lørdag den 30. november 2013

De Grønne, religion og videnskab

De grønne, religion og videnskab



December 1966, afleverede Lynn White, Jr. (1907-1987) en kontroversiel tale i Washington med titlen “Vor økologiske krises historiske rødder.” White påstod og anklagede Kristendommen for at “bære en enorm skyldbyrde” ved at hjælpe med til at være grundlaget for vore dages “ude af kontrol” nedbrydning af miljøet. White pegede entydigt på Vestens Kristendom som værende hovedansvarlig for sammensmeltningen af  videnskab og teknologi, som igen havde givet et ødelæggende økologisk ar på det moderne landskab.

Moderne videnskab blev bygget godt og grundigt på det jødisk-kristne teologiske fundament med De Lærde Katolske Munke som viste vejen, hvorefter Lutheranerne tog over. Både Nicolaus Copernicus (1473-1543) og Johannes Kepler (1571-1630) var Lutheranere.  Det skal også erindres af Copernicus, Kepler og Galileo (1564-1642) udfordrede den semi-panteistiske Aristoteles syn på universet, ikke den bibelske, noget som næsten altid er helt forkert misforstået når det drejer sig om den Kopernikanske revolution.

De Katolske Lærde gav ofte Aristoteles for megen ærbødighed. På den anden side var både Galileo og  Leonardo Da Vinci (1452-1519) stærkt troende katolikker. Selv Isaac Newton (1642-1727) udførte  senere sine videnskabelige studier til Guds ære, Med et sådant hold af videnskabsforskere der kom ud fra akademiernes haller i Europa for adskillige århundreder siden bemærker White dog på veltalende vis at “Europas teknologiske overlegenhed var det som gjorde at dets små, indbyrdes fjendtligtsindende nationer kunne sprede sig over resten af verden, erobre, plyndre og kolonisere.”

Faktisk er den berømte konstatering hos moderne videnskab at “kundskab er magt” udformet af protestanten Francis Bacon (1561-1626).
Denne kundskabens ide som magt er i direkte modstrid med den klassiske græske opfattelse af viden som grundig overvejelse, med en stærk base i det kristne ideal, hvor teoretisk viden skal anvendes. Den nye Baconske videnskab krævede eksperimentering og bekræftelse der gik langt videre og udover teoretisk kundskab. Lynn White Jr. føjer til, at sådanne formodninger var langt bedre formuleret i Kristendommen i Vesten frem for i Øst: “de græske helgener tænker, de vestlige helgener handler. Kristendommmens forudsætninger for at erobre naturen ville langt lettere kunne dukke på i atmosfæren i Vesten.”

Som filosofiens ihærdige forkæmpere havde de gamle grækere kun meget lidt interesse i at benytte den moderne form for videnskab som vi i dag praktiserer. Det var Det Gamle- som Det Nye Testamente, der igen og igen understregede den praktiske værdi og anvendelsen af kundskab som hjalp med til det grundlag der er basis for moderne videnskab der benyttes i dag. Da folk ydermere troede, at Gud havde skabt Universet, blev naturen ikke kun begribelig, ægte og fornuftig, men også et område der var værd at undersøge omhyggeligt. Med andre ord, de kristne videnskabsforskere forventede at lære af naturen netop fordi de formodede at Gud havde udtænkt den på intelligent vis. Når først formodningen om Guds intelligente design er fjernet fra naturen, så bliver det meget vanskeligt helt nøjagtigt at forstå hvad det egentlig er videnskabsforskerne gerne vil lære nu om stunder.

Det er også vanskeligt for dem at forklare, hvordan det kan være de har lært så meget af naturen. Darwins teori om menneskets eksistens til fulde omfattet af en formålsløs naturens verden af uintelligente resultater har blot understreget dette problem yderligere. Modsat den populære mening, er en postmoderne verden, en blanding af post-kristendom, intet andet end et godt grundlag, hvorpå man kan opbygge en epistemologisk base for videnskabelig viden.

Ydermere er den jødisk-kristne Gud også adskilt fra verden han skabte. Dette er yderst vigtigt. Da Gud ertranscendentt - over naturen verden, så er det at studere naturen og tumle med dens hemmeligheder ikke et udtryk for mangel på respekt. Som sådan var det overraskende nok det jødisk-kristne syn på verden der eliminerede overtroen i hedenskabets univers, og åbnede døren på vid gab for videnskabelig efterforskning.

Her er det netop, hvor Lynn White Jr., så kraftigt klager over at “ved at ødelægge hedensk animisme, gjorde Kristendommen det muligt at udnytte naturen og det med en fornemmelse af ligegyldighed over følelserne.”

Kendsgerningen af mennesket blev skabt i Guds billede skabte den nedarvede forbindelse mellem Kristendommen og moderne videnskab. Menneskets ræsonneringsevne formodedes at være en af de primære karaktertræk ved at være skabt i Guds billede og som ganske klart adskilte mennesket fra den brutale natur.

Dagens store bekymring er derfor ikke at Kristen teologi vil ødelægge videnskaben med anti-videnskabelige ideer som så mange frygter, men hvorvidt moderne videnskab kan fortsætte med at have en god fremtid dersom alle dens grundlæggende forudsætninger bliver fjernet -- især hvis de skal erstattes med ‘grønne.’

Som Lynn White, Jr. viste gennem sin tale har den ‘grønne bevægelse’ kun lidt hensyntagen til den videnskabelige revolution netop, fordi den forbinder den bevægelse med Kristendommens dominerende syn på naturen. Kristendommen har antyder han knust planetens økologi med et himmelsk imperialistisk verdenssyn der kun har meget lidt sympati over for planters, dyrs og oprindelige folks følelser. 
 
Lynn White, Jr’s løsning til at hjælpe med til at løse krisen med miljøet er endog mere afslørende: “mere videnskab og mere teknologi vil ikke få os ud af den nuværende økologiske krise før vi finder en ny religion, eller gentænker den gamle.” Med andre ord, miljøbevidstheden er ikke nær så videnskabelig som mange vil formode. Kendsgerningen at mange af dens fortalere er moderne tiders panteister er yderligere bevis på hvad Lynn Shite, Jr. kunne have i tanke.

Miljøbevidstheden er derfor lige så meget en religiøs filosofi om mennesket og natruen som det er videnskab. Naturbevarelsesforkæmperen Paul Sears skrev i 1964 at økologi var en undergravende videnskab og at den hurtig var blevet en favorit hos videnskaberne. Dette har igen medført at mange grønne dagsordener er ført ind i den moderne videnskabs forgreninger.

De grønne er udmærket klar over den kendsgerning, at for at miljøbevægelsen kan få yderligere vægt i det moderne samfund, ja så skal den have videnskabelig troværdighed. Idet man går hånd i hånd med Naturalismen og Darwinismen mod Kristendommen har de således infiltreret den moderne videnskabs forgreninger og udstiller sig på enhver begribelig vis med videnskabelig jargon for at fremstille sig selv med en autoritativ disciplin.
Denne undergravende påvirkning har også tilladt at de grønne kritiserer Kristendommen fra to retninger på samme tid. På den ene side har Vestens Kristendom angiveligt skabt den videnskabelige revolution der har smadret planetens økologi. På den anden siden når nu mange kristne nægter at bøje sig for Darwinismen, anses Kristendommen som værende anti-videnskabelig.

Denne dobbelte kritik burde give årsag til en længere pause vedrørende forholdet mellem Kristendommen og videnskaben, end den ellers ville have været. Darwinismen har ikke monopol på videnskaben. Ydermere hvis nu de grønne er så fokuserede på videnskab, hvorfor har så mange af dem så omfavnet miljøbevægelsen der er overlæsset med romantiske anti-videnskabelige holdninger?

Moderne økologi synes at forsøge sig med at vende tilbage til den græsk/romerske verdens “videnskaber” fyldt som de er med alle dens hedenske overtro og vankelmodigheder, dog forklædt i et holistisk videnskabeligt sprogbrug der forkaster mange af konsekvenserne ved den videnskabelige revolution.

Dette er indbegrebet Romantismen og holismen, ikke videnskab som sådan. 
 

En sådan holistisk atmosfære er ikke i overensstemmelse med de oprindelige formodninges i den videnskabelige revolution der netop gjorde den revolution til en magtbastion i den moderne verden. Ydermere, hvis videnskab er uløseligt bundet op til modernitet, hvordan vil videnskab så se ud i en postmoderne verden? Takket været den grønne bevægelse er dette spørgsmål allerede blevet besvaret.


http://www.americanthinker.com/2011/10/the_greens_religion_and_science.html

fredag den 29. november 2013

Metal uden værdi og så dog!

Fra Abe til Zink

   
Det koster 1.62 cents at fremstille og distribuere en penny. Helt sikkert. Og dette er ikke nogen nyhed. Siden 2006, har det kostet en anelse mere at producere en penny end den ene cent den er værd, hvilket fører til et tab på ca. 20 millioner dollars, samlet i 2009. Hovedforhindringen?

Det er metallet der udgør udgiften. En penny er 97,5% zink og 2,5% kobber, og da prisen på disse metaller er steget, så er selvfølgelig også prisen på mønten. (Det var værre i 2007).

Dette taget i betragtning så bør det ikke være en overraskelse at lovgivning er fremsat om at fjerne pennyen eller lave om på dens metalsammensætning, altså til noget billigere, f.eks. stål. Men i det store og hele er disse tiltag gået i stå. En del af årsagen? Zink-lobbyen - eller mere præcist Jarden Zinc Company i Greeneville, Tennessee. Jarden Zinc, som i 2007, var den eneste forsyner af zinken der benyttes til “pennyer” har en enorm interesse i at fastholde brugen af mønten og som den fremstilles nu. Mellem 2004-2006 betalte U.S. Mint Jarden 40 millioner dollars for materialet; i 2006 betalte Jardens moderselskab en lobbyvirksomhed 180000 dollars for at hjælpe med til at kvæle anti-penny lovgivningen.

Men det er selvfølgelig ikke den eneste grund. Andre der støtter pennyen henviser til de historiske følelser, den ære Abraham Lincoln fratages om “hans” mønt fjernes, og at frivillige bidrag til velgørenhed vil falde hvis mønten sløjfes. (Bøsser i butikker f.eks.). Og til forsvar for Jarden Zinc så skal det nævnes at prisen på råmaterialerne flyder, og problemet er således ikke kun knyttet til pennier eller zink. Nikkel der er 75% kobber og 25% nikkel produceres også med tab: Fem cent mønten koster 5,79 cent af fremstille og distribuere.

Bonus fakta: Greeneville, Tennessee er ikke kun hjemsted for Jarden Zinc. I det tidlige 18. århundrede boede Andrew Jackson der og endte med at blive byens borgmester i 1834. (Han trak sig kort tid efter for at vinde valget til Tennessee House of Representatives.) To årtier senere skulle Johnson blive vicepræsident for United States, i Abraham Lincolns administration. Den 15. april 1865 efter præsident Johnsons død overtog han præsidentskabet efter den mand der nu for tiden er præget på pennyen.


torsdag den 28. november 2013

Norges miltær på diæt for miljøets skyld

Norsk pladder





Norges Hær, ligesom de fleste andre i de europæiske lande er lille og svag. Jeg er sikker på den har mindre ildkraft end New Hampshire afdelingen af Ducks Unlimited. Derfor er det så fuldstændigt passende at man ser på en ikke eksisterende fjende, den eneste man kan hamle op med.


Embedsmænd fra Norges militær meddelte i denne uge at de vil sætte landets krigere (dem begge) på en vegetar diæt mandage for at ‘bekæmpe’ den globale opvarmning.

Næh nej, som Dave Barry har lært os at sige - det er ikke noget jeg finder på. “Eksperter” der holder øje med diætplanen for Norges militær forklarer af menig Norquist ikke længere kan nyde sin rensdyrburger om mandagen, fordi kød er “den mest miljømæssigt belastende fødevare som soldater kan indtage."



Talsmanden for Norges militær, Eystein Kvarving siger at “meningen er at servere mad der tager hensyn til miljøet.”


Åbnebart lider Kvarving og hans kolleger at den forestilling at det utæmmede og stadig mere vandfyldte hav kan holdes i ave, under dets udpegede grænser om Norquist blot kan holde krop og sjæl i ro om mandage med tofu og klipfisk.


Som årene går bliver det vanskeligere og vanskeligere at skelne mellem nyheder og Saturday Night Life jokes.


Sammenlignet med dette kugleskøre pladder skrev Lewis Carroll dokumentarer. Det er vist helt klart at nogen har været for længe ude i solen.  

http://spectator.org/blog/56808/norwegian-nonsense

Er Iran Det Fjerde Rige?

Er Iran Det Fjerde Rige?            



Patrick J. Buchanan                                        
                                
I efteråret 1956 truede Nikita Khruschev med at lade raketter regne ned over London på grund af briternes invasion af Suez og han sendte sine tanks ind i Budapest for at drukne Opstanden i Ungarn i blod.

Han ødelagde topmødet i Paris i 1960. Han knaldede sin sko ned i talerstolen i FN og advarede amerikanerne - “Vi vil begrave Jer!”



Han fornærmede John F. Kennedy i Wien, byggede Berlin Muren og begyndte i hemmelighed at placere missiler på Cuba, missiler der ville være i stand til at udslette enhver by på Sydøstkysten, herunder Washington. Det var godt nok vanskelige tider og dødsensalvorlige fjender.                         
                                        
Selvom vi amerikanere i Eisenhower/Kennedy årene levede under et atomart Damoklessværd som verden aldrig før havde kendt til, optrådte vi amerikanere som et afbalanceret, rolig, velovervejet folk.

Hvordan forklarer vi så den semi-hysteri, ja nærmest panik i visse cirkler i denne by over muligheden af, at præsident Obama måske vil holde møde med Præsident Hassan Rouhani og forhandle om Irans atomprogram?

Vi hører snak om Hitler i Rhinlandet, om et nyt München, om Amerika der ikke handler som Storbritannien undlod at handle, hvor man faktisk burde have handlet. De gamle Churchill citater rulles frem endnu engang.

Men er Ayatollahen en Hitler? Er Rouhani en von Ribbentrop? Er Iran Det Fjerde Rige? Bør vi være meget, meget ængstelige?

Vi får at vide at Iran er Amerikas allerværste og farligste fjende.

Men er det sandt?

Afhængig af kilden er Irans økonomi sølle 2-4% af vores. Efter olie og gas er dets største eksportartikel - kaviar - tæpper og pistacienødder. Inflationen er ude af kontrol og Irans valuta falder konstant i værdi.

Her er ifølge New York Times sidste måned:

“Rouhani’s rådgivere beskirver Irans økonomiske situation som den værste i årtier..... Der er voldsomme problemer i overflod.”

“På grund af pengemangel måtte Irans fodboldlandshold aflyse en tur til Portugal. Lærerne i Teheran venter utålmodigt på deres løn, der konstant er forsinket i mere end en uge. Embedsmænd advarede om, at fødevare- og medicinimporten er gået i stå i 3 uger på grund af mangel på betaling i fremmed valuta.”

Om Iran indleder en krig da ville sænkning af dens flåde være en opgave der vil være overstået for Fifth Fleet på nogle få dage. Dets luftvåben med U.S. Phantoms fra Shahens tid og nogle dusin MIG’er fra tidligt 1990’erne ville være som lerduer for Top Gun piloter. 
 


På 30 dage ville USA kunne knuse dets lufthavne, affyringssteder for missiler og dets atomare faciliteter, og indføre en luft- og flådeblokade der ville reducere Iran til den yderste elendighed.

Og Iran er ikke kun isoleret økonomisk.

Det er en Shia nation i en muslimsk verden med 90% Sunnier, en persisk nation på randen af et hav af 320 milloner arabere, kurdere, azerier, baluchere der udgør næsten halvdelen af Irans befolkning. Krig med Amerika vil flå Iran fra hinanden.

Hvorfor skulle Iran dog ønske en krig - med en supermagt?

Svaret: Det ønsker man heller ikke. Siden revolutionen i 1979 har Iran ikke angrebet nogen og været i krig en gang - for at forsvare sig mod Saddam Husseins aggression der fik støtte fra USA.

I den krig led iranerne under det værste giftangreb siden Gamal Abdel Nasser benyttede gas i Yemen og Benito Mussolini gjorde det i Abessinien. Iran har således fordømt brug af giftgas i Syrien og tilbudt at hjælpe med til at få det fjernet.

Sidste år kom Irans afgåede præsident Mahmoud Ahmadinejad, der var frygtet af så mange, med en ganske simpel logisk pointe om Irans formodede atombombeprogram:

“Lad os forestille os vi har et atomvåben. Hvad skulle vi med det? Hvilken intelligent person ville med en bombe slås mod amerikanernes 5000?”

Dog er der stadig gang i den. “Der er ikke mere tid til forhandlinger,” siger Israels Minister for Strategiske Affærer Yuval Steinitz, Iran er kun seks måneder fra at have en atombombe.

Dog rapporterer New York Times forleden at “amerikanske efterretningseksperter mener Iran stadig er mange måneder, om ikke år fra at have et sådant våben.” Det er på tide at få helt styr på tingene.

Kongressen burde indkalde James Clapper, chef for det nationale efterretningsvæsen og stille ham, i al offentlighed disse spørgsmål:

Har Iran besluttet sig for at skabe en atombombe? Har Iran alt det der skal til for at lave en bombe? Hvis Iran har besluttet sig burde vi vide det, ikke sandt? Hvor lang tid vil det tage for Iran at bygge og afprøve en bombe?

Amerikanerne er en gang før blevet vildledt og løjet for og ført i en krig. Lad os ikke følge den samme taktik engang til.

Obama er blevet opfordret til ikke at mødes med Rouhani da manden har en ‘blakket’ fortid. Dog mødtes US præsidenter tre gange med Stalin, tre gange med Budapests Slagter, og en gang med formand Mao.

Sammenlignet med de karle ligner Hussein Rouhani Ramsey Clark.

En Gåde: Hvis Iran har den videnskabelige og industrielle kapacitet til at bygge en bombe - og alle er enige om at det har de - hvad kunne man så forestille var årsagen til at man ikke har lavet den endnu?

Måske, og kun måske ønsker Iran ikke bomben.

Hr. præsident talt med manden.

Pat Buchanan was twice a candidate for the Republican presidential nomination and the Reform Party's candidate in 2000. He is also a founder and editor of The American Conservative. Buchanan served three presidents in the White House, was a founding panelist of three national TV shows, and is the author of nine books. His latest book is "Suicide of a Superpower: Will America Survive to 2025?"   

onsdag den 27. november 2013

Er min milkshake halal?

Bernie Planck

Sidste år blev det afsløret at Starbucks benytter E 120, et rødt farvestof der stammer fra cochinelle lus af hunkøn for at give Starbucks jordbær Frappucione og smoothies deres lyserøde farve. Senere meddelte man så at man ville fjerne farvestoffet til fordel for det tomatbaserede lycopene, og mange muslimer begyndt at spekulere over om andre virksomheder benytter farven i deres fødevarer da insekter ikke anses som Halal (Insekter er ikke kosher - dog med en undtagelse (2)).
 

Milk-Sheik
Photo Credit: Reader Gary Rumain

Dette spørgsmål blev stillet af en veganer på McDonalds website i UK:

McDonald's Restaurants Limited, What makes McDonald's
Jeg har hørt at Jeres jordbærmilkshake indeholder cochinellelus.  Er det sandt? ...
 
Tak for dit spørgsmål. Nej, det er ikke sandt - jordbærmilkshake der serveres i vore restauranter i UK indeholder det naturlige farvestof Rødbede Juice Koncentrat. Faktisk er vore jordbærmilkshake blevet godkendt som egnede til veganere af Vegetarian Society.

Et andet problem for muslimer er gelatine, der er udvundet af hud, ben og væv fra dyr som kvæg, høns, svin og fisk og er en nødvendig ingrediens i slik og visse isprodukter, og yoghurt.

Imidlertid er sandheden, at ingen virksomhed kategorisk kan garantere at deres produkter 100% fri for nogen ikke-halal ingredienser fordi der altid er muligheden for krydsforurening i visse linjer af fremstillingsprocessen.

Grunden til at jeg nævner Kosher frem for Halal er at muslimer altid kan spise Kosher fødevarer (alkohol er undtagelsen) mens jøderne aldrig kan spise Halal, hvis denne ikke også er Kosher; se min artikel The Difference Between Halal and Kosher.

Som tiden går vil det blive stadig vanskeligere for muslimer at få fat i halal-godkendte fødevarer da virksomhederne opdager det ikke gavner deres forretning at føje sig muslimer.

For at være på den helt sikre side foreslår jeg at muslimer i vort land helt undgår at spise. På denne måde kan de være sikre på de ikke ved et uheld kommer til at spise noget der er forbudt for dem.
Det er bare mit råd.

Noter:

Kære Kunder
Som virksomhed bestræber vi os altid på at indfri dine forventninger, og vi tager dine henvendelser alvorligt. I den henseende har vi erfaret, at vi har været mangelfulde i oplysningen om brugen af cochinelle ekstrakt. Denne almindeligt benyttede ingrediens er et naturligt, FDA-godkendt farvestof der anvendes i en bred vifte af føde- og drikkevarer i USA.

Vi benytter ekstraktet i vor Strawberries og Crème Frappuccino, Strawberry Smoothies og tre andre produkter -  Birthday Cake Pop, Mini Donut med lyserød glasur, og Red Velvet Whoopie Pie. Det er et sikkert produkt der ikke udgør nogen helbredsrisiko, dog overvejer vi nu at bruge andre naturlige ingredienser.
(2):
Næsten alle insekter er ikke kosher. De få kosher insekter er særlige former for græshopper (se Kosher locust) der ikke spise i dag i de fleste samfund, da det er ukendt hvilke arter der er tilladt (undtagelsen er de yemenitiske jøder, der hævder at have bevaret denne viden).