Krig som hyldevare og profitskaber

Krig som forretning Del 1 af 2

PETER FARMER                                             

"Fupnummer: En uærlig forretning eller praksis, hvor der oftest benyttes bedrag eller udnyttelse; en let, profitabel måde at skaffe sig indkomst.

"Problemet med Amerika er at når dollaren kun giver 6% her, så bliver den ‘rastløs’ og drager til udlandet for at få 100%. Så følger flaget dollaren og soldaterne følger flaget.”

GeneralmajorSmedley Butler, U.S. Marine Corps

En Marine Corps Legende der blev skeptiker

Du kan måske spørge, hvem er Smedley Butler og hvordan er han relevant for verden i dag? Sæt dig i i en behagelig stil og mød en af de mest farverige Marinere til alle tider.

Smedley Butler (1881-1940) fik tildelt the Eagle, Globe and Anchor emblem af the U.S. Marine Corps for mere end 30 års tjeneste, hvor han steg til at blive Generalmajor, dengang den højstrangerende i Korpset. Butler er en ud af en håndfuld amerikanere, der har modtaget to Medals of Honor; den første for sin indsats ved Vera Cruz, Mexico, og den anden for sin indsats på Haiti. Butler oplevede kampene i Bokser Oprøret i Kina, kæmpede i Den Spansk-Amerikanske Krig og ved opstanden på Filippinerne, og i utallige småkrige og interventioner i Mexico, Latin Amerika og i Caribien.

Efter 1. Verdenskrig havde Butler kommandoen over Marine Corps basen i Quantico, Virginia og fra 1927-29 var han kommandør for Marine Expeditionary Force i Kina. Efter at være blevet forbigået til forfremmelse som Korpsets øverstkommanderende gik han på pension i 1931.

På pension skrev Butler sin bog, “Krig er et fupnummer,” i 1935, og blev en markant kritiker af de som profiterer på krig, på militære eventyrlyst, og det som senere blev kaldt det “militære industrielle kompleks.”

 

Da han var i uniform kunne han ikke sige sin mening frit, men Butler talte med ihærdighed da han blev civil. Han rejste landet rundt, talte til veterangrupper, borger organisationer og kirker. Butler mange offentlige udtalelser om krig stammer fra denne tid.

"Krig er fup og en hyldevare. Sådan har det altid været....Nogle få tjener på det - og de mange betaler. Men der er en metode til at hindre det. Man kan ikke afslutte det ved nedrustningskonferencer. Man kan ikke eliminere det ved fredsforhandlinger i Geneve. Velmenende grupper uden indsigt kan ikke fjerne krig ved resolutioner. Krig kan kun smadres effektivt ved at fjerne profitten ved krig.”

"Der er kun to ting vi bør kæmpe for. Den ene er forsvaret af vore hjem og den anden er Bill of Rights."

"Krig er et fupnummer. Det er det eneste der er internationalt i sin fremtoning. Det er den eneste, hvor profitter udregnes i dollars og tabene i liv.”

"Krig er et fupnummer. Et fupnummer beskrives bedst, mener jeg, som noget der ikke er hvad det udgiver sig for at være for flertallet. Kun en lille indforstået gruppe ved hvad det drejer sig om. krig udføres for de fås fortjeneste og på omkostning for masserne.”

Butler's udtalelser blev fremsat i 1930’erne, men de er lige så gyldige i det 21. århundrede - og giver kritisk indblik i, hvordan og hvorfor regeringer og magthaverne vil overbevise deres nationer og folk om at gå i krig på deres vegne.

Nye spillere - samme spil.

Butler's budskab er især tidssvarende i dag, da Amerikas lederskabs klasse er korrupt og lader sig købe og er ved at drage os ind i endnu en krig i Mellemøsten, denne gang i Syrien.

Onsdag den 21. august formodedes det at Syriens regime under præsident Bashir Assad har benyttet kemiske våben mod oppositionens styrker i Damaskus området; det anslås at antallet af døde er omkring 1000. Med det samme svarede Det Hvide Hus og Pentagon på den forventede måde.

“Vort efterretningssystem vurderer med forskellige grader af sandsynlighed, at det syriske regime har brugt kemiske våben i mindre skala i Syrien, især det kemiske stof - sarin,” sagde Caitlin Hayden, talsmand for National Security Council.

I en kort udtalelse sagde Det Hvide Hus talsmanden Josh Earnest: “United States er dybt bekymrede over rapporter om hundreder af syriske civile der er blevet dræbt i et angreb af syriske regeringsstyrkerm herunder med brug af kemisk våben, nær Damaskus tidligere i dag.”

Forsvarsminister Chuck Hagel insisterede på at brug af kemiske våben af en hær krænker internationale retningslinjer for våbnede konflikter, og sagde at bekræftelsen af disse rapporter ville være “skelsættende” når det drejer sig om Amerikas rolle i Syriens borgerkrig.

Udtalelserne er i tråd med Barack Obamas om at brug af kemiske våben ville betyde at man har krydset “en rød linje” som USA ikke vil tolerere blive krydset.

Washingtons udtalelser faldt straks i tråd med og blev bekræftet af Israel, Storbritannien, Frankrig , Qatar og et antal andre nationer.

Ved første øjekast synes alt at være i orden. En observatør kunne muligvis konkludere at en stor nation og dets allierede blot svarer passende på en international menneskerettighedskrise og en krigsforbrydelse og på den måde der svarer til værdierne hos FN og det internationale samfund.

Problemet med denne vurdering er at den kun lige skraber i overfladen i det som sker i Mellemøsten og de kræfter der er ved at føre USA ud i endnu en krig derovre. Ydermere er konklusionen som vor hypotetiske observatør kommer med lige præcis det man har søgt efter af magthaverne og Vestens politisk/økonomiske elite. Manden/kvinden på gaden bliver stopfodret med omhyggeligt formuleret propaganda beregnet til at legitimere en konflikt den globale elite og deres regeringer allerede har besluttet at føre. Det sidste disse skyggekræfter ønsker er et velinformeret borgerskab der stiller de dybdeborende spørgsmål der ville afklæde deres ægte dagsorden.

Den officielle linje er at Amerika skal gå i krig, fordi kemiske våben blev benyttet i Syrien af Assad regimet. Ved en nærmere overvejelse, så passer denne argumentation ikke. Utvivlsomt er præsident Bashir al-Assad i stand til at bruge kemiske våben; han har til fulde bevist han er en hensynsløs diktator - som sin far. Imidlertid har dette i sidste ende kun en mindre relevans; verden er jo fuld af barske, onde mennesker der begår rædselsvækkende forbrydelser mod andre. For ikke så mange år siden, blev det internationale samfund rystet over nedslagtningen af uskyldige i Rwanda og folkedrabet der. I 1980’erne døde over en million i den årti lange krig mellem Iran-Irak og Saddam Hussein - vor allierede på den tid - benyttede kemiske våben mod Kurderne, dog var der ikke megen vrede, opmærksomhed blandt Vestens lederes over dette overgreb. Vore lederes “moralske vrede” er virkelig meget selektiv. Hvorfor mon?

Såkaldte “oprørs” ledere i Syrien indrømmer nu at de formodede angreb faktisk var et resultat af en ulykke i håndteringen af kemiske våben der kom fra saudierne; helt åbenbart kan den bevidste brug af sådanne våben af Det Muslimske Broderskab, al-Queda eller andre anti-Assad fraktioner ikke udelukkes. I lyset af denne udvikling, kunne man forvente af ‘krigshøgene’ slappede en smule af, det er ikke sket; Obama, McCan og andre går stadig for for krig. Hvorfor mon?

Tja, her en oversigt over lagre af kemiske våben i USA.

De såkaldte “oprørere” i Syrien er faktisk en løs alliance af Det Muslimske Broderskab, al-Queda og andre erklærede jihadister, der har alle motiver til at iværksætte en fupoperation for at portrættere Assad som en krigsforbryder; de ønsker at sværte Assad og få så meget international støtte som mulig. I kontrast hertil havde/har Assad så utroligt lidt at vinde ved at benytte kemiske våben; ved at benytte dem ville han give sine fjender en propagandasejr og et strategisk kup.

Selvom Assad har benyttet kemiske våben, hvorfor skulle USA så gå i krig over det? Hvis en militær løsning er nødvendig i Syrien, hvorfor er det så USA’s ansvar, og ikke Syriens naboers og de andre nationer i regionen? Syrien er ikke i færd med at invadere USA; det er en lille nation langt, langt borte. Selvom vi besidder ønsket om at handle som den globale politibetjent, så er vi ikke så magtfulde - det er ingen nation. Det er at bedrage sig selv at tænke på anden vis. For at citere tyske Frederik Den Store, “Den som forsvarer alt, forsvarer intet.” 

 

At lade sig spinde ind i fremmede krige er også helt modsat det råd vor Gundlæggere gav. De advarede os om farerne ved at drage til udlandet i “søgen efter uhyrer at ødelægge.” Obama har truet med at bringe nationen i krig i fraværet af råd og samtykke af Kongressen. Hans myndighed til at gøre det kan intet sted findes i Forfatningen; faktisk er en ensidig indledt krig af en siddende præsident noget der kan medføre en rigsretssag.

Fortsættes........