landet til ikke at være iført Kippot eller andre jødiske symboler i byen København eller i nogen af de andre områder der nu næsten udelukkende bebos af fredselskende venstreorienterede, og overvejende muslimske indvandrere.

Det går også ‘godt’ i Holland. Så længe man i Amsterdam kan ryge pot, benytte prostituerede, og jøder holdes under opsyn kan der være fred. Drag længere sydpå og over kanalen så er der nu dele af Frankrig og England, hvor jøder ikke kan færdes.....

Meningsundersøgelser i række viser, at flere end 50% af europæerne tror at Staten Israel er den største trussel mod fred på planeten fordi en tidsalder med fred og velstand og gratis hybridbiler kun kan blive til noget når jøderne engang igen er statsløse og uden magt.
...

For 60 år siden var jøderne så ‘elsket’ at de blev bedt om at være iført gule Davids stjerner på deres tøj. I dag er de så ‘elsket’ at de bliver bedt om ikke at gøre det. Ser du jøderne har lov at være jøder - men kun når det er belejligt for resten af verden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar