Camouflagetricks - zebrastriber

Razzle Dazzle (‘male byen rød’)

Hvis du slår udtrykket “camouflage” op finder du højst sandsynligt en definition der går ud på at “skjule” eller “tilsløre.”

Målet med camouflage, i den bredere forstand, er ikke nødvendigvis i den retning. Hvis en person, et fly eller i dette tilfælde et skib kan undgå at blive skadet ved visuelt at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse, så kan det udmærket også fungere. Det er selvfølgelig ikke nogen let opgave -- det er noget nemmere at snige sig forbi fjendens forsvar, end at danse lige foran dem, og så håbe de ikke opdager dig -- det har dog ikke forhindret militærets strateger i at forsøge

De har endog kaldt det Razzle Dazzle.

   

"Razzle dazzle," hvis man slår op på Merriam-Webster, er en “indviklet” manøvre designet til at forvirre en modstander” og “en ofte overpyntet handling eller fremvisning.”

Forvirring - overpyntet eller ej - kan være ligeså effektiv som det at skjule sig, at det var hvad britiske og amerikanske flådechefer regnede med i 1. Verdenskrig og ind i 2. Verdenskrig som det kan ses på billedet.

Traditionel camouflage fungerede ikke altid, fordi når vejret skiftede så skulle farven og formen på skibsbemalingen også helst skifte, og det er ganske enkelt ikke muligt til søs.

Begyndende helt forfra, fandt det britiske admiralitet på det med zebrastriber. (man mener det var briterne, med det diskuteres, da endog Picasso påstår det var ham).

Dengang benyttede de som holdt opsyn teleskoplignende indretninger der blev kaldt “coincidence rangefinders.” Som Wikipedia forklarer samlede disse rangefinders to billeder af målet til et. Når billedet stod klart kunne teknikeren der arbejdede med værktøjer derpå foretage en beregning, og bestemme hvor langt borte genstanden var. Ved yderligere målinger på afstande og tid kunne man bestemme skibets fart og størrelse.

Men hvad om billedet aldrig synes at blive til et? Flådestrategerne bag razzle dazzle designet troede at det kaotiske mønster ville gøre det vanskeligt for modstanderen at bestemme, hvor langt borte skibene var, og dermed ville man også tage fejl af deres størrelse og fart. Som bonus havde hvert skib sit særlige mønster, der skulle gøre det umuligt for fjenden at bestemme, hvilken konvoj et enkelt skib var del af.

Det var i det mindste teorien. Om det fungerede er ukendt, fordi der var alt for mange variabler der skulle afprøves. Striberne varierede i antal, farve, placering, bredde; læg dertil krigens betingelser (herunder igen vejret) og det er nærmest umuligt at afgøre hvilke faktorer der virkelig gjaldt, og hvilke der var overflødige (eller endog misvisende). Ved 2. Verdenskrigs afslutning holdt man op med at benytte razzle dazzle camouflagen.

Bonus fakata: Zebraer  er sorte med hvide striber,  ikke omvendt. Dækfarven er sort - skønt de altid er stribede.