Reagan and Islam
Det er næsten ubegribeligt at kommunismen fald i Østeuropa fandt sted for hele 24 år siden, kulminerende med det dramatiske og langt mindre fredelige fald af Rumæniens diktator Nicolae Ceausescu, en Drakula lignende person, dog manglede han vampyrens udklædning. Efter deres forsøg på flugt blev den bloddryppende tyran og hans ligeledes skyldige hustru hurtigt stillet for en folkedomstol Juledag - og derpå henrettet.
Jerntæppets fald fulgt af Sovjetunionens kollaps to år senere var fantastiske manifestationer af Forsynet. Et af værktøjerne var Ronald Reagan der på nærmest enestående vis forstod de jordiske sårbarheder ved det 70 årige totalitære imperium, der var så gennemført mod menneskeheden og Gud. Af denne grund, blandt mange andre, rangerer Reagan blandt sidste århundredes største præsidenter og hymnerne til hans ære bliver med god grund sunget - og det ikke kun af konservative.
Men som alle store ledere foretog også Reagan nogle tragiske beslutninger. Larry Schweikart har søgelyset med Reagans “største fejltagelser” i hans forholdsvis nye bog, Seven Events That Made America America: And Proved That the Founding Fathers Were Right All Along. Han nævner Reagans mangel på opmærksomhed over for fremkomsten af radikal islam, og hans ukloge bidrag dertil, især den manglende intervention og tilbagetrækning fra Libanon i 1983. Osama bin Laden ville senere omtale Amerikas hastige tilbagetrækning fra Beirut efter bombningen af U.S Marine forlægninger som bevis på Amerikas mangel på beslutsomhed når man blev konfronteret med islamistisk terror.
241 U.S: Service personnel blev dræbt af en iransk selvmordsbomber, og dermed blev det den mest dødbringende dag for U.S. Marines siden 2. Verdenskrig.
Tidligere i 1983 havde en selvmordbomber angrebet U.S. Ambassaden, 63 dræbte. Reagan havde udsendt Marines for at hjælpe med til at PLO kunne trække sig tilbage efter Israels invasion og i et forgæves forsøg på at stabilisere det krigshærgede Libanon. Franske styrke led en lignende katastrofe minutter efter, og deres endelige tilbagetrækning sammen med USA gjorde også sit til at understrege bin Ladens opfattelse af Vestens svaghed.
I kølvandet på angrebene, insisterede USA på at man ikke ville trække sig tilbage. Men U.S. Marines trak sig faktisk tilbage nogle få måneder senere under en spærreild fra U.S. Navy rettet mod syriske og pro-iranske styrker i Libanons bjerge,
Schweikart benævner Libanon interventionen som en frygtelig fejltagelse, skønt han indrømmmer at det var llogt at trække sig tilbage i lyset af ,manglen på et klar strategisk mål for U.S. miltærets tilstedeværelse. Han bemærker at Reagan, i sine post-præsident memoirer, identificerer radikal Islams fremkomst som en lurende trussel.
“Jeg mener ikke man kan overvurdere vigtigheden som væksten i islamisk fundamentalisme vil have på verden i det næste århundrede,” skrev Reagan, og advarede specifikt om dens potentielle erhvervelse af kerne- og kemisk våben.
Men præsident Reagan gav ubevidst brændstof til radikal Islam ved at bevæbne de anti-Sovjet muslimske krigere i Afghanistan og slutteligen hemmeligt sende våben til Iran for at opnå en løsladelse af gidslerne der blev holdt af Irans medløbere i Libanon.
Schweikart mener også det var en fejl at Reagan solgte AWACS fly til Saudi Arabien, men salget under Den Kolde Krig var den forståelige bevæbning af en strategisk dog fejlfyldt allieret. Det samme er sandt med hjælpen til oprørerne i Afghanistan, hvis dødbringende høst hos Sovjets styrker tvang Sovjet til en tilbagetrækning og bidrog til at Sovjetunionen kollapsede. Nogle af Mujahadeen ville senere være hos Taliban og al Queda. Øjeblikkets venner er sommetider morgendagens fjender og vice versa.
Schweikart citerer bin Laden’s bemærkninger i 1990’erne om 1983 Beirut bombningen da “Marines flygtede efter to eksplosioner,” om USA som en “papirtiger,” der efter “nogle få sprængninger ville løbe skræmte bort.” Han citerer en klumme fra 2008 af Reagan National Security Advisor, Bud McFarlane der indrømmer at tilbagetrækningen fra Libanon overbeviste terrorister i Mellemøsten om at Amerika “hverken havde viljen eller metoderne til på effektiv vis at svare igen på et terroristangreb.”
Reagans mangel på fokus på den fremstormende islamiske trussel er måske at sammenligne med FDR lignende uopmærksomhed på den truende Sovjet udfordring der fulgte straks efter 2. Verdenskrig.
Retfærdigvis skal det nævnes af Reagan havde fokus på modtræk og besejring uden direkte krig, hvor Sovjetunionen ligesom FDR havde fokus på militært at besejre Tyskland, Italien og Japan. Sådanne megastore opgaver blev fuldført med succes og forklarer manglen på større forudseenhed overfor de primære fjender. Både Den Kolde Krig og 2. Verdenskrig krævede ‘skumle’ allierede mod den primære fjende. Ingen leder, uanset hvor vis, eller alvidende er dog netop vis og alvidende. Reagan og FDR bliver med god ret æret for deres store sejre, men de var blot dødelige mennesker fanger af deres tid.
Hver af dem var et redskab for Forsynet i besejringen af tyranniet og forsvaret af menneskets frihed. for sin egen nation og for store dele af kloden.
En del af Julebudskabet er at et Forsyn styrer menneskehedens affærer, og at alle jordiske herskere, om det er Herodes og romerne på Jesu tid, eller tyrannierne i moderne tider er underlagt Guds dom. De får lov, i en tid, til at være her og fjernes så af den guddommelige hånd over historien. “Han lader tider og tidsrum skifte,han afsætter konger og indsætter konger,” erklærer Skrifterne.
Mest erindringsværdigt er Esajas’ formildende og forsikrende profeti vedrørende Messias, der ofte citere ved Jul, der proklamerer en ultmativ Hersker over herskere:
“For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre.
Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.” Esajas 9:5
About the Author
Mark Tooley is president of the Institute on Religion and Democracy in Washington, D.C. and author of Methodism and Politics in the Twentieth Century. You can follow him on Twitter @markdtooley.
http://spectator.org/articles/57271/reagan-and-islam
Ingen kommentarer:
Send en kommentar