lørdag den 3. august 2013

Hvide kitler gør drenge stofafhængige

Drug-krigen mod drenge

           

Pas på stof-pusherne i hvide kitler       
   
The Centers for Disease Control and Prevention rapporterede forleden uge om, at næsten en femtedel af drenge i skolealderen har fået diagnosen ADHD. Lægerne giver medicin til to tredjedele af dem.

Diagnoseantallet er steget med 41% i løbet af det sidste tiår.

Det som kan lede teenagere ud i stofmisbrug er ikke marihuana eller alkohol. Det er receptmedicin.

Som artiklen i New York Times påpeger om denne del af problemet, da er det at give et barn en daglig dosis Ritalin med til at forøge chancerne for afhængighed, ængstelse og psykose. Sport var engang med til at give afløb for testosteronfyldt teenagerne. Nu klager vor overbeskyttende kultur over farerne ved sportsudøvelse samtidig med man fylder børn med kemikalier.

“Til en begyndelse skader det ikke,” en lægelærdom fra basisstudiet som snart sagt alle erkender den, men nu bliver den tilsidesat af alle receptglade læger. Som enhver pusher vil kunne fortælle dig så gælder det om at få fat på de helt unge (Benjaminerne). 
 

Det er let at føre krig mod stofferne når fjendens krigere har langt hår, guldkæder, stikmærker,  tingel-tangel, eller i deres nuværende udstyr, også hængerøvsbukser og designer t-shirts.

Når pusheren optræder i hvid kittel, så giver dette laboratorieudstyr en langt mere uigennemskuelig stilling. Trods allestedsnærværende beviser på deres hensynsløse overmedicinering af Amerika så er disse stofudskrivende læger i det store og hele immune overfor kritik. Faktisk ligger det uheldige i den formodning, at det at skrive recepter ud kan blive en vane, ikke at det at skrive dem ud kan gøre modtageren afhængig.

Den kollektive kognitive dissonans vedrørende stoffer kan ikke klare et ærligt blik på videnskabens historie. I de fleste tilfælde blev nutidens beskidte “gade” pushere introduceret til gårsdagens rene - denne medicin klarer alt - fremstillere af farmaceutiske midler.

Bayer gav os såvel Aspirin som heroin. Markedsført i mere end hundred år som “hostens mildner” oplevede heroin at skrupelløse farmakologer misbrugte Bayer patentet. En af de gamle reklamer for en af  Tysklands helt store giganter inden for medicin viser en kærlig mor der med ske giver heroin til sin datter under overskriften “hosten forsvinder.” Man nævner ikke hvad der så fulgte med.

Ecstasy, danse-party stoffet, også kendt som nom de narcotique “X,” “E,” eller “MDMA,” dukkede første gang op, ikke ved rusfester, men i et Merck laboratorium.

Sandoz Laboratories skabte LSD, som man markedsførte under navnet Delysid. Da man trak sig fra markedet for hallucinogener i midten af 1960’erne fremstod en Harvard professor - ikke som en skør kultkugle, eller en udflippet hippie - men som en ‘syrens’ rottefænger fra Hameln. 

Før Tony Montana tjente som en kokainens forkynder i Miami, gjorde Sigmund Freud det samme i Wien. Freud benyttede sin betragtelige intellektuelle magt til at skrive “en hyldestsang til denne magiske substans.” Her pralede han med at kokain “afværger sultfølelsen, træthedsfølelsen, søvnbehov og stålsætter en persons intellektuelle udfoldelse.”

Han påstod at moderat brug af kokain, hverken viste sig “skadelig for kroppen” eller indgav et “tvangsbegær for at benytte stimulansen yderligere.” Men Freuds eget liv modsagde hans påstande. Han forblev afhængig af stoffet, men katastrofale og nedbrydende konsekvenser i mere end ti år.
 

Kokain er et ‘helvedets’ stof. Det er Ritalin, Desoxyn og Adderall også - alle medlemmer af metamefetamin familien, og hvis navne er blevet ændret så de fremstår mere respektable.

Helt sikkert vil eftertiden se på vor tidsalders tilbøjelighed for at uddele Ritalin eller OxyContin af ren overtro som vi ser på Bayers skabelse af heroin eller Freud der var ‘forkynder’ for brug af kokain.

Hvis en superklog som Sigmund Freud kunne så eklatant misforstå den destruktive magt ved narkotika, er det så ikke muligt at læger der måske ikke er så superkloge, også kan tage fejl i bedømmelsen i dag?

Således er deres lindringsmetode ikke mangel på intelligens, men et udtryk for arrogance.

At være en dreng er ikke en ‘lidelse’ der skal medicineres. Lægernes ‘Gud-Kompleks’ kunne på den anden side godt bruge et skud ydmyghed. Læge helbred dig selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar