Vor fjendes fjende er vor ven
I de krige USA har udkæmpet har vi ofte været allieret med regimer der repræsenterede det modsatte af den sag vi kæmpede for.
I vor Revolutions Krig for frihed og uafhængighed af tyrannen - Kongen af England - var vor uundværlige allierede Kongen af Frankrig.
I 1. Verdenskrig sagde Woodrow Wilson at vi kæmpede for at “gøre verden sikker for demokratiet.” Dog var vore fremmeste allierede fem grådige imperier: Storbritannien, Frankrig, Italien, Japan og Rusland.
I 2. Verdenskrig var den allierede der havde den største kamp mod Hitler - Josef Stalin.
Nok om det. I Amerikas krige, kolde og varme, har vor fjendes fjende ofte været vor allierede, om ikke vor ven.
Det er så det aktuelle i Mellemøsten.
Regionens synes at bevæges sig, skridt for skridt ind i en krig alle mod alle. Selve centrum i denne borger-sekteriske krig er forsøget på at styrte Syriens alawi regime ved Bashar Assad.
Nu er den krig ved at sprede sig ind over Libanon og Irak.
I Syrien og Irak er vor hovedfjender jihadisterne fra al-Nusra Front og ISIS, (Den Islamiske Stat Syrien og Levanten.)
Uforsonlig anti-amerikansk som de er kontrollerer disse islamiske krigere enklaver i det nordlige Syrien og synes at have indtaget Fallujah og måske Ramadi, vigtige byer i Irak.
Hvem er det der står forrest i bekæmpelsen af fjenderne Nusra Front og ISIS?
I Syrien er det Bashar al Assad, som Obama for to år siden sagde skulle forlade landet, og en syrisk hær, som Obama var lige ved at angribe i august, indtil det amerikanske folk sagde fra og bad ham holde inde.
Hvem er Assads allierede mod al Nusra Front og ISIS?
Vladimir Putins Rusland, Iran og Hezbollah hvis styrker hjalp med til at vende kampheldet mod oprørerne sidste år.
I Irak og Syrien er al-Queda jihadister og sunni terrorister, vore fjender, men også fjender af Iran, Hezbollah og Assad. Iran har faktisk tilbudt være sammen med os med at sende militærhjælp til Bagdad i Iraks kamp med det al-Queda støttede oprør i Anbar.
Dog er der andre fordele som denne stadig større krig kan ses fra, og det ene er Riyadh.
I
Samtidig med at Saudi Arabien er ved at indse ISIS plagen, og har sendt hjælp til rivaliserende oprørsfraktioner i Syrien, så ser Riyadh i Teheran en større trussel. Meget forståeligt.
Saudi Arabien er Sunni og den arabiske magt i Den Persiske Gulf. Men Shia og Iran har næsten dobbelt så mange mennesker, og er selve centrum for en Shia Halvmåne, med Irak, Syrien og Hezbollah.
Shia Halvmånen i Mellemøsten
Ydermere erfarede Riyadh i 2013 at deres beskytter supermagten Amerika, trak sig fra et angreb på Syrien, forhandlede i hemmelighed med Iran og indledte samtaler med Ayatollahernes regime om begrænsninger i deres atomprogram - mod at USA lempede på sanktionerne.
Det ser for saudiaraberne ud som en spirende alliance mellem Teheran og Washington og betragtes som en lurende strategisk katastrofe.
Hvis Assad styrtes vil det for Israel betyde en isolation af Hezbollah der ikke længere ville modtage våben fra et syrisk regime som Hezbollah havde kæmpet for at holde borte fra magten.
Men hvad med Amerikas holdning?
“Før eller senere,” skriver The Washington Post, “vil USA skulle stå op imod truslen mod dets vitale interesser der rammes over hele Levanten.”
Men, der er ingen U.S. “vitale interesser” i Levanten.
I de første 150 år af vor eksistens som nation blev Levanten behersket af osmanniske tyrkere, og derpå at briterne og franskmændende under Sykes-Picot aftalen af 1916. Hvad betød det dog for os, hvem der herskede i Damaskus eller Beirut?
Den vitale interesse Amerika har i den region er at holde olien flydende ud af Gulfen, hvorpå den globale økonomi afhænger.
Mens en sejr for oprørerne ville kunne være udmærket for Tel Aviv og Riyadhs dagsorden, kunne det samtidig betyde en massakre af alawitterne og en masse exodus af kristne.
I bedste fald vil det medføre et regime der følger Det Muslimske Broderskabs regeringen som har haft styret i Cairo. I værste fald vil det medføre at et regime domineret af Sunni jihadister kommer til magten.
Den største trussel for USA interesser der er ikke stammer fra autokrater, Sunni eller Shia der er interesseret i at blive rige, er at radikale med en selvmorderisk tankegang overtager en stat og spreder revolution over hele Gulfen.
Nederlag for ISIS i Anbar og Syrien og fred i regionen burde være vort primære mål. Hvis Iran er villig til at assistere Damaskus og Bagdad i denne nedkæmpning af al-Queda da bør Iran betragtes som en midlertidig allieret i en fælles sag.
Trods alt blev FDR og Truman berømte sammen med “gode gamle Joe” Stalin.
Patrick J. Buchanan is the author of “Suicide of a Superpower: Will America Survive to 2025?”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar