søndag den 1. december 2013

Berlin måtte ikke hedde Berlin

Berlin her og der


Den 1. Verdenskrig krævede mindst 15 millioner menneskeliv, og udslettede rundt regnet 1% af verdens befolkning. Selvom de fleste af kampene foregik i Europa og Rusland blev skadevirkningerne - som krig altid medfører - spredt over hele verden. Da lande langt borte fra sendte deres soldater til Europa for at kæmpe, langt langt borte fra deres hjemsteder - så blev verden splittet på forskellig vis. Canada for eksempel blev delt over Berlin.

Berlin, Ontario.

Berlin, Tyskland var hovedstaden i Det Tyske Rige under krigen (og i den efterfølgende nation, Weimar Republikken). Berlin Ontario var på den anden side en lille canadisk by med rundt regnet 15000 indbyggere. Den blev opkaldtladt efter Mennonitter bosættere fra Pennsylvania af tysk oprindelse, men som i generationer holdt sig borte fra Den Nye verden.
 

Ikke desto mindre forårsagede krigen af byens tyske særpræg blev miskrediteret, da en anti-tysk stemning føg hen over det meste af Nordamerika. (For eksempel blev en bronzestaute af Kaiser Wilhelm, kejser over Tyskland i 1914 fjernet fra en lokal park og smidt i en sø). Oveni alt det var den relativt lille, men i udpræget grad pacifistiske rest af Mennonittersamfundet meget lidt villige til at deltage i krigen - noget der, fejlagtigt blev tilskrevet deres nationale oprindelse.  

Mange i Ontario var flove. Berlin der som et lille stykke Tyskland i et land i krig med den nation var alt for meget at skulle acceptere, lige så mærkeligt det kan lyde i det moderne øre. Da det var et symbolsk problem måtte løsningen være symbolsk. Det var netop at ændre byens navn.  


Som Library and Archives of Canada rapporterer, i 1916, gik Berlin's Handelskammer kraftigt ind for en navneforandring:

    The Board of Trade mente at navnet Berlin skadede forretningslivet og gav det indtryk at borgerne sympatiserede med fjenden i Europa. Det blev foreslået at ændre byens navn, der var et tvetydigt symbol på borgernes patriotisme, og en navneændring ville skabe fremdrift for byens profil i landet. Mange indbyggere i Berlin holdt fast ved at bevare byens navn, da det var en afspejling af en stolt tradition med vækst og velstand for tyskere som ikke tyskere, for alle canadiere. De borgere der gik ind for status quo blev øjeblikkeligt opfattet, af de som ønskede noget andet, som værende upatriotiske og som sympatisører med fjenden. Vold og optøjer og intimidering, ofte foranlediget af imperialistiske medlemmer af 118th Batallion var ikke ualmindeligt i måneder op til maj 1916 da der var en folkeafstemning om problemet.

De som var imod navneskift blev hurtigt marginaliseret, og navneændringen kom til afstemning som det kan ses her.
   

De som var imod protesterede ved ikke at møde op. Ifølge Wikipedia, var det sølle 900 af byens 15000 indbyggere der afgav deres stemme. Trods der kun var 346 stemmer vandt navnet Kitchener (efter en berømt britisk feltmarskal).

Det Tavse Flertal indgav strak en anmodning til Ontarios lovgivende forsamling om at gribe ind, og kom med 2000 underskrifter, hvor man gav udtryk for man ville beholde navnet “Berlin” men deres anmodning blev afvist.

Den 1. september 1916 blev Berlin så officielt til Kitchener. Men ikke alle var villige til at følge det mandat.  

Næste protestmetode: Posten.

Over hele Canada sendte Berlin sympatisører post - ikke til Kitchener men til Berlin, og dermed måtte postvæsenet foretage et valg: Dele posten ud og beholde det gamle navn, eller tvinges til at udlade at uddele posten selvom modtagerens adresse var tydeligt angivet. Postvæsenet udsendte meddelelse om at man ville gøre det sidstnævnte (se her), men postgeneraldirektøren erklærede at post til Berlin ville blive omdelt selvom der stod Kitchener.

Ikke alle brød sig om denne proklamation. Andre kommuner, såsom byen Kingston, Ontario sendte en anmodning til Canadas regering (som det kan ses her) hvor man beder om at generaldirektørens ordre annullere og at strømmen af post til Berlin dermed standses.

Det skulle dog vise sig unødvendigt. Med tiden gav de Berlin-ihærdige op, og navnet gled ud. Det lykkedes for en håndfuld canadiske aktivister lat udslette Berlin fra landkortet.

Bonus fakta: En "Berliner" er ikke blot en person fra Berlin, men også en fødevarer der ligner netop en Berliner.

De fleste ved dette, fordi i juni 1963 fastslog den amerikanske præsident John F. Kenndedy så bekendt i en tale - "Ich bin ein Berliner" og dermed håbede han at sende et solidaritetsbudskab til Vesttyskland under Den Kolde Krig. Som anekdoten går rodede JFK rundt i grammatikken og sagde ved et uheld, at han var en Berliner pfannkuchen, i stedet for en person fra Berlin.

Anekdoten er rigtig god, men en myte. JFK’s grammatik var helt i orden og det er vel også helt ubegribeligt at nogen tysktalende skulle tro at han påstod han var en dessert.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar