Stærk, ‘krydret’ begravelse
“Jeg ønsker ikke at være emotionel, men dette er et af de største øjeblikke i mit liv,” erklærede Nelson Mandela efter at have mødt Spice Girls i 1997. Derfor holder jeg af at tro at han ville have værdsat de mere lystige sider hos de som overværede hans begravelse.
Prinsen af Wales, der også var tilstede ved den lejlighed i Johannesburg var enig med Mandela om betydningen af deres ‘topmøde’ med tøserne: “Det er det næststørste øjeblik i mit liv. Det største var da jeg mødte dem første gang.” sagde han.
Hans Kongelige Højhed og mindst to Spice Girls (man er lidt usikker) overværede denne uges mindehøjtidelighed i Soweto, og jeg er sikker på at det det tredje største øjeblik i deres liv -
Spørg ikke mig om, hvor de andre Girls var. Det er en melankolsk refleksion at Spice Girls delegationen var på den halve størrelse af Canadas, der fløj ikke færre end fire canadiske premierministre ind, hvilket er langt mere end der er brug for af canadiske premierministre, dersom en fest skal i omdrejninger.
Men showets stjerne er uden for al tvivl, Thamsanqa Jantjie, døvetolken der stod ved siden af verdens ledere og oversatte deres hyldesttaler til de døve.
Uheldigvis for dem var hans ‘oversættelse’ fuldstændig uforståelig, og da præsident Obama trådte frem var hans præstation reduceret til tilfældige gestus, som så mange har haft lyst til under ‘den store mands’ taler. Hr. Jantjie har nu forklaret at han pludselig fik hallucinationer fordi han er en voldelig skizofren. Det er ikke blevet fastslået om han er det, altså en voldelig skizofren, eller hans påstand om at være døvetolk, om han blot lader som om. Da han bliver spurgt om, hvor ofte han har været voldelig, svarede han noget kryptisk - “masser af gange.”
Dog peger sydafrikanske embedsmænd nu rasende fingre (meget passende ikke sandt) for at få gjort klart, hvordan han kunne stå frem på scenen. “Jeg tror ikke han blev fundet på gaden. Han kom fra en døveskole,” forsikrede Hendrietta Bogapane-Zulu, viceminister for handicappede, pressen. Men Sydafrikas Døveforbund sagde man tidligere havde modtaget klager over hans skøre døvetolkninger efter en episode sidste år. Hr. Jantjie fik 85 dollars for sin simultantolkning under FN Generalsekretærens taler for seks præsidenter, overhovedet for African Union og et dusin andre dignitarer.
Bogopane-Zulu bemærker at taksten for døvetolkning er 125 -165 dollars i Sydafrika. Derfor mener hun at en junior embedsmand blot har fundet den med det billigste tilbud.
Naturligvis ville dette aldrig kunne ske i Washington. Når man betragter videoen med Obamas tale, ja da står han blot en meters penge borte fra hr. Jantjie der gnubber sin mave og klør sig i ørerne. Tænk så over Det Hvide Hus’ sædvanlige holdning om at penge ikke skal have betydning i sikkerhedsspørgsmål. Det omfatter også Air Force One med hele følget, plus eskortemaskinen til samme, plus motorkøretøjskortegen på 120 køretøjer, eller hvor mange det nu drejer sig om, plus en trilliard Secret Service agenter med veste og ledninger fra telefoner hængende ud af ørerne, alt sammen for at passe på POTUS ved den så godt sikrede begivenhed, og så placerer man ham ved siden af en voldelig skizofren man betaler 85 dollars - jamen da dog.
I filmudgaven - I Skudlinjen - var den gråhårede løsgænger Clint Eastwood den eneste der kunne regne ud - i sidste øjeblik - og kaste sig ned mod John Malkovich, og derpå rulle ned i orkestergraven med en Malkovich der rasende sukker “Av!” og “Dælens!” Men i den virkelige verden tror jeg de blot vil benytte 240 køretøjer og benytte endnu mere dyrt udstyr.
En anden der kunne spekulere over sikkerhedsproblemerne var ærkebiskop Desmond Tutu. Han vendte hjem for at opdage at mens han hyldede Mandela som far til det nye Sydafrika, så havde hans hus været udsat for indbrud.
Man kan have mistanke om at hr. Mandela, som den lille snakkesalige ærkebiskop drog så langt for at se, skulle have nydt det mere end han burde.
Når vi nu nævner det at ‘nyde’ sig selv, så opførte på VIP pladserne, præsident Obama, den danske statsminister Helle Thorning Schmidt og den britiske premierminister David Cameron sig som Herry, Hermione og Ron der muntrede sig der på bagsædet under Hogwarts Quidditch Cup præsentationen. Mens de tre ledere demonstrerede deres mangel på situationsfornemmelse så fru Michelle Obama ligefrem med stenansigt og lige så nådesløs som den 7 meter høj statue af arkitekten for apartheid Dr. Hendrik Verwoerd, der engang stod ‘på vagt’ udenfor regeringskontorerne Orange Free State.
Efter et stykke tid, hvor Michelle var blevet noget træt af triadens optræden skiftede Førstedamen plads og satte sig mellem Barack og den livlige Helle. Hvor pinligt at på en mindehøjtideligsdag for det post-racemæssige Sydafrika at den ‘kønne’ unge mand med ‘tvang’ skulle skilles fra den cool ariske blondine. På trods af alle de fremskridt Obama selv kan påpege, så er “vort arbejde endnu ikke færdigt.”
Mark Steyn
Ingen kommentarer:
Send en kommentar