Kan mordet på en skønhedsdronning få socialismen til at falde?
David Paulin
Skønhedsdronnnger bliver hædret i Venezuela, og det gælder især “Miss Venezuela.” Da derfor en elsket tidligere “Miss” ved navn Mónica Spear og hendes mand blev myridt af landevejsrøvere igangsatte det en landsomfattende vrede - demonstrationer på gaderne, medierne dækkede det intenst, og samtalen over hele landet gik på den socialistiske regerings fiasko med at hindre en mord epidemi der er gået amok.
Nu foranlediger vreden over mordene mange venezuelanere til at stå op imod modsætningerne ved Venezuelas udgave af socialismen. En af de største ironier: Antallet af voldelige forbrydelser er eksploderet siden Præsident Hugo Chavez, en glødende venstreorienteret blev præsident for 15 år siden. Dette er ydermere sket mens kapitalismen blev gradvist afmonteret -- man ville erstatte den med mere økonomisk lighed, og “social retfærdighed” i det olierige, men dog ludfattige sydamerikanske land.
Chavez døde marts 2013 af cancer, han kom med udtrykket “det 21. århundredes socialisme.” Han fremholdt at den ville fjerne den korruption der plager Venezuela og forvandle landets elendige økonomi, sammen med hans strategi om at indgå anti-amerikanske alliancer. Men da uroen over de mange mord fortsætter er mange venezuelanere blevet mere kynisk indstillede over præsident Nicolas Maduros socialistiske dagsorden - mange tusind venezuelanerne myrdes nemlig hvert år. Maduro - Chavez’ håndplukne efterfølger kæmper med fødevaremangel, faldende oliepriser, og en årlig inflation på over 50%. Han leder et politisk polariseret land, hvor over 50% af vælgerne støtter hans venstreorienterede dagsorden. Han besidder hverken Chavez’ karisma og nærmest mystiske forbindelse Venezuelas fattige, som der er flest af.
Spear, kronet “Miss Venezuela” i 2004, døde i en byge af ild på en mørk motorvej mandag den 6. januar sammen med eksmanden Thomas Berry, en 39 årig brite der har specialiseret sig i adventure turisme hos det lokale rejsebureau. Deres 5 årige datter blev såret i benet.
Politiet sagde adskillige banditter havde lagt skarpe genstande på vejen så bilens dæk punkterede; andre rapporter sagde at bilen blev skadet efter at have ramt et hul i vejen - et ganske almindeligt problem på de elendigt passede veje. Parret låste sig inde i deres bil da banditterne dukkede op, men forgæves: Der blev skudt seks gange da en kranbil ankom. Parret havde planlagt en ferie i bjergene i det vestlige Venezuela for at få forholdet til at fungere igen.
Med mordene på Spear og Berry har Venezuelas rekordhøje mordrate pludselig fået menneskeligt ansigt og præsident Maduro er i defensiven. Han har haft fokus på at udvide “21. årghundredes socialismen.” Dette omfattede en “økonomisk offensiv” mod handelsklassen: Fra supermarkeder til elektronikbutikker til bilforhandlere - de fik alle ordre til at tilbyde regeringsbestemete “fair priser.” Og før november måneds kommunalvalg havde han vundet stemmer ved at bringe brød og cirkus taktikken til nye højder, ved at give de julehandlende, sådan så nogle observatører det, grønt lys til at plyndre elektronikbutikker. “Vi gør dette for landets skyld,” sagde han. “Ryd lagrene!” Nogle af butiksindehaverne blev fængslet - anklaget for at spekulere, hamstre og for unfair handel.
Nu da han fornemmer politisk uro over mordene på Spear og Berry har Maduro skiftet fokus bort fra hans “økonomiske offensiv.” I stedet går han nu ind for et hidtil uset anti-kriminalitets program. og fornylig mødtes han med borgmestre fra de store byer, guvernører og embedsmænd for at få lavet en plan. Hvad den går ud på er usikkert. Men forhåbentligt vil Maduro fokusere på at forbedre nationens ofte korrupte og ineffektive politistyrker og retssystem. I fortiden mente han og Chavez at socialismen ville udrydde årsagerne til kriminalitet: Kapitalismen og klassekampen; fattigdom og økonomisk ulighed - og endog voldelige amerikanske film der blev vist på Venezuelas TV og biografer.
Venezuela lider af at have verdens fjerdestørste antal mord i 2010, med Honduras i spidsen, så El Salvador, og Jamaica, ifølge FN statistikker. Der findes ingen officielle venezuelanske statistikker over kriminalitet: Dem holdt regeringen op med at give for ti år siden. Men sociologen Roberto Briceño León, præsident for Venezuelan Observatory on Violence, en gruppe der holder et vågent øje, vurderer at de årlige antal drab er øget med 427% siden Hugo Chavez blev valgt som præsident i 1998, efter at have ført en kampagne om at søge “en tredje vej” mellem socialismen og kapitalismen og gøre en ende på den udbredte korruption og den faldende levestandard.
“I 1998, var der 4550 drab i landet, mens vi sidste år havde cirka 24000,” fortalte Briceño León her fornylig til Globovision, en TV-kanal i Caracas i en udsendelse om mordene på Spear og Berry. For at sætte disse grumme tal i perspektiv: Den krigsplaegde befolkning i Irak kan i størrelse sammenlignes med Venezuela, dog oplevede man ‘kun’ 7800 drab i 2013 - en tredjedel af Venezuelas drab. “En tredjedel af vore mord, og alligevel siger det internationale samfund absolut intet om volden i Venezuela. Hvor de burde skamme sig,” skrev Juan Cristobal Nagel, en oppositions blogger på Caracas Chronicles.
For de rasende venezuelanere var mordet på parret dobbelt tragisk, fordi det falder sammen med opturen og nedturen i den venezuelanske drøm - et ideal der eksisterede fra 1970’erne til midt 80’erne, æraen med “Saudisk Venezuela” da oliepriserne steg og sted.
Berry’s britiske forældre var indvandret til Venezuela for 40 år siden, da Caracas var et charmerende sted kendt som “byen med de røde tage.” Hans far var matematikprofessor ved Simon Bolivar Universitetet. Spear havde fem gange stillet op som Miss Universe, var med i en succesfuld soap-opera som skuespiller for det spansksprogede Telemundo netværk. I 2011 var hun flyttet til Florida, en af mere end 500000 venezuelanere, der nu bor i udlandet for at udslippe socialismen a la Venezuela. Mange er forretningsfolk og højt uddannede mennesker som klassekampskrigeren Chavez anså som en del af problemerne der plager Venezuela.
Politets efterforskning i mordet fandt hurtigt 9 mistænkte der var medlemmer af en bande der plyndrede bilister; de var i besiddelse af kreditkort og et digital kamera der havde tilhørt parret. Det var fremragende politiarbejde. Men for de fleste venezuelanere understregede det at deres land, selv under “det 21. århundredes socialisme” har to standarder vedr. retfærdighed: En for de berømte eller med gode forbindelser og den anden for almindelige borgere, observerede sociologen Briceño León. Faktisk tvivler de fleste venezuelanere på at politiet volle have udvist samme omhu for en almindelig venezuelaner forklarede han. “Folk kan begå forbrydelser uden det har nogen konsekvenser,” fortalte sociologen Luis Cedeño, direktør for en borgergruppe Active Peace, til Globovision.
Uanset hvilken plan for en reduktion i antallet af forbrydelser som præsident Madura vil diske op med, så står landet med et kæmpeproblem: Venezuelas smadrede valuta, og priskontrollerne der har gjort at mange hylder i supermarkederen er tomme, der mangler endog toiletpapir. Udenlandske investeringer er ikke eksisterende - ikke efter Chavez nationaliserede store dele af økonomien.
Bloomberg News rapporterede at Venezuela’s “økonomiske kao er så akut at centralbanken er holdt inde med at udgive almindelig statistik, for første gang nogensinde, og truer med at øge omkostningerne til lån yderligere mens landet har brug for mindst 10 milliarder dollars i finansielle midler.” Benjamin Wang en økonom ved PineBridge Investments LLC, blev citeret for at sige: “Der er ingen gennemskuelige data for at måle risikoen.”
Samtidig med bestyrtelsen over drabet på skønhedsdronningen vil kynismen overfor Venezuelas udgave af socialismen højst sandsynligt blive forstærket. Det samme vil antallet af mord, korruptionen og den økonomiske nedtur. Hvor ironisk, at en skønhedsdronnings død kan komme til at tjene som en katalysator for en positiv forandring som oppositionskandidaterne ikke har været i stand til ved at slå Hugo Chavez eller Nicolas Maduro ved stemmeurnerne.
About David Paulin
David Paulin, an Austin, TX-based freelance journalist, covered Hugo Chavez's rise to power while based in Caracas as a foreign correspondent. He also reported from the Caribbean while based in Kingston, Jamaica.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar