Disney og jødehad - sandhed og løgn

Klap lige hesten - Meryl Streep

Bill Schanefelt

Vidste du at Uncle Walt Disney var kvindehader og jødehader.

Det gjorde jeg heller ikke før Meryl Streep oplyste mig, og resten af verden, om disse formodede kendsgerninger her forleden ved et af de der sammenkomster, hvor glitteratierne rører ved hinanden, eller snarere klapper godkendende hinanden på skulderen og savler.

Tidligere Reagan taleskriver Clark S. Judge finder sådanne holdninger usmagelige:

...Jeg blev yderst skuffet...da....Disney (blev kaldt) en “køns hykler” og en anti-semit ...da hovedkarakteren i Bambi ...var af hunkøn (og han) havde adskillige jødiske venner, forretningsforbindelser og ansatte, støttefr et antal jødiske velgørenhedsorganisationer og i 1955 blev han kaldt the Beverly Hill's B'nai B'rith's Man of the year.

Mr. Judge fortsætter:

Som barn arbejdede en af mine (jødiske) venner på Disneys kontor. Hans far stod for nogle svære udfordringer i Disney studierne. Hans mor var modellen til Snehvide. Disney var altså en “køns hykler” at han nægtede at give vigtige stillinger til kvinder? Vent et øjeblik:

Ann Ronell en sangskriver, hvis værker omfatter ...teksterne til (Disneys) "Who's Afraid of the Big Bad Wolf?" er død ...Tidligt i 30’erne ...skrev Miss Ronell storsælgerne "Baby's Birthday Party," "Rain on the Roof" og "Willow, Weep for Me," hvilket gjorde hun fik job hos Walt Disney Studios.

Og så er der denne lange historie af Jim Hill om Disneys had til jøøøderne:

... den berømte filmproducent og direktør Mervyn LeRoy....[født]..af jødiske forældre....respekterer i høj grad Walt Disney.

Hill refererer til et citat i  Neal Gabler's bog at LeRoy: "...fastslog at Walt var den ene af blot to genier han havde mødt -- MGM produceren Irving Thalberg var den anden.”

Hill fortsætter med retorisk at spørge:

Hvis Walt Disney nu vitterligt var den type anti-semit som mennesker som Meryl Streep synes af tro han var, hvorfor skulle Walt så gentagne gange strække sig virkelig langt for at hjælpe en som Mervin Leroy? Der trods alt var - Jøde?

Og:

Hvis Walt Disney nu var det Meryl Streep sagde han var, hvorfor så -- da tiden var inde til at lave

"Song of the South" -- skulle Disney så bede om at samarbejde med Samuel Goldwyn?

Du kan med rette spørge, hvorfor skulle sådanne falske anklager rettes mod skaberen af

Steamboat Willie og andre erindringsværdige karakterer og produktioner?

Nuvel, som jeg blev mindet om af AT’s redaktør, så var såvel Disney såvel som produceren af De Ti Bud  Hollywood anti-kommunister og anti-fagforeningskonservative, og DeMille (hvis mor var født jøde) blev også falskeligt anklaget for anti-semitisme.

Det er så bare den måde Venstrefløjen arbejder på, derfor. Selv før Alinsky skrev Rule 13, polariserede og smædede Venstrefløjen enhver på Højrefløjen.

Som Mr. Judge skriver sagde hans vens mor at Streep “genbrugte de smædeord der oprindeligt stammer fra de kommunistiske forsøg på at overtage Hollywood umiddelbart efter 2. Verdenskrig.”

Ydermere:

Jeg finder det slående at, oveni (hvis rapporterne er sande) den groteske ambition viser Ms. Streep en vis forskruet tankegang der er alt for dominerende i de fashionable cirkler i vor tid. Jeg taler om en forudbestemmelse i at tro at al ikonisk amerikansk er fordærvet.

Og glitterati-verdenen suger det til sig.

Mr. Judge skriver regelmæsigt på  hughhewett.com, hans klummer er altid fulde af indsigt, og de afklæder ofte Venstrefløjens Påståede Daglige Visdomsord.

The author is retired, his profile may be found on LinkedIn, and he may be argued with at bilschan@hotmail.com.

http://www.americanthinker.com/blog/2014/02/not_so_fast_there_meryl_streep.html#ixzz2s9r5OrVo