Dr. Gray myten om fremskridt
Tro på fremskridt er de ‘tænkende’ klassers lykkepille.
I sin Speech of Concilitation with America fra 1775 skriver Edmund Burke “Menneskesindets march er langsomt.”
Af natur var Burke kontrær, og han udtalte det på et tidspunkt da Oplysningstidens ideer om fremskridt var i fremmarch. Oplysningstidens tænkere var forenede i den tro at menneskets forhold, når den var befriet for overtro og monarki ville fortsætte med at gå fremad indtil menneskeheden opnåede en slange jordisk paradis.
For en gruppe tænkere der afviste kristen eskatologi så lød det helt sikkert som et ekko af den kristne tro. Men selv dengang havde ateister behov for at tro på noget. Hvis man ikke kan få sin Himmel beklædt med gader af guld og sine 72 jomfruer så kan man altid stræbe efter at skabe et paradis for sine arbejdere her på jorden. Det som har betydning er at have tro på noget - Gud, Fremskridtet, det er lige fedt. Så længe du har grund til at stå ud af sengen om morgenen.
Oplysningens ideer fik et dårligt ry i det 20. århundrede da de ideologier de gav frø til (marxismen, fascismen, kulten om det frie marked) direkte førte frem til to Verdenskrige, en Stor Depression, fremkomsten at totalitarismen og Holocaust. Men myten om fremskridt marcherer videre siger John Gray, en af vore mest fremtrædende kritikere af fremskridt. “Hvad ingen af Oplysningens tænkere kunne forestille sig,” skriver Gray, “er at menneskelivet kan blive mere brutalt og irrationelt selvom de videnskabelige fremskridt accelererer.”
I sine værker Heresies: Against Progress and Other Illusions, Straw Dogs, og netop udkomne The Silence of Animals: On Progress and Other Modern Myths, har Gray stædigt hamret løs på fremskridtets mytiske bygning. “Forbedringer i regering og samfund er ægte, men de er midlertidige” siger han. “Ikke alene kan de mistes, de vil det helt sikkert. Historien er ikke om fremskridt eller tilbagegang, men om at opnå fortjeneste og tab.” Resultatet er, at samtidig med at fremskridt synes at indikere en fremadrettet vej, så er historien ikke lineær, den går i cirkler. Ligesom grækerne hævdede det.
Gray henviser ikke til videnskabelige fremskridt, der så absolut ikke kan benægtes, men til fremskridt i moral, værdier, etik og politik. Med hensyn til videnskabelige fremskridt mener Gray at vi flyver som i blinde ind i en techno fremtid der bliver usikker på grund af netop de samme fremskridt. “Verden er i dag et kæmpemæssigt uovervåget laboratorium, hvor en mangfoldighed af eksperimenter hele tiden er i bevægelse.” Visse videnskabelige fremskridt kan kurere cancer og give længere livslængder, andre vil føre til folkedrab, kernevåbenkrige, eller Må Gud Hjælpe os Here Comes Honey Boo Boo. (fuldstændig hjernedød TV-serie)
Gray skelner omhyggeligt mellem fremskridt og fremgang. Meget af det vi fejlagtigt mener er politiske eller sociale fremskridt - slaveriets ophør, forbud mod dødsstraf, kvinders rettigheder, dyrs rettigheder, borgerrettigheder - er blot forbedringer. Således kan de blive lavet om på ethvert tidspunkt. Tag for eksempel - tortur. Lige så snart Amerika havde brug for udvidede afhøringsteknikker kom tortur tilbage. Gray tror at enhver af disse ‘fremgange’ kan laves om dersom behovet skulle opstå.
Ifølge Gray er megen af den fremgang vi ser i øjeblikket blevet købt ved at røve fremtiden (benyttelse af livsvigtige ressourcer, opbygning af en kæmpemæssig gæld), eller ved at rige lande overdreager byrden til fattigere lande (flytter tekstil og andre forurenende fabrikker til f.eks. Kina og Indien).
Andre forfattere som Kirkpatrick Sale går endnu videre og fastslår, at fremskridt, i form af enorm vækst, forbrug, ressource udnyttelse, overbefolkning, at samfund er i forfald og øgningen i virksomheders indirekte styre ikke vil føre til et jordisk paradis, men til helvede på jord.
Ethvert fremskridt, enhver større viden er en blandet landhandel siger Gray. Mange moderne fremskridt - som kvinders rettigheder som progressive fremholder som Tegnet på fremskridt - er med blandede resultater, fra opfostringen af børn i dagplejecentre til abortmøllen.
Programmer for den fattige giver velfærdsafhængighedens onde cirkel. Fagforeningers sejre fører til at job flytter til udlandet. Lighedstankegangen accellererer til en forråelse af samfundet og en popkultur. Og Gud Hjælpe os, hvis vor teknologi nogensinde bliver ‘selvtænkende,’ a la Terminator filmene.
I sin frasigelse af fremskridtet står Gray sammen med en lang række af konservative skeptikere. Måske er det G.K. Chesterton der fortjener det sidste ord om som vægtigt et emne. Chesterton sagde:
“Den skæbnesvangre metafor om fremskridt, hvilket betyder at vi efterlader ting bag os, har i svær grad formørket den ægte forestilling om vækst, hvilket er at vi bevarer ting inden i os selv.”
About the Author
Christopher Orlet writes from St. Louis.
http://spectator.org/archives/2013/04/04/dr-gray-and-the-myth-of-progre
Ingen kommentarer:
Send en kommentar