tirsdag den 29. oktober 2013

Konstant hikken - i 68 år

Hr. hikke

   

Femten minutters berømmelse. Berømmelse er noget flygtig, og de fleste af os har vore splitsekunder. Men der er helt klart nogle, hvor berømmelsen varer noget længere - vi kan vel alle remse en liste op med berømtheder, der bekræfter reglen. Der er imidlertid andre, hvor berømmelsen er flygtig og slet ikke ønsket. Et udmærket eksempel på dette var en mand ved navn Charles Osborne der hikkede.

Og hikkede.
Og hikkede.

At hikke i samfulde 15 minutter må være en skrækkelig oplevelse, med din krop der uden kontrol gisper efter luft uden nogen åbenbar grund. Men det er slet ikke sjældent; mange af os har muligvis haft hikke der nærmede sig de 15 minutter, eller måske dobbelt så længe og Mayo Clinic nævner, hvad man kan gøre hvis hikken varer mere end to dage.  For hr. Osborne, ville en hikke på 15 -30 minutter være meget velkommen. I 1922 forsøgte den dengang 29 årige Osborne fra Iowa at slagte en gris på 175 kilo som desværre faldt ned over ham, og dermed igangsatte hans hikke, hvorfor aner man ikke. I 1990 holdt hikken inde. Det er 68 år samfulde år med hikke - det må være verdensrekorden.

Dette var ikke blot tilbagevendende hikkeanfald; næ det var en vedvarende hikke.

The BBC rapporterede at “i løbet af de første ti år, hikkede han op til 40 gange i minuttet, så gik det ned til 20 som årene gik.” Han fortalte People magazine, at hikkeriet sandsynligvis skyldtes at en blodåre var blevet beskadiget ved den tunge gris der faldt på ham, ikke større end en lille nål, et eller andet sted i hans hjerne, det sted hvor hikke kontrolleres. Hans hikke kunne ikke kureres, men dog var der ingen hikke når han sov, og han kunne bevare en relativ god vægt trods vanskeligheder med at spise, især senere i livet. Med hensyn til lyden hikken frembringer da samarbejdede han med lægerne på nævnte Mayo klink, og benyttede forskellige teknikker til at holde lyden nede.

Det måske mest besynderlige af det hele, er at Osborne overlevede sit hikkeanfald. Som skrevet foroven holdt det inden i 1990 - uden forklaring. Osborne døde 1. maj 1991, på grund af komplikationer ved tumorer - og helt uden hikke.


Bonus fakta: Osbornes hikke må være rekord, der er dog to andre med samme pesitlens. I 2012 rapporterede New York Daily News at en mand fra Tennessee havde hikket i 27 år, og her inden for dette tiår har BBC interviewet en mand, Chris Sands, der havde lidelsen i 2 år. Den gode nyhed for Sands? Han er kureret: Lægerne fandt en tumor i hans hjernebark, der var årsag til den uophørlige hikken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar