Ægteskaber på tværs af kulturer er risikofyldte
En af de vigtigste beslutninger i vort liv er valget af ægteskabspartner. Dette overgår næsten ethvert andet forhold vi måtte have - fordi, når det er godt, så overlever det endog vort forhold til vore børn.
Ægteskab var indtil vor tid, noget forældrene arrangerede (mest fædrene) eller, i de stadig formørkede dele af verden, klaner eller stammer. De unge blev sjældent spurgt, fordi ægteskabet blev betragtet som meget vigtigere end deres hormoner eller ønsker. Kærlighed var noget man håbede på, (hvis heldig) ville komme med tiden.
Den moderne standard er at unge mennesker bør have mange venner fra den samme kultur, og så vælge og vrage sig frem til den bedste. Dette er ideelt. Virkeligheden er at halvdelen af befolkningerne foretager valg, der ikke kan overleve. Seksuel lidenskab holder ikke, og hvis den ikke følges op at ægte respekt og omsorg, er ægteskabet i alvorlig fare.
Vor verdens befolkning har præsenteret os for endnu en udfordring til ægteskab: Partnere fra fuldstændig forskellige kulturer (eller religioner). Ægteskab på tværs af kulturer fungerede fint i Storbritannien i det 19. århundrede, hvor fattige adelsfolk giftede sig med amerikanske enker; begge fik det de ønskede (tænk på Jenny Churchill, Winstons amerikanske mor)
Nutidens internationale ægteskaber er anderledes. Ægteskaber med amerikanske kvinder der gifter sig med udlændinge kan fungere, hvis parret bliver i brudens hjemland, og deres chancer er bare bedre, hvis ægtemanden også kommer fra et moderne land. Det kan også fungere når ægtemanden er fra Mellemøsten eller Indien hvis parret bliver i USA. Når hustruen derimod befinder sig i mandens kultur, kan hun erfare to ting: At hans personlighed vender tilbage til de værdier han er vokset op med, og at hun ingen støtte får eller nogen rettigheder har som man forventer en amerikansk kvinde besidder. Det er det rene mareridt.
Jeg kender fire eksempler på kvinder, alle veluddannede der blev fanger i ægteskaber i Mellemøsten der gik i stykker. Det ene var mit eget, gift ind i en aristokratisk iransk familie som jeg virkelig holdt af. Vi var gift i 15 år, undertiden boede vi i Iran men det meste af tiden i USA. Da han blev sidst i 30’erne savnede han sin status mere og mere versus hans status i ligeberettigelsens USA som professor. Hans venden tilbage til sin værdier som iraner afsluttede vort ægteskab.
En generation før mit ægteskab var der ægteskabet med endnu en UCLA student, Marian Alireza der giftede sig med en saudisk diplomat. Hun rejste med ham til Saudi Arabien, med et et godt humør modsat saudisk kvindeforagt der tvang hende til at være adskilt fra mænd og føde ham adskillige børn. I det 15. år af deres ægteskab ringede han fra Europa og meddelte at han netop havde ladet sig skille fra hende. Fuldstændig knust lykkedes det hende at undslippe med børnene og vende hjem til USA.
Endnu et studentægteskab var New Yorkeren Phyllis Chesler der giftede sig med en charmerende afghansk aristokrat. Hun rejste med ham til Afghanistan og oplevede en faktisk husarrest. Hun fik ikke lov til at forlade huset uden en ledsager. Da hun brød reglerne holdt hendes sivgermor op med at give hende vand der var kogt, og hun døde næsten af lhepatitis. Hende blev fløjet hjem mod at hun frasagde sig alt i ægteskabet. Hun var heldig hun slap ud i live.
Vi tre kvinder var med uddannelser og til dels sofistikerede, men hvad sker der med kvinder uden udannelse og med et naivt sind? Et godt eksempel er den amerikanske kvinde i ‘Ikke Uden Min Datter’ en kvinde fanget i et post-revolutionært Iran, en fælde hun aldrig skulle være kommet i med en ægtemand der allerede var skør og ond. Hun risikerede sit liv ved at flygte med sin datter.
En kvinde fra Boston (Sara Rogers) der gik på college i New Mexico møde en palæstinenser fra Gaza, en charmerende coffee shop bestyrer som hun giftede sig med efter blot tre dages bekendtskab. Hun vidste allerede på “bryllupsrejsen” at hun havde begået en kæmpefejl (han var sexist), men rejste med ham til Gaza og fødte ham 5 børn. Til sidst, i desperation, fik hun skaffet penge for at flygte til israel med børnene. Hun er en af mange der har begået den samme romantiske fejl.
Køber - Pas gevaldigt på! 
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.
Noget tyder på, at din viden omkring nogle bestemte emner er: Farvet, langt fra akademisk og uprofessionel ergo ikke pålidelig.
SvarSletMange hilsner,
den skuffede kritiker