fredag den 29. november 2013

Metal uden værdi og så dog!

Fra Abe til Zink

   
Det koster 1.62 cents at fremstille og distribuere en penny. Helt sikkert. Og dette er ikke nogen nyhed. Siden 2006, har det kostet en anelse mere at producere en penny end den ene cent den er værd, hvilket fører til et tab på ca. 20 millioner dollars, samlet i 2009. Hovedforhindringen?

Det er metallet der udgør udgiften. En penny er 97,5% zink og 2,5% kobber, og da prisen på disse metaller er steget, så er selvfølgelig også prisen på mønten. (Det var værre i 2007).

Dette taget i betragtning så bør det ikke være en overraskelse at lovgivning er fremsat om at fjerne pennyen eller lave om på dens metalsammensætning, altså til noget billigere, f.eks. stål. Men i det store og hele er disse tiltag gået i stå. En del af årsagen? Zink-lobbyen - eller mere præcist Jarden Zinc Company i Greeneville, Tennessee. Jarden Zinc, som i 2007, var den eneste forsyner af zinken der benyttes til “pennyer” har en enorm interesse i at fastholde brugen af mønten og som den fremstilles nu. Mellem 2004-2006 betalte U.S. Mint Jarden 40 millioner dollars for materialet; i 2006 betalte Jardens moderselskab en lobbyvirksomhed 180000 dollars for at hjælpe med til at kvæle anti-penny lovgivningen.

Men det er selvfølgelig ikke den eneste grund. Andre der støtter pennyen henviser til de historiske følelser, den ære Abraham Lincoln fratages om “hans” mønt fjernes, og at frivillige bidrag til velgørenhed vil falde hvis mønten sløjfes. (Bøsser i butikker f.eks.). Og til forsvar for Jarden Zinc så skal det nævnes at prisen på råmaterialerne flyder, og problemet er således ikke kun knyttet til pennier eller zink. Nikkel der er 75% kobber og 25% nikkel produceres også med tab: Fem cent mønten koster 5,79 cent af fremstille og distribuere.

Bonus fakta: Greeneville, Tennessee er ikke kun hjemsted for Jarden Zinc. I det tidlige 18. århundrede boede Andrew Jackson der og endte med at blive byens borgmester i 1834. (Han trak sig kort tid efter for at vinde valget til Tennessee House of Representatives.) To årtier senere skulle Johnson blive vicepræsident for United States, i Abraham Lincolns administration. Den 15. april 1865 efter præsident Johnsons død overtog han præsidentskabet efter den mand der nu for tiden er præget på pennyen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar